Endnu et overflødigt stjernehåb

Sangerinden Soleimas Roskilde-debut var ikke synderligt overbevisende

Sarah Mariegaard alias Soleima har plads til forbedringer. Foto: Jonas Olufson
Sarah Mariegaard alias Soleima har plads til forbedringer. Foto: Jonas Olufson

Soleima, Countdown, 27. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Soleima, der til dagligt hedder Sarah Mariegaard  og har en fortid i hiphop-ensemblet Flødeklinikken, solodebuterede for et års tid siden med singlen 'My Boi' ' og siden er det blevet til et par stykker mere af slagsen, 'Once Was' og 'Wasted', der har skabt en del hype omkring den unge sangerindes modevenlige miks af elektronisk popmusik og elementer fra R'n'B.

Roskilde 2016 - 27. jun. 2016 - kl. 11:21 Overfald og brand: Her er døgnet på Roskilde

Nu var det så blevet tid til at både se og høre, hvorvidt hun kunne gøre sig gældende på en scene foran et større publikum. Og svaret er egentlig både et lille ja og et lidt større nej, for Soleima har en ganske smittende energi og udstråling, men sangene fremstår simpelthen for enslydende og upersonlige. Hun var bakket op af en guitarist og en trommeslager, men har ellers det meste med på en harddisk hjemmefra, og så skal produktionerne simpelthen stå skarpere og mere distinkte end tilfældet var i det noget både skingre og mudrede lydbillede.

Melodimaterialet er der som sådan ikke noget i vejen med og teksterne er af den slags, man ikke skal tænke for meget over, men der skal i den grad noget mere punch og præcision i udførelsen, hvis Soleima skal gøre sig håb om at skille sig ud fra mængden af habile men grundlæggende også helt overflødige stjernespirere.

Se også: Roskildes vilde løgn: Derfor kan de ikke se dine sms-beskeder

Den heftigt treatede lillepigestemme, som hun benytter på samtlige numre, gør heller ikke meget for indlevelsen, og ender faktisk med at blive et irritationselement, når den gentages over fyrre minutter.

Der er med andre ord et spinkelt potentiale til stede, men i den grad også plads til forbedringer, hvis Soleima, der i dag med egne ord fik 'taget sin Roskilde-mødom', skal gøre sig håb om at blive inviteret tilbage.

6 kommentarer
Vis kommentarer
Roskilde Festival Mest Læste
Roskilde Festival 2019

Thomas Treo skamhører

1.RVG: 'Feral' (Fire-album/Ude 24. april)
2.Lucifer: 'Lucifer III' (Century Media-album/Ude 20. marts)
3.Flat Worms: 'Antarctica' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere