Roskilde-kaos fortsætter: Ny bøderegn

Der bliver trykket lidt for hårdt på speederen omkring Roskilde Festival

For festivalgæsterne blev søndag en først og fremmest meget varm og ud på aftenen ekstremt blæsende dag - se optagelserne her.

På Roskilde Festivalens andendag er danskerne ikke blevet mindre fartglade. Således har Midt- og Vestsjællands Politi blitzet intet mindre end 586 fartsyndere på Holbækmotorvejen i løbet af søndagen.

For fem af bilisterne resulterede det i en betinget frakendelse af kørekortet, mens 141 andre kunne 'nøjes' med et klip.

Politiet kvitterede også med en enkelt ubetinget frakendelse af kortet, da en person bragede gennem motorvejen med svimlende 207 kilometer i timen.

Over 1700 bøder
Lørdag var politiet heller ikke nærige med bøderne. Her blev næsten 1200 bilister fanget med sømmet lidt for hårdt i bund på Holbækmotorvejen.

I alt er der altså blevet givet flere end 1700 bøder i løbet af de seneste to dage.

Godt 10 procent af de biler, der har været forbi politiets fotovogn lørdag og søndag, kunne ikke holde sig inden for fartgrænsen.

- I forhold til at vi har varslet, at vi ville være herude, er det overraskende mange, der ikke har opdaget det, sagde Camilla Schouw Broholm fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet lørdag.

Nyheder Roskilde - 29. jun. 2019 - kl. 15:21 Trafikkaos ved Roskilde Festival: 1183 bøder til fartsyndere

324 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere