Fadæse: Håbløs start på Roskilde

Den britiske rapper Little Simz var 37 minutter forsinket og ikke værd at vente på

Little Simz alias 22-årige Simbi Ajikawo åbnede Apollo kun akkompagneret af en dj. Foto: Per Lange
Little Simz alias 22-årige Simbi Ajikawo åbnede Apollo kun akkompagneret af en dj. Foto: Per Lange

Little Simz, Apollo, Roskilde Festival, onsdag 29. juni

Little Simz levede op til alle fordomme om udisciplinerede rappere, da hun kom 37 minutter for sent på scenen og alligevel ikke blev Roskilde Festivals første navn.

Ventetiden fremstod ikke mindre frustrerende af, at englænderens apatiske dj var mindst et kvarter om at trække et par kabler - han var ellers klædt i joggingsæt.

Se også: Roskilde-rapper anholdt for voldtægt

- If you are ready for Little Simz… Make some noise! lød rapperens første ord, og det kan man da kalde et udtryk for total mangel på situationsfornemmelse.

Fire sekunder senere viste det sig, at hun ikke var værd at vente på.

Råbte flow i stykker
Little Simz alias 22-årige Simbi Ajikawo imponerede ellers med efterårets debutalbum, ’A Curious Tale of Trials + Persons’, men hun formåede slet ikke at genskabe pladens fortættede og småjazzede stemninger i en vildt usammenhængende forestilling.

Hun kompenserede med tordenenergi i stil med beslægtede Lucy Love. Det var bare ikke nok, og Little Simz råbte nærmest sit ellers eksplosive og teknisk velfunderede flow i stykker.

Hendes vokal lå uhæmmet højt i lydbilledet - man skulle tro, de ikke fik tid til lydprøve…

Se også: Ildsjæl tændte af i Aarhus

Little Simz var væk igen efter kun 33 minutter. Det var rigeligt.

Hold kæft en klaphat.

Foto: Per Lange
Foto: Per Lange
 

1 af 4 Foto: Per Lange
2 af 4 Foto: Per Lange
3 af 4 Foto: Per Lange
4 af 4 Little Simz alias 22-årige Simbi Ajikawo åbnede Apollo kun akkompagneret af en dj. Foto: Per Lange
32 kommentarer
Vis kommentarer

Thomas Treo skamhører

1.Black Sabbath: 'Paranoid: 50th Anniversary Super Deluxe Edition' (Sanctuary-boks/Ude 9. oktober)
2.Jesper Binzer: 'Save Your Soul' (Warner-album/Ude 6. november)
3.Kurt Vile: 'Speed, Sound, Lonely KV' (Matador-ep/Ude 2. oktober)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Fleet Foxes: 'Shore' (Anti-album/Ude nu)
2.Best Coast: 'Live at World Cafe' (Concord-album/Ude nu)
3.PJ Harvey: 'To Bring You My Love - Demos' (Universal-album/Ude nu)