Kort lunte: Voldseksplosion på festival

Anmeldelser om vold på Roskilde Festival er steget med 54 procent sammenlignet med sidste år

Politiet mener, at stigningen kan skyldes, at festivalgæsterne er blevet mere aggressive. Her er både politi og ambulance til stede på campingområdet efter en voldsepisode.

Spark i hovedet, slag med flaske og gruppeoverfald.

Det er i år sket en massiv stigning i antallet af anmeldelser om vold på Roskilde Festival.

Se også: Stor razzia på Roskilde Festival

Tal fra Midt- og Vestsjællands Politi viser, at der siden åbningen lørdag har været 17 anmeldelser.

Det er det højeste antal i ni år og 54 procent flere anmeldelser end sidste år, hvor der var 11 under hele festivalen.

14 mod en
Siden festivalen begyndte sidste lørdag, har der været flere sager, hvor grupper af gerningsmænd har overfaldet et offer.

Blandt andre blev en 18-årig mand mandag overfaldet af seks personer, der tildelte ham både slag og spark.

Værre gik det til dagen efter, hvor en gruppe på omkring 14 overfaldt en person.

Ofret blev kørt på skadestuen, hvor det viste sig, at han havde brækket armen, hans skulder var gået af led, og han havde flere skrammer.

Kort lunte
Martin Bjerregaard, der er kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi, mener på baggrund af de konkrete sager, at festivalgæsterne er blevet mere aggressive.

Han hæfter sig ved, at anmeldelser om vold er steget i takt med, at anmeldelser om brud på ordensbekendtgørelsen er faldet.

Se også: Søn overfaldet: Jeg var ramt af panik og angst

- Hvis folk går igennem andres lejr, oplever vi, at der i højere grad er en prompte reaktion.

- Det giver ofte en dramatisk udgang, og det samme gælder, hvis nogen eksempelvis springer over i køen, siger han.

Ked af det
Morten Therkildsen, sikkerhedschef på Roskilde Festival, tør ikke sige, om festivalgæsterne har fået en kortere lunte, men antallet af anmeldelser nager ham ikke desto mindre.

- Det betyder meget for os, fordi vi synes ikke, at der skal være noget vold.

Se også: Kvinde overfaldet i telt: Blev sparket i hovedet

- En anmeldelse er en for meget. Vi er her, fordi vi vil skabe en god fest. At folk ikke kan opføre sig ordentligt og respektere fællesskabet, er vi enormt kede af, siger han.

En fantastisk fest
For at sikre festivalgæsterne mod hinanden råder festivalen over et beredskab, der inkluderer festivalens egne vagter, såkaldte 'social workers' og et samarbejde med politiet.

Han understreger, at antallet af voldsanmeldelser skal ses i lyset af, at 135.000 mænd og kvinder fester i en uge.

Nyheder Roskilde - 5. jul. 2019 - kl. 11:25 17-årig slået ned med flaske

- Roskilde Festival er et trygt sted at være.

- Det er en fantastisk fest, og man oplever et sammenhold og fællesskab, man ikke oplever mange andre steder i verden, siger han.

1 af 3 Foto: Mads Claus Rasmussen
2 af 3 Foto: Per Lange
3 af 3 Politiet mener, at stigningen kan skyldes, at festivalgæsterne er blevet mere aggressive. Foto: Per Lange

Skærm

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere