Giganten knuste Roskildes idioti

Neil Young overvandt kikset start med ulideligt publikum og sejrede igen på Orange

Neil Young - den canadiske rocklegende var på scenen i næsten tre timer frem til midnat. Foto: Polfoto
Neil Young - den canadiske rocklegende var på scenen i næsten tre timer frem til midnat. Foto: Polfoto

Neil Young + Promise of the Real, Orange, Roskilde Festival, fredag 1. juli

Neil Young gik ind på Orange klokken 21.05, men hovednavnets koncert i Roskilde startede egentlig først en time efter.

Veteranen begyndte solo og akustisk. Desværre sad Red Hot Chili Peppers’ lydmand IGEN ved pulten, og et uanstændigt pludrende publikum havde absolut ingen problemer med at overdøve den følsomme sjæl på scenen.

Det bliver ikke større for Neil Young

Det var dog et betragteligt problem for os andre, at vi ikke kunne høre klassikere som ’Heart of Gold’ og ’After the Gold Rush’. Det var guld lige ned i smatten.

De gæve gutter i backingbandet Promise of the Real, der vitterlig var 'the real deal', kom på scenen, men skønne countrysange som ‘Out on the Weekend’ og ‘Unknown Legend’ var alligevel alt for lave til at hamle op med den ævlende forsamling.

Brændte helt igennem
Netop som man var ved at grave sig ned i mudderet af bar befippelse over den meningsløse situation, snublede lydmanden heldigvis over en ledning og fik skruet op for en 25 minutter lang udgave af ’Love to Burn’, der så sandelig brændte igennem.

Derefter flænsede ’Powderfinger’ aftenhimlen med pragtfuld kor af Promise of the Real, der blandt andre tæller Willie Nelsons sønner Micah og Lukas Nelson samt Tato Melgars vidunderlige bongotrommer.

’Mansion on the Hill’ og ’Country Home’ sparkede bonderøv, men jo bedre Young blev, desto flere publikummer forlod pladsen, og der var uværdigt få tilbage mod slutningen af det næsten tre timer lange sæt.

Rockikon udfører bizart dyreforsøg

Det virker simpelt hen som om, at selv voksne ikke længere har tålmodighed til at stå stille, med mindre der er nogen, som smider tøjet eller fortæller dårlige vittigheder.

Og Roskildes unge stampublikum ville ikke ane, hvem Young var, hvis han væltede ind i deres tomandstelt.

Fuldkommen vild solo
Giganten er jo en af de største nogensinde, og det mindede han om med en triumferende ’Rockin’ in the Free World’, hvor den 70-årige canadier fyrede en fuldkommen vild guitarsolo af, mens han skar tænder, så man vist kunne høre det.

Ovenpå det tordnende rabalder var en 27 minutter lang version af ’Love and Only Love’ lidt af et antiklimaks som ekstranummer, men efter at have forladt Orange med selvmordstanker flere gange de seneste døgn, var Young alt i alt en massivt, opløftende oplevelse.

Gode gamle Neil Young

Han gjorde det kort sagt igen, da han først kom igang.

Mr. Orange burde vel i virkeligheden bare spille deroppe hver aften.

Klokken var 23.59, da Neil Young + Promise of the Real takkede af på Orange. Foto: Per Lange
Klokken var 23.59, da Neil Young + Promise of the Real takkede af på Orange. Foto: Per Lange
 

 

 

 

Thomas Treo skamhører

1.Loney Hutchins: 'Appalachia' (Appalachia-album/Ude igen 4. marts)
2.Spiritualized: 'Everything Was Beautiful' (Bella Union-album/Ude 25. februar)
3.Lucinda Williams: 'You Are Cordially Invited... A Tribute to The Rolling Stones' (Highway 20-album/Ude 28. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Ryan Pollie: 'Stars' (Forged Artifacts-album/Ude nu)
2.Fleet Foxes: 'A Very Lonely Solstice' (Anti-album/Ude nu)
3.The Minds of 99: 'Infinity Action' (No3-Album/Ude nu)