Tordner mod Roskilde Festival: - Det er så sexistisk

Jeanette Kusk føler sig forskelsbehandlet af Roskilde Festival

Jeanette Kusk mener, at Roskilde Festival forskelsbehandler mænd og kvinder. Foto: Jakob Boserup
Jeanette Kusk mener, at Roskilde Festival forskelsbehandler mænd og kvinder. Foto: Jakob Boserup

Torsdag aften havde 22-årige Jeanette Kusk fra Aarhus set frem til længe. Sammen med en gruppe veninder havde hun været heldig at få fat i et armbånd til den såkaldte 'pit' på Roskilde Festivals Orange Scene, så hun stod i første række til at se den danske popstjerne Mø give koncert.

Men under koncerten blev Jeanette Kusk efter et par øl meget tissetrængende, og hun besluttede sig derfor for at træde af på naturens vegne i hjørnet af pitten, hvor flere drenge også kom af med 'vandet' undervejs i koncerten.

Det endte dog med at sætte en stopper for koncerten for Jeanette Kusks vedkommende.

- Jeg skulle virkelig tisse, og der var meget lang kø til toilettet, så jeg så, at tre unge mænd stod og tissede i hjørnet, og så tænkte jeg, at det ville jeg også hurtigt gøre, så jeg hurtigt kunne komme tilbage til koncerten, siger hun til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Jeg sætter mig ned for at tisse, og inden jeg når at rejse mig, kommer der en kvindelig vagt og griber hårdt fat i min arm og siger, at jeg ikke må tisse der, og så tager hun mig med ud fra koncerten, siger Jeanette Kusk.

Det var under en koncert med danske Mø, at det gik galt. Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix
Det var under en koncert med danske Mø, at det gik galt. Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix
 

Ifølge Jeanette Kusk var det dog kun hende, der blev hevet til side - det til trods for, at flere mænd også stod og tissede det samme sted samtidig med hende.

Se også: Ung festivalgæst indlagt: Frygter farlig sygdom

- Der bliver intet gjort ved mændene. De får bare lov til at tisse videre, imens jeg bliver hevet med ud bagved. Jeg synes, det er ret utrygt. Jeg får at vide, at man ikke må tisse i pitten, og at det står på flere skilte, og så vælger de at klippe mit festivalarmbånd af uden at sige noget, siger Jeanette Kusk, der understreger, at hun ikke har set de omtalte skilte i pitten.

- Men du kunne vel også bare have gået ud og benyttet dig af et toilet? Det giver vel meget god mening, at man ikke må tisse inde i pitten, hvor folk står så tæt?

- Der var ikke nogen skiltning, og derfor var det svært at vide. Så jeg undrer mig over, at folk kan få lov, hvis de har en penis, og at de ikke får en påtale, men at det kun er mig som kvinde. Der bliver jo tisset over alt på pladsen, så hvordan skulle jeg vide det?, siger hun.

Jeanette har fået et gult advarselsarmbånd efter episoden. Foto: Jakob Boserup
Jeanette har fået et gult advarselsarmbånd efter episoden. Foto: Jakob Boserup
 

Fik advarselsarmbånd
Efterfølgende fik den 22-årige festivalgæst at vide, at hun får et advarselsarmbånd, og at hun skal se det som et 'gult kort'. Næste gang, hun gør noget lignende, bliver hun smidt hjem fra Roskilde Festivalen, lyder meldingen.

- Det var ret ubehageligt, og jeg var meget oprevet, efter de havde klippet mit armbånd. Jeg synes jo, det er meget uretfærdigt, at jeg som kvinde ikke må tisse det sted, men at mændene åbenbart må tisse, hvor de vil. Jeg synes, det siger noget om, at vi ikke er rigtig er kommet så meget videre i forhold til ligestilling, siger hun.

Siden episoden har Jeanette Kusk haft problemer med at komme rundt på festivalpladsen.

Se også: Dansk sangerinde om stress: - Det har vi alle sammen prøvet

- Jeg har haft problemer, alle steder, jeg vil ind, fordi mit armbånd nu er gult. Hver gang, jeg skal op på festivalpladsen, skal der tilkaldes folk, så jeg kan blive godkendt af en supervisor. Jeg har flere gange spurgt, om vi ikke kan finde en løsning på situationen, men jeg føler ikke, at der bliver lyttet til mig. Jeg har bare fået at vide, at jeg kan sende en klage, siger hun.

Ifølge Jeanette Kusk har hun da også tænkt sig at klage over den oplevelse, hun har haft på årets Roskilde Festival.

- Jeg synes, det var en meget voldsom reaktion, og at det var meget grænseoverskridende at blive taget væk på den måde. De fjerner kun kvinderne og ikke mændene. Det er så sexistisk, synes jeg, og sådan burde det ikke være, siger hun og fortsætter:

- Så jeg vil helt sikkert sende en klage, fordi jeg ikke synes, det er ordentlig adfærd.

Ifølge Jeanette Kusk har hun haft problemer med at bevæge sig rundt på festivalpladsen lige siden episoden. Foto: Jakob Boserup
Ifølge Jeanette Kusk har hun haft problemer med at bevæge sig rundt på festivalpladsen lige siden episoden. Foto: Jakob Boserup
 

Tis forbudt i pitten
Ekstra Bladet har været i kontakt med Roskilde Festival, der ikke har haft tid til at stille op til et interview.

I en mail oplyser de dog, at det er korrekt, at man kan få en advarsel for at tisse i koncertpitten ved Orange Scene.

Se også: Beskidt nøgendating på Roskilde

'I løbet af en dag kommer der godt 18.000 gæster igennem det indre pitsystem foran Orange Scene. Der kommer let til at lugte og være ubehageligt at opholde sig i området, hvilket ikke er optimale betingelser for en fantastisk koncertoplevelse', skriver de i mailen og opfordrer derfor til, at man bruger toiletter og urinaler i området.

Roskilde Festival har ikke lyst til at forholde sig til den konkrete sag, men oplyser, at et advarselsarmbånd skal ses som en advarsel og ikke som en bortvisning, og at gæster med advarselsarmbånd derfor stadig er velkomne på festivalen.

Skærm

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere