Mad og drikke koster knaster på Roskilde

Har du ikke selv leverpostej med, må du forberede dig på at betale dyrt

Med konstante tømmermænd er det svært at gå forbi den ene bod efter den anden, der sælger junkfood, uden at slå til. Foto: Philip Davali
Med konstante tømmermænd er det svært at gå forbi den ene bod efter den anden, der sælger junkfood, uden at slå til. Foto: Philip Davali

Ventilen bliver åbnet og øllet suser ud gennem slangen af den såkaldte ølbong, som mange flittigt benytter sig af, når de skal drikke i en fart. På få sekunder er indholdet af øllen gået fra at befinde sig inde i blikdåsen til at være i en glad festivalgæsts mavesæk.

Der bliver drukket øl, vin og spiritus i ét væk på Roskilde Festival, men våde varer er ikke nok, hvis man skal være i stand til at gå på sine egne ben, inden musikken begynder onsdag.

Der skal naturligvis også fast føde til, og hvis man kun spiser sig mæt i mad, der er købt i festivalens madboder, kan det koste de sultne gæster tusindvis af kroner i løbet af en uge.

Morgen, middag, aften
Roskilde Festival er udrustet med omkring 120 forskellige madboder, der sælger alt fra brunchtallerkener til saftige flæskestegssandwich til vegetariske aubergine-wraps.

Således kan festivalens godt 130.000 deltagere få både morgenmad, frokost, aftensmad og natmad i boderne. Men hvis man ikke har medbragt sit eget tørre rugbrød og leverpostej som garniture, kan man godt vænne sig til at bruge mellem 200 til 300 kroner om dagen på mad.

Hvert måltid koster i omegnen af 40 til 80 kroner, og skal man have et glas saft til maden, kan man godt lægge en tyver oveni.

Ser man på tallene, tyder det på, at rigtig mange benytter sig af denne mulighed. Ifølge Roskilde Festival blev der i 2015 langet 716.000 kilo fødevarer over disken. Ønsker man ikke at købe mad i boderne, er man frit stillet til at trave til Roskilde, hvor der er supermarkeder.

Økologi er vejen frem
Som en spejling af det øvrigt samfund er et af de hel store ting på festivalen økologisk mad. Flere og flere boder tilbyder derfor øko-retter, så man i det mindste har det på det rene, når man er i gang med at forgifte sin krop med alkohol.

Det er dog ikke nødvendigvis frivilligt, at økologi står på menuen. Roskilde Festival stiller krav madboderne.

'75 procent af deres råvarer skal være økologiske', lyder det.

Det er heller ikke alle og enhver, der kan få lov til at sætte en bod op på Roskilde Festival. Man skal både skrive en ansøgning og betale for at sælge mad.

Roskilde Festival oplyser, at der bliver lagt vægt på, at boderne er bæredygtige med mange lokale produkter og et godt vegataralternativt. Desuden skal priserne også være i orden, så festivaldeltagere, der lever på SU også kan være med.

***

Prisliste: Så meget koster det

JGI local voluntary:

Brunch med røræg, pølse, bacon, croissant og brød: 55 kroner

Halifax:

Brunchburger: 50 kroner

Festivalburger: 60 kroner

Peter Larsens kaffe:

Cafe Latte: 40 kroner

Sort kaffe: 20 kroner

Frugtboden:

Agurk: 20 kroner

Avocado: 20 kroner

Æble eller banan: 7 kroner

Kvickly:

En ramme dåseøl: 195 kroner

0,5 liter sodavand: 25 kroner

En flaske spiritus: 220 kroner

Lovespring:

En flaske vand: 20 kroner

Swindler Burger:

Burger: 70 kroner

Organic fries: 30 kroner

Ahaaa:

Wrap med aubergine: 55 kroner

Kebabtallerken: 80 kroner

***

Jeg ved, at det bliver dyrt

Hvis Malthe Jensen var på SU, ville han overveje at medbringe sin egen mad. Foto: Philip Davali
Hvis Malthe Jensen var på SU, ville han overveje at medbringe sin egen mad. Foto: Philip Davali
 

Sammen med en håndfuld venner står 20-årige Malthe Jensen fra Oksbøl og fylder munden.

- I går spiste jeg fire gange, forklarer han.

Malthe anslår, at han bruger omkring 400 kroner på mad om dagen, og på en hel uge bliver det omtrent 3000 kroner.

- Når jeg tager af sted på festival ved jeg godt, at det bliver dyrt. Jeg kunne godt købe leverpostej, men det har jeg ikke lyst til, siger Malthe Jensen.

***

Spiser spaghetti med tarteletfyld

Mads Larsen gider ikke betale dyre domme for maden på Roskilde. Han vil hellere mindes om sine ture til Sverige og bruge sit Trangia-sæt. Foto: Philip Davali
Mads Larsen gider ikke betale dyre domme for maden på Roskilde. Han vil hellere mindes om sine ture til Sverige og bruge sit Trangia-sæt. Foto: Philip Davali
 

Under et af de hvide telte beregnet som bålpladser sidder 27-årige Mads Larsen fra Aarhus med det trangiesæt, han plejer at bruge, når han er på ferie i Sverige.

- Jeg har egentlig ikke lyst til mad. Det er mere, fordi det er nødvendigt. Øllet er fyldt med energi, men det bliver nedbrudt så hurtigt. Det tager lidt længere tid med spaghetti, siger han.

Mads Larsen køber kun ét måltid mad om dagen, for det er både økonomisk og mere hyggeligt selv at lave det. Når han selv kokkererer, foretrækker han spaghetti kogt i Knorr's tartelletfyld.

***

Højst to måltider om dagen

150 til 200 kroner regner Louise Henneberg at bruge på mad om dagen. I skrivende stund har hun fået morgenmad og middagsmad. Foto: Philip Davali
150 til 200 kroner regner Louise Henneberg at bruge på mad om dagen. I skrivende stund har hun fået morgenmad og middagsmad. Foto: Philip Davali
 

- Vi har en fast regel, der siger, at vi kun køber to måltider om dagen, siger Louise Henneberg, der sidder sammen med sine tre veninder.

De har netop spist deres andet og dermed sidste måltid, så nu står der udelukkende våde varer på programmet.

- Maden smager okay, men man får ikke meget for pengene, siger Louise Henneberg, der har valgt ikke at medbringe sit eget mad.

- Det hurtigt bliver dårligt og kedeligt at spise, lyder det.

74 kommentarer
Vis kommentarer
Roskilde Festival Mest Læste
Roskilde Festival 2019

Thomas Treo skamhører

1.Human Impact: 'Human Impact' (Ipecac-album/Ude 13. marts)
2.The Secret Sisters: 'Saturn Return' (New West-album/Ude 28. februar)
3.Honey Harper: 'Starmaker' (ATO-album/Ude 6. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere