Betjente giver druk-hjælp på festival

Politiet assisterer tørstige festivalgæster med at bælle bajere i ølbong på Roskilde Festival

Se videoklippet her.

Politibetjente på Roskilde Festival har føjet en ny arbejdsopgave til stillingsbetegnelsen.

Noget paradoksalt er de begyndt at holde ro og orden ved at assistere festivalgæster med at drikke ølbong.

Se også: Trækker i land: Grønt lys til diller-navn

I løbet af festivalen har lovens lange arm blandt andre givet Laura Folke en hjælpende hånd til at holde bongen, mens øllet strømmede ned i svælget på den 21-årige studine.

Laura Folke drikker ølbong med hjælp fra politiet på Roskilde Festival, men studerer medie- og filmvidenskab i det daglige. Foto: Privat
Laura Folke drikker ølbong med hjælp fra politiet på Roskilde Festival, men studerer medie- og filmvidenskab i det daglige. Foto: Privat

Laura Folke skulle oppe alkoholindtaget forinden aftenens strabadser, og resten er historie, som man siger, men den husker hun desværre ikke til fulde dagen derpå.

Efter at have sovet rusen ud fortæller en mere ædru Laura Folke, at politiets drukhjælp var kærkommen.

Se også: Tusindvis af bilister blitzet: Nu trækker politiet i land

- Det skaber en tryghed, når man ved, at man er på bølgelængde ed dem.

- De er ikke så fjerne, som man tror, de er, siger hun.

Mens Laura Folke påskønner hjælpen, er kritikerne på sociale medier hurtige ved tasterne.

Det er useriøst, og det er forkert, at politiet hjælper unge med at drikke store mængder øl, mens de samtidig slår hårdt ned dem, der bærer på et 'uskadeligt' gram hash, skriver de.

Nyheder Roskilde - 3. jul. 2019 - kl. 18:03 Kæmpe sejr til Bagedyst-deltager: - Overrasket over 'hype'

- Hash er jo ulovligt, og jeg tror, at unge mennesker drikker de øl, de gør, ligegyldigt om politiet hjælper eller ej, siger Laura Folke.

Forkert image
Presseansvarlig i Midt- og Vestsjællands Politi Martin Bjerregaard udtaler over for Ekstra Bladet, at ølassistancen er forkert.

- Det er ikke det image, vi vil have. Vi vil gerne tale med gæsterne og tage selfies, men ligefrem at holde en ølbong …, siger han.

Roskilde Festival flyder allerede med skrald. Foto: Per Lange Nyheder Roskilde - 3. jul. 2019 - kl. 08:32 Så klam er Roskilde efter tre dage

Den presseansvarlige oplyser, at politiet skal medvirke til at gøre festivalen festlig, folkelig og fornøjelig.

- Politiet skal ikke hjælpe folk med at drikke umådeholdende mængder af alkohol, og det gør man jo ved at holde en ølbong, siger han.

Skærm

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere