Søn overfaldet: Jeg var ramt af panik og angst

Kristina Witek revser Roskilde Festival, efter hun blev nægtet adgang til at se sin voldsramte søn

Den 46-årige mor håber, at hun med sit opråb kan forhindre, at andre kommer til at stå i samme situation som hende. Foto: Olivia Loftlund
Den 46-årige mor håber, at hun med sit opråb kan forhindre, at andre kommer til at stå i samme situation som hende. Foto: Olivia Loftlund

Trods vagternes afvisninger forcerede Kristina Witek mandag aften indgangen til campingområdet på Roskilde Festival for at tilse sin hårdt sårede søn.

Den 18-årige knægt lå medtaget på en briks hos festivalens læger, fordi han var blevet overfaldet af seks andre festivalgæster i et voldeligt sammenstød, hvor han blev slået i hovedet og sparket i nakken.

Se også: Kvinde overfaldet i telt: Blev sparket i hovedet

Da den 46-årige mor ankom fuld af angst og beskyttertrang til festivalen kort efter overfaldet, blev hun nægtet adgang til campingområdet af frivillige vagter.

Hun bar ikke det adgangsgivende armbånd.

Kristina Witek har delt et skriv på Facebook, hvor hun beretter om sin frygtelige nat. Det er delt over 500 gange. Foto: Olivia Loftlund
Kristina Witek har delt et skriv på Facebook, hvor hun beretter om sin frygtelige nat. Det er delt over 500 gange. Foto: Olivia Loftlund

Med tårer trillende ned ad kinderne retter Kristina Witek nu sin kritik mod Roskilde Festival, der ifølge hende har håndteret situationen lodret forkert.

- Roskilde Festival bliver nødt til at have en plan for, hvordan de nærmeste kommer ind på festivalen i den slags situationer, siger Kristina Witek.

Hun stiller sig frem med navns nævnelse for at forhindre, at andre forældre kommer i samme situation som hende, men ønsker ikke, at sønnens navn kommer frem, fordi hun betragter sagen som sin egen.

Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter, at de har modtaget en anmeldelse om vold mod Kristina Witeks 18-årige søn.

Panik og angst
Kristina Witek fortæller, at hun forgæves tryglede vagterne ved festivalen igen og igen om at lade hende passere eller eskortere hende ind på pladsen.

Ude af sig selv råbte hun også desperat efter to politibetjente, der tilfældigvis trillede forbi indgangen i en patruljevogn, mens hun forsøgte at komme ind.

Nyheder Roskilde - 5. jul. 2019 - kl. 11:25 17-årig slået ned med flaske

- Jeg kunne jo ikke drømme om at blive på festivalen. Jeg skulle bare se min søn.

- Jeg var ramt af panik og angst, siger hun.

- Jeg tænker også, at de frivillige vagter har været frustreret over ikke at kunne hjælpe eller vide, hvem de skulle kalde på for at få hjælp, siger Kristina Witek. Foto: Olivia Loftlund
- Jeg tænker også, at de frivillige vagter har været frustreret over ikke at kunne hjælpe eller vide, hvem de skulle kalde på for at få hjælp, siger Kristina Witek. Foto: Olivia Loftlund

Kristina Witek nåede til sidst bristepunktet og så ingen anden udvej end at spæne ind på campingpladsen forbi adgangsforbud, hegn, de frivillige vagter og politibetjentene.

- Der var ikke andet, jeg kunne gøre.

- Jeg fik nej til at se min søn. Jeg fik nej af politiet, siger hun.

Se også: Festivalgæst anholdt: Stjal urin fra tissende kvinder

På campingpladsen blev den dybt ulykkelige mor mødt af sin søns venner, der havde fulgt optrinnet ved indgangen.

En frygtelig nat
Vennerne ledte hende hen til knægten, kort før han blev fragtet til Køge Hospital med ambulance.

Han var ramt af hjernerystelse og lammelse i venstre ben fra knæet og ned.

- Min pointe er, at ingen andre forældre skal stå udenfor og ikke kunne få lov til at komme ind, hvis ens barn eller pårørende er blevet overfaldet.

- Det var en frygtelig nat, siger hun.

Se også: Mand falder om med hjertestop under koncert

Kristina Witeks dreng fik efterfølgende følelsen tilbage i venstre underben, og onsdag vendte han imod sin mors anvisninger også tilbage til festivalen.

Efter et kort ophold på Roskilde Festival drog Kristina Witeks søn hjem, fordi han ikke følte sig sikker.

Kristina Witek har vinket farvel til Roskilde Festival, men ønsker gæsterne en god festival. Foto: Olivia Loftlund
Kristina Witek har vinket farvel til Roskilde Festival, men ønsker gæsterne en god festival. Foto: Olivia Loftlund

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Roskilde Festival: Vi undersøger sagen

Roskilde Festival oplyser Ekstra Bladet, at festivalen i går var i kontakt med Kristina Witek.

Festivalen vil nu undersøge, hvordan procedurerne i håndteringen af denne type sager kan forbedres.

Festivalen oplyser desuden, at man har tilbudt Kristina Witek at tale forløbet igennem med festivalens sikkerhedsansvarlige.

Skærm

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere