Kæmpe politiaktion ved Roskilde Festival

Anmeldelse om skud førte til massivt politiopbud ved årets Roskilde Festival

Politiet var tirsdag aften massivt til stede ved Roskilde Festival.

Roskilde Festival går bestemt ikke stille for sig. Tirsdag aften rykkede politiet massivt ud til en parkeringsplads på Darupvej foran festivalpladsen.

- Vi rykker ud, fordi vi får en anmeldelse om, at en person har hørt skud, oplyser vagtchef Henrik Møller Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

- Vi tager det selvfølgelig meget alvorligt, eftersom det er på Roskilde Festival, hvor der er mange personer samlet lige nu.

Politiet tog ingen chancer, da anmeldelsen om en mulig skudepisode nær Roskilde Festival kom ind. Foto: Per Lange
Politiet tog ingen chancer, da anmeldelsen om en mulig skudepisode nær Roskilde Festival kom ind. Foto: Per Lange

Mindst syv patruljevogne var på pletten, men myndighederne kunne hurtigt konstatere, at der ikke har været tale om en skudeepisode.

- Vi har foretaget en masse undersøgelser derude, men er nu af den overbevisning, at der ikke er blevet skudt, og det må være noget andet, som vedkommende har hørt, siger Henrik Møller Nielsen.

Et større område foran festivalpladsen var spærret i en periode, hvilket betød, at flere festivalgæster ikke kunne komme ind på deres campingområde. Afspærringen er nu ophævet.

Der så småt ved at komme ro på igen efter 'skud'-episoden. Foto: Per Lange
Der så småt ved at komme ro på igen efter 'skud'-episoden. Foto: Per Lange

Ekstra Bladet følger sagen...

Skærm

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere