Regnflugt fra Roskilde: - Alle tager hjem

Våde telte, hæse stemmer og ødelagt tøj får mange unge mennesker til at forlade årets festival

Mange festivalgæster bevæger sig i retning af campingpladsens udgange. Indslag/Redigering: Maya Westander

Der er flere måger end mennesker, når man kigger ud på campingpladsen på Roskilde Festival lørdag morgen.

Overalt er folk ved at pakke sammen og de mange telte, der stod flot, da festivalen åbnede, ligger nu nedtrampede og gennemblødte i en klump af dåsemajs og pavillionstænger.

Amalie og Maja er to af de mange mennesker, der ikke gider mere.

- Nu tager vi hjem, vi har også været her siden torsdag, fortæller Amalie.

Det skyldes dog primært regnen, at de to nu står med den lyserøde højtaler i en trækvogn og er på vej mod udgangen, hvor deres forældre står klar til at køre dem hjem.

- Det er ikke sjovt i det her vejr, og de fleste fra campen er også taget hjem.

Pigerne på henholdsvis 18 og 19 dropper da også noget musik, fordi vejret ikke er med dem.

- Vi ville gerne have set Scarlett Pleasure, men det er alt for dårligt vejr, så det dropper vi.

Mågerne har en fest med efterladenskaberne fra festivalen. Foto: Olivia Loftlund
Mågerne har en fest med efterladenskaberne fra festivalen. Foto: Olivia Loftlund
 

Siver hjemad
Og de er slet ikke alene.

På vejen ud mod udgangen i øst kommer folk slæbende på alt, hvad de har brugt på festivalen, og de fleste af dem ligner nogen, der slet ikke kan overskue bare et enkelt minut mere på årets største festival.

- Det er 90 procent på grund af regnen, at vi tager hjem, lyder det fra Lukas, der sammen med vennerne har fået nok for denne gang.

Ida på 17 år er også på vej.

- Det er mest vejret, og fordi alle er taget hjem, fortæller hun.

Men de mange unge mennesker giver måske op for tidligt.

Mange de af unge har fået et vådt telt og vådt tøj. Nu gider de ikke mere. Foto: Olivia Loftlund
Mange de af unge har fået et vådt telt og vådt tøj. Nu gider de ikke mere. Foto: Olivia Loftlund
 

Ikke store mængder regn
Ifølge vagthavende ved DMI ser det nemlig ud som om, at regnen holder inde senere på dagen.

- De prognoser, vi har nu, viser, at regnen stopper senere, og at det vil holde tørt, så man kan pakke sit telt ned i tørvejr, fortæller Bolette Brødsgaard.

Hun fortæller, at det faktisk kun er fire millimeter regn, de mange festivalgæster har været ude for.

- Men det er klart, at et føles koldt og mere voldsomt, når det bare siler hele tiden, siger hun.

Det havde de mange unge dog ikke tålmodighed til at vente på, og vejen væk fra pladsen er fyldt med mennesker, der kaster håndklædet i ringen for denne gang.

Turen går nu hjemad. Foto: Olivia Loftlund
Turen går nu hjemad. Foto: Olivia Loftlund
 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere