Mudder eller støv? Se første udsigt for Roskilde Festival

De første forudsigelser for vejret under Danmarks største festival er lovende

Bliver det sol eller mudder? Se DMI's første vejrprognose for Roskilde Festival her. Producer Martin Lorentsen.

Bliver det 'Purple Rain' eller 'Here comes the sun'?

En meget tidlig prognose kommer med godt nyt for solglade gæster. Ifølge DMI er der nemlig stor sandsynlighed for tørt og varmt vejr i slutningen af juni og starten af juli måned.

- Som jeg ser det nu, så peger prognoserne på højtrykspræget vejr. Mest tørt og gode solchancer, siger Martin Lindberg fra DMI om den foreløbige udsigt.

Vejret på Roskilde Festival er enormt afgørende for mange gæsters festivaloplevelse. De seneste to festivaler har budt på ekstremt vejr i hver sin ende. I 2018-udgaven var temperaturen høj og luften tør. Det gav glade miner i starten af ugen, men resulterede i nogle voldsomme støvskyer senere på festivalen, hvor mange valgte at gå med masker for at holde støvet ude. Året før startede vejret vådt, og når det er tilfældet, så bliver resten af festivalen en mudret fornøjelse. Mange tog tidligt hjem.

Mon ikke mange Roskilde-gængere håber på en gylden mellemvej mellem støvskyer og knæhøjt mudder? Ekstra Bladet følger vejret for Roskilde-ugen tæt, og vil løbende bringe opdateringer.

Du kan se hele den første vejrprognose i videofeltet over artiklen.

Roskilde Festival har i år hovednavne som Bob Dylan, Travis Scott, Chance The Rapper og The Cure på plakaten.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Roskilde Festival offentliggjorde i slutningen af april det endelige program og spilleplanen for dette års festival. Hør programchef Anders Wahrén fortælle om de nye navne og spilleplanen her:

13 kommentarer
Vis kommentarer