Efterlader skrammel for millioner: Roskilde er et bombet lokum

Det er ikke småting, som gæsterne efterlader i kølvandet på årets festival

Roskilde Festival 2018 er ved at gå på hæld, og det betyder et hulens stort oprydningsarbejde for festivalen.

Ifølge Roskilde Festival forventer de, at gæsterne rydder op efter sig selv.

- Vi har en forventning om, at festivaldeltagerne rydder op efter sig. Vi kan se, at de allerede er gang i Clean Out Loud, Leave No Trace og Dream City, fortæller Roskilde Festivals projektleder for bæredygtighed, Freja Frederiksen.

Alligevel er virkeligheden ofte en helt anden søndag eftermiddag, når de tusindvis af festivalgæster er taget hjem.

Skrald i massevis
Sidste år blev der fjernet over 2400 tons efterladt udstyr og skrald i kølvandet på festivalen.

Søndag vil frivillige opfordre til og informere festivalens deltagere om at rydde op efter sig selv og tage deres ejendele med hjem.

Alt det, der bliver efterladt på pladsen, bliver til affald, men det koster festivalen over otte millioner kroner om året at stå for affaldshåndteringen. Samtidig tager det en hel måned at rydde det hele op.

Jonas og Mia pakker deres ting, men meget lader de ligge. Foto: Jonas Olufson
Jonas og Mia pakker deres ting, men meget lader de ligge. Foto: Jonas Olufson
 

Og de festivalgæster, som Ekstra Bladet mødte lørdag formiddag, havde da heller ikke tænkt sig at rydde op efter sig selv.

- Vi er på vej hjem og er ved at pakke sammen nu. Vi tager ikke pavillon og stole med og heller ikke alt vores skrald, men teltene tager vi med, lyder det fra Mia.

- Det er rimelig sindssygt, at der bliver efterladt så meget skrald. Men man tænker ikke over det, fordi alle gør det, fortsætter hun.

Se også: Kaos på Roskilde: Flere kørt på hospitalet

Det er hendes ven Jonas enig i.

- Man tænker ikke over det. Man gør det bare. Der er en uskreven regel om, at alle sviner, og at det er beskidt, så derfor er det i orden at kaste sit affald.

Mia mener samtidig, at der er nødt til at ske en radikal ændring, hvis folk skal begynde at rydde mere op efter sig selv.

- Hvis jeg skulle smide mere ud, så skulle der være flere skraldespande, eller skraldebilerne skulle være her oftere. De kører ikke særlig tit, og de er ikke særlig synlige. Hvis der var mere synlighed, ville jeg meget gerne smide det ud.

Helt sindssygt
Også Mathilda og Jakob har tænkt sig at lade mange af deres ting blive, når de tager hjem lørdag eftermiddag.

- Vi har allerede pakket sammen. Vi lader borde stå og også stole, og teltene tager vi med. Alt andet lader vi blive. Ting går jo helt vildt meget i stykker hernede og bliver rigtig ulækkert, lyder det fra Jakob.

Mathilda og Jakob nyder livet på luftmadrasser inden turen går hjemad. Foto: Jonas Olufson
Mathilda og Jakob nyder livet på luftmadrasser inden turen går hjemad. Foto: Jonas Olufson
 

Julie og Caroline, der bor lidt længere nede i campingområde F, synes, at det er ulækkert med alt det skrald.

- Det er helt sindssygt, at folk smider så meget lort. Men kulturen er bare, at man bare går fra det. Man kaster ting i alle retninger, og man gider ikke engang kaste det i en skraldespand. Det er faktisk ikke i orden, men man gør det selv, fordi alle gør det, lyder det fra Julie. Veninden Caroline er enig:

- Alle gør det jo, så det bliver bare en vane, men det gør det jo egentligt ikke mere okay. Man glemmer jo at tænke på, at nogle skal rydde det op, siger Caroline.

Se også: Falsk narkovagt klipper armbånd: - Det har ødelagt min første festival

Julie og Caroline er trætte af skraldet. Foto: Jonas Olufson
Julie og Caroline er trætte af skraldet. Foto: Jonas Olufson

Samler flasker
I udkanten af campingområde F møder Ekstra Bladet Sophia. Hun er ligesom mange andre i gang med at pakke sine ting.

Sophia er på vej hjem lørdag formiddag. Foto: Jonas Olufson
Sophia er på vej hjem lørdag formiddag. Foto: Jonas Olufson
 

Hun er en af dem, der forsøger at rydde op efter sig selv.

- Jeg tager alle flasker med, som jeg har brugt, men alt affald lader jeg ligge. Det mad, der er tilbage, tager jeg også med. Jeg synes, at det er synd at lade det ligge, hvis det kan bruges.

Sophia er nemlig ved at være godt træt af alt det skrald, der flyder.

Se også: Kamera-panik på Roskilde-toiletter: Ødelagde for en halv million

- Jeg synes, at det er så latterligt, at folk smider så meget skrald. Jeg har forsøgt at holde rent i campen og holde styr på skraldet i affaldssække, men jeg har givet op, for folk smider alligevel ting overalt. Det er virkelig respektløst.

Hun efterlyser flere muligheder for at sortere sit affald på festivalen.

- Det ville være rart, for så opfordrer man også til, at folk smider mere ud.

Herunder kan du se billeder af, hvor smadrer festivalpladsen er.

Roskilde Festival lørdag formiddag. Der flyder med skrald overalt. Foto: Jonas Olufson
Roskilde Festival lørdag formiddag. Der flyder med skrald overalt. Foto: Jonas Olufson

Roskilde Festival lørdag formiddag. Der flyder med skrald overalt. Foto: Jonas Olufson
Roskilde Festival lørdag formiddag. Der flyder med skrald overalt. Foto: Jonas Olufson

Roskilde Festival lørdag formiddag. Der flyder med skrald overalt. Foto: Jonas Olufson
Roskilde Festival lørdag formiddag. Der flyder med skrald overalt. Foto: Jonas Olufson

Det er måske ikke så sært, at det flyder med skrald. Her bliver en skraldespand i hvert fald ikke brugt til at smide affald i, men til at lave farlige stunts.

84 kommentarer
Vis kommentarer
Roskilde Festival Mest Læste
Roskilde Festival 2019

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere