For fræk til Roskilde: Tvunget til at skifte navn

Ifølge tropsleder er det en meget uskyldig stavefejl, der er årsag til det specielle navn, som nu er blevet ændret

Sådan så madboden ud før. Foto: Privatfoto
Sådan så madboden ud før. Foto: Privatfoto

Med startskuddet til dette års Roskilde Festival døde en 37 år gammel tradition tilsyneladende.

Spejdergruppen Vigge har i alle årene haft en frikadellebod på festivalen, der traditionen tro går under navnet Frikadiller, men nu er det navn fortid.

Kort før festivalen blev spejdergruppen nemlig bedt om at ændre navnet på boden.

Det skriver Dagbladet Roskilde.

Til Ekstra Bladet fortæller Jacob Geltzer, der er tropsleder i Vigges Venner - en støtteforening til spejdergruppen - at de blev bedt om at ændre navnet på boden dagen inden, festivalen åbnede.

- Vi blev kontaktet af festivalen halvandet døgn før, vi skulle åbne på pladsen. Festivalens ledelse havde været forbi, og de mente, at Frikadiller var et seksuelt ladet navn, som ikke var i trit med det billede, festivalen ønskede at give. Det synes vi er fjollet, for vi har heddet Frikadiller i 37 år, og jeg tænker ikke, at det kan støde nogen, siger han til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Roskilde Festival siger, at det har været et oplæg til diskussion, men det var det ikke. Det var en ordre. Man tænker jo, om de ikke har andet at gå op i. De fremhæver sig selv som en frisindet, åben og nytænkende festival, men hvorfor bliver de så stødt af det her?, spørger han.

Bodens karakteristiske navn er nu fjernet. Foto: Privatfoto
Bodens karakteristiske navn er nu fjernet. Foto: Privatfoto
 

Festivalgæsterne har svært ved at holde på deres telte og pavilloner. Foto: Per Lange Nyheder Roskilde - 2. jul. 2019 - kl. 15:35 Vildt vejr hærger Roskilde: - Det er voldsomt!

Stavefejl blev brand
Ifølge tropslederen er det en simpel stavefejl for mange år siden, der har gjort, at boden oprindeligt fik navnet Frikadiller.

- Det er ikke et navn, der er blevet til for at støde nogen. Det er en stavefejl, som blev begået, da en person skulle skrive et skilt for boden, og vedkommende kom så til at skrive 'frikadiller' frem for 'frikadeller'. Det er blevet en gimmick og en del af vores brand, og derfor er det frustrerende, at vi skal ændre det efter 37 år, siger han.

Jacob Geltzer lægger ikke skjul på, at han langt fra er tilfreds med Roskilde Festivals kritik af deres navn.

- Jeg tænker, at de nu går i for små sko, og at det er en form for forfejlet hensynstagen. Samtidig kan man spørge sig selv, om det betyder så meget for os, men det er jo vores brand. Det er det, folk kan huske, siger han.

Foran i'et er der nu blevet sat et e. Foto: Privatfoto
Foran i'et er der nu blevet sat et e. Foto: Privatfoto
 

Han fortæller, at de på Roskilde Festival er blevet kontaktet af flere kunder, der undrer sig over det pludselige navneskift, som har betydet, at de i boden i al hast har sat et midlertidigt skilt op, som erstatter det famøse 'i' med et 'e'.

- Der er mange kunder, der har været henne hos os og sige, at de synes, det er noget mærkeligt noget. De har jo været vant til, at vi har haft det bestemte navn. Der skulle tænkes hurtigt, så lige nu har vi bare sat en ekstra plade op, der skjuler i'et.

- Hvad er jeres næste skridt i forhold til hele den her sag?

- Nu har vi givet vores holdning til kende. Vi synes, det er fjollet, men vi har ikke andre muligheder end at rette ind. Hvis vi skulle kunne komme tilbage, måtte vi rette ind. Roskilde Festival er vores primære indtægstkilde, så vi smutter ikke. Men derfor vil vi stadig gerne give vores mening til kende.

Ude af trit
Ekstra Bladet har været i kontakt med Roskilde Festival, der oplyser, at festivalens handelsansvarlige løbende samarbejder med foreningerne bag boderne om at udvikle deres koncepter.

Før festivalen vurderede de handelsansvarlige på Roskilde Festival, at bodens hidtidige navn 'Frikadiller' virkede ude af trit med det udtryk, festivalen samlet set gerne vil opnå, og at ord som som 'diller' og 'get your diller here' er ord, der er utidssvarende og samtidig ikke er nødvendige i en madsammenhæng.

 

Ifølge Roskilde Festival havde de til hensigt at indlede en dialog med boden, men dette er ifølge festivalen ikke blevet kommunikeret tydeligt, hvorfor Frikadiller ifølge festivalen i alt hast ændrede deres navn. Roskilde Festival oplyser, at de vil følge op på sagen i samarbejde med spejdergruppen Vigge, og at de ikke er af den opfattelse, at de har 'tvunget' boden til at ændre navn.

120 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere