Ung festivalgæst indlagt: Frygter farlig sygdom

En 16-årig kvinde er indlagt, fordi man frygter, hun har pådraget sig den sjældne meningokoksygdom

En 16-årig pige frygtes at være smittet med en alvorlig sygdom. Hun er nu indlagt. Foto: Ritzau Scanpix
En 16-årig pige frygtes at være smittet med en alvorlig sygdom. Hun er nu indlagt. Foto: Ritzau Scanpix

En blot 16-årig kvinde, der har været gæst på Roskilde Festival, er blevet indlagt på et sygehus på Sjælland, fordi man frygter, at hun lider af den meget sjældne meningokoksygdom.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Meningokoksygdom kan vise sig som meningitis, hjernehindebetændelse, som blodforgiftning eller begge dele. Sygdommen skyldes bakterier, som kaldes meningokokker.

I pressemeddelelsen lyder det videre, at Styrelsen for Patientsikkerhed har identificeret alle, der er i risiko for smitte, og at man er i færd med at kontakte dem for at sikre forebyggende behandling.

Se også: Stor razzia på Roskilde Festival

- Vi vil gerne understrege, at risikoen for at blive smittet er meget lille, siger overlæge Bente Møller fra Styrelsen for Patientsikkerhed i pressemeddelelsen.

- Jeg vil opfordre festivalens gæster til at tage det helt roligt, nyde festivalen og passe godt på hinanden, fortsætter hun.

Har assisteret
Til Ekstra Bladet fortæller Martin Bjerregaard, der er kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi, at de har assisteret Styrelsen for Patientsikkerhed i at lokalisere andre personer, der eventuelt kan være smittet.

- Styrelsen har fået en indberetning om, at den her unge kvinde muligvis har været smittet med det her, for hun har henvendt sig på sygehuset, fordi hun havde symptomer. Alarmklokkerne går i gang inden for sundhedsvæsenet, og så er det vigtigt at identificere dem, hun har været i nærheden af. Der har vi givet vores assistance, siger han og fortsætter:

- Vi mener, at vi i samarbejde med den lægefaglige vurdering har fået identificeret dem, der kan være i risikozonen for måske at være smittet og derfor skal tilbydes en forundersøgelse.

Se også: Festivalgæst anholdt: Stjal urin fra tissende kvinder

Hvis man oplever symptomer som hurtigt indsættende høj feber, muskelsmerter, nakke- og rygstivhed og små blødninger under huden, skal man henvende sig til festivalens samaritter eller anden læge.

Risikoen for smitte med meningokoksygdom er meget lille, men sygdommen kan være alvorlig, og derfor skal man ringe 1-1-2, såfremt man frygter, man kan være ramt.

Skærm

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere