Efter kritik: Nu svarer Roskilde igen

De amerikanske rappere har haft svært ved at udfylde tiden på festivalen, der ellers forsøger at påvirke dem til at spille længere tid

De festivalgæster Ekstra Bladet talte med, var ikke tilfredse med Cardi Bs korte optræden. Video/redigering: Signe Skov.

Kutymen lyder, at man spiller fem kvarter, når man får lov at optræde på Orange Scene.

Men det sked 26-årige Cardi B højt og flot på onsdag, da hun gik af efter 43 minutter. Meget bedre var det ikke dagen efter, da 28-årige Travis Scott forlod scenen efter 57 minutter.

Se også: Narrehat: Hovednavn kvajede sig

Og helt galt gik det fredag på Apollo-scenen, da en tredje amerikansk rapper, 26-årige Saweetie, kom så sent i gang, at hun kun nåede at optræde 15 minutter foran det fremmødte publikum.

Særligt Cardi B's korte optræden - efter hun sidste år meldte afbud grundet en graviditet - skuffede de festivalgæster, som Ekstra Bladet talte med. Læs mere herunder:

Cardi B var kun på scenen i 43 minutter under gårsdagens koncert. Det skaber vrede hos flere festivalgæster. Foto: Per Lange Nyheder Roskilde - 4. jul. 2019 - kl. 16:35 Festivalgæster tordner: - Det er noget svineri!

Amerikansk tendens
Programchef Anders Wahrén erkender, man bakser med at få særligt amerikanske kunstnere til at spille længere, selv om han ikke mener, at der er noget at komme efter i tilfældet Travis Scott.

- Travis Scott kom med en voldsom energiudladning. Vi kan sammenligne det med energien fra en punkkoncert, hvor publikum er mættet efter 35 minutter. Så jeg tror egentlig, at publikum i pitten i den grad fik, hvad de kom for til hans show, siger Anders Wahrén og tilføjer:

Se også: Narrefisse: Vild røvtur på Roskilde

- Vi ser dog, at især amerikanske festivaler ikke har samme fokus på, at koncerterne skal vare 60-90 minutter, som vi har tradition for her, og vi kan mærke, at nogle kunstnere tilrettelægger deres shows i forhold til den tendens. Vi forsøger at trække lidt i den modsatte retning ved at give plads i koncertplanen til, at kunstnerne kan udvide deres shows i forhold til, hvad de ellers turnerer med.

Ifølge programchefen var den korte optræden afstemt med festivalen på forhånd. Foto: Per Lange
Ifølge programchefen var den korte optræden afstemt med festivalen på forhånd. Foto: Per Lange

Han understreger, at både Travis Scott og Cardi B har leveret det, som festivalen havde aftalt med de to rappere, og at man derfor er 'godt tilfreds'.

- Det er ikke alle kunstnere, der spiller lige lange koncerter. The Cure har tidligere spillet op imod tre timer, men mange af de yngre har kortere shows. Vi har altid en dialog med dem om, hvad der giver den bedste koncert, siger Anders Wahrén.

Se også: Gabende: Ny nedtur på Roskilde

Rapper kom for sent
Cardi B havde på forhånd adviseret festivalen om sine intentioner.

- I tilfældet med Cardi B ved vi, at hun prioriterer et lidt kortere, men meget intenst show. Det var det, der var aftalt, og det var det, vi fik.

Se også: Sex på Orange: Blondinen gjorde det

Saweetie, der blot optrådte i 15 minutter på Apollo, var en særskilt sag. Og den ultrakorte koncert skyldtes logistiske udfordringer.

- Saweetie kom desværre for sent på grund af transportudfordringer, så hun kunne ikke nå at gennemføre et fuldt show. Jeg er selvfølgelig ked af det på publikums vegne, at det ikke kunne blive til en fuld koncert, men det er også vigtigt at afvikle resten af koncerterne til tiden, så vi kunne ikke udvide tidsrummet på scenen, siger han.

Hvis man lægger de tre amerikanske rapperes shows sammen, giver det en samlet spilletid på 115 minutter. Til sammenligning spillede Bring Me the Horizon og Robert Plant 75 minutter, mens Bob Dylan underholdt i 89 minutter.

Skærm

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere