Fodboldfeberen har ramt Roskilde Festival, hvor et utal af festivalgæster er stimlet sammen foran storskærmen allerede timer forinden Danmarks ottendedelsfinale mod Kroatien.
En af de mange fremmødte er 24-årige Rikke Frandsen, der kommer fra Frederiksberg i København.
Hun spiller selv fodbold og venter spændt på kickoff.
Blondinen mener, at nu, hvor hun taler med pressen, bliver hun nødt til at være positiv, så derfor spår hun resultatet til at blive 1-0 til Danmark.
- Vi har jo Christian Eriksen, og han er en stjerne. Jon Dahl har jo også været ude og sige, at han er bedre end Modrić.
- Desuden har vi jo Schmeichel, og han er gylden, siger den 24-årige københavner.
Såfremt Danmark vinder, har Rikke Frandsen indgået et løfte om at smide klunset.
- Hvis Danmark vinder, har jeg desværre lovet, at jeg løber nøgen rundt om Camp Rocky.
- Jeg smider tøjet, hvis Danmark vinder - undskyld, mor, siger Rikke Frandsen.
Se Rikke fortælle om sit løfte herover. Der er i det hele taget god stemning blandt de mange danske fans