En 30-årig mand fra Tølløse er i dag blevet varetægtsfængslet frem til den 21. juli i forbindelse med et groft overfald på tre festivalgæster søndag aften.
Her blev tre unge mænd overdænget med knytnæver og spark i hovedet af to gerningsmænd, som tilsyneladende helt umotiveret havde set sig sur på trioen.
Den 30-årige blev mandag anholdt af politiet sammen med en 19-årig kammerat og sigtet for overfaldet. Ved grundlovsforhøret i dag fandt dommeren dog, at der kun var grundlag for at varetægtsfængsle den 30-årige mand, som har tidligere voldsepisoder på CV'et.
Den 19-årige kunne derfor tage hjem efter retsmødet, dog stadig med en sigtelse om vold hængende over hovedet.
Midt og Vestsjællands Politi fik anmeldelsen om overfaldet klokken 20.38 søndag aften.
Overfald og brand: Her er døgnet på Roskilde
Forinden var de tre unge mænd på vej til deres lejr i festivalens camp L, da gerningsmændene tilsyneladende helt uden grund gik til angreb.
I den forbindelse efterlyste politiet vidner til overfaldet, og det har tilsyneladende givet pote.
- Vi har været ude og afhøre i området, og der har vi fået henvendelser fra andre festivalgæster, som har hjulpet os godt på vej, siger kommunikationsansvarlig Carsten Andersen til Ekstra Bladet.
Festivalgæster sparket i hovedet: To anholdt
- Det er vi selvfølgelig rigtigt glade for, og det viser jo også bare, at det sgu ikke er for at rende og slå på andre, at man tager på festival, men for at hygge sig og have det godt sammen, siger Carsten Andersen.
Trioen blev efter overfaldet undersøgt af en læge på festivalen, som kunne konstatere, at ingen var kommet alvorligt til skade. Det er under afhøringerne af de tre unge mænd ikke kommet frem, om der skulle være et motiv for overfaldet.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.