Kørt over i Roskilde

De texanske punkrockere i At the Drive-In arbejde energisk for sagen foran et sløvt publikum

Cedric Bixler-Zavala  er en sjældent energisk frontfigur. Foto: Jonas Olufson
Cedric Bixler-Zavala er en sjældent energisk frontfigur. Foto: Jonas Olufson

At the Drive-in, Arena, 29. juni

El Pasos punkrockere At the Drive-In måtte efter en energisk indsats i sidste halvdel af 1990'erne lide den tort at se, at anerkendelsen for deres indsats først for alvor indfandt sig, efter at bandet var gået i opløsning i slipstrømmen på det mesterlige album  'Realtionships of Command', hvis alternative og vidt forgrenede favntag med hardcore-traditionen gav genlyde de næste mange år.

Sangeren Cedric Bixler-Zavala og guitaristen Omar Rodríguez-López opnåede dog efterfølgende stor respekt og pæn kommerciel succes med deres lige så originale take på prog-rocken i The Mars Volta. De imploderede dog i 2012, hvilket gav mulighed for en gendannelse af At the Drive-In.

Se også: Sanger smed kogende vand på fans

Og de lignede eller lød bestemt ikke som nogen, der var kommet for blot at lukrere på fordums bedrifter. For selv om sætlisten bestod af de gamle sange med naturlig hovedvægt på førnævnte  'Realtionships of Command', så blev de afleveret med en ærefrygtindgydende, bister vildskab, der kun blevet understreget af den sylespidse præcision i afleveringen.

Og så er Cedric Bixler-Zavala altså en frontfigur og indpisker af guds nåde, hvis fysiognomi (og frisure) samt indædte dedikation ledte tankerne hen på den hedengangne MC5-sanger Rob Tyner.

Se også: Marsmænd rocker Jorden

Det eneste problem var faktisk det lidt apatiske publikum i den halvtomme Arena, der forhindrede seancen i helt at udvikle sig til den eksplosion, som stærkstrømsudslippene oppe fra scenen ellers lagde op til. Men vekselvirkningen udeblev bortset fra i næsten-hittet 'One Armed Scissor'. Men da det også var sidste sang, var det ligesom for sent.

Det var dog bestem ikke At the Drive-Ins skyld. De gjorde hvad de kunne for at køre publikum over. Og må meget snart gerne komme igen i lidt mere sveddryppende rammer.

1 kommentar
Vis kommentarer

Thomas Treo skamhører

1.Black Sabbath: 'Paranoid: 50th Anniversary Super Deluxe Edition' (Sanctuary-boks/Ude 9. oktober)
2.Diverse: 'Garland Records: Pacific Northwest Snuff Box' (BeatRocket-opsamling/Ude 9. oktober)
3.Corey Taylor: 'CMFT' (Roadrunner-album/Ude 2. oktober)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Fleet Foxes: 'Shore' (Anti-album/Ude nu)
2.Best Coast: 'Live at World Cafe' (Concord-album/Ude nu)
3.PJ Harvey: 'To Bring You My Love - Demos' (Universal-album/Ude nu)