Dansk kendis frier til Zobels barnebarn på festival

Det bliver klart en Roskilde Festival som designeren Karl-Oskar Olsen fra mærket Wood Wood vil huske for evigt

Se det søde frieri i videoen her. Privatvideo.

Der blev måbet en del, da designeren Karl-Oskar Olsen pludselig faldt på knæ foran sin kæreste gennem fire år på dette års Roskilde Festival.

Pludselig kom en ring frem fra lommen og en tydelig glad Annika Zobel tog glædeligt imod den.

Men det var ikke helt tilfældigt, at frieriet foregik på festivalen.

Det fortæller Karl-Oskar Olsen til Ekstra Bladet.

- Det er faktisk meget sjovt. Jeg friede til Annika allerførste gang for fire år siden, da vi var på Roskilde Festival. Vi havde næsten lige mødt hinanden, og jeg var bare helt kåd, fortæller han.

Svaret blev dog ikke et rungende 'ja', men et nej til den 44-årige kendis-designer.

Kom stærkt tilbage
Det tog dog ikke modet fra Karl Oscar Olsen, men han brugte da lige fire år på at sunde sig, inden han ved dette års festival igen tog chancen med sin 18 år yngre kæreste.

- I starten vidste jeg ikke faktisk, om hun sagde ja eller nej, hun stod lidt og måbede, så jeg måtte lige spørge hende igen, siger han med et grin.

Det blev dog et ja, og den søde historie samt stemningen var en klar faktor for lokationen for frieriet.

- Jeg tænkte, at der en god energi på festivalen, og jeg har selv altid været på Roskilde, forklarer han.

Ifølge ham blev 26-årige Annika Zobel, der er barnebarn til Peter Zobel, meget overrasket, men de to kan nu se frem til at planlægge deres bryllup sammen.

- Vi tænker, at det skal være et sommerbryllup, men ellers er vi ikke nået så langt.

Skal I holde brylluppet på festivalen?

- Det var da en rigtig god idé! Men nej, det tror jeg ikke, vi skal.

Annika Zobels forældre er Caroline Zobel, der er søster til Rigmor Zobel, og Michael Agerled.

Parret kan nu se frem til at tage på festivalen som et gift par i fremtiden. Foto: Privat
Parret kan nu se frem til at tage på festivalen som et gift par i fremtiden. Foto: Privat

Wood Wood blev grundlagt i 2002, og det københavnske mærke har butikker i både Danmark og Tyskland.

Skærm

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere