Mageløs eftermiddagsmesse

Choir of Young Believers' himmelstræbende ambitionsniveau blev atter indfriet i Roskilde

Jannis Noya Makrigiannis' androgyne stemme er nærmest et instrument i sig selv. Foto: Jonas Olufson
Jannis Noya Makrigiannis' androgyne stemme er nærmest et instrument i sig selv. Foto: Jonas Olufson

Choir of Young Believers, Avalon, 30 juni.

Efter at have lavet to af dette årtusindes bedste danske plader 'This Is for the White in Your Eyes' (2008) og 'Rhine Gold' (2012) valgte Choir of Young Believers at skifte ganske markant stil med dette års 'Grasque', der var langt mere elektronisk koloreret. Det blev de ikke dårligere af.

Der har været en lang række excellente musikere ind over bandet gennem tiden, men grundlæggende er det Jannis Noya Makrigiannis' projekt, selv om produceren med meget mere Aske Zidores rolle vist har været ret markant i forbindelse med kursskiftet. Men uanset hvilken inkarnation bandet har befundet sig i, har det altid været slående, i hvor høj grad de har været i stand til at overføre deres storladne studielyd til en scene, uden at der på nogen måde har været tale om bevidstløs replika.

Se også: Choir of Young Believers: Fem plader der ændrede mit liv

Og dét gjaldt i den grad også sangene fra 'Grasque', hvis komplekse og himmelstræbende strukturer i den grad lettede mod teltdugen i Avalon denne  indledningsvis fugtige eftermiddag i Roskilde.

Allerede fra åbningssangen 'Olimpiyskiy', der godt kan lede tankerne hen på tidlig Talk Talk, var de tydeligt, at barren var sat endog meget højt, og på intet tidspunkt faldt Makrigiannis og de fire musikere - plus en meget energisk danser eller hvad vi nu skal kalde ham - igennem. det var ganske enkelt imponerende. Men heldigvis også mere end det. Bevægende og konstant grænseafsøgende eksempelvis.

Se også: Luft under vingerne

Opløftende melodilinjer skærer igennem den melankolske grundtone, der flirter med både det symfoniske og det avantgardistiske i de konstant omskiftelige kompositioner, der dog alligevel hænger sammen på smukkeste vis. Alt sammen båret igennem og samlet omkring Makrigiannis' androgyne stemme, der nærmest er et instrument i sig selv.

Hovedparten af materialet stammede i sagens natur fra 'Grasque', men det var heldigvis også plads til nyklassikere som 'Hollow Talk' og 'Next Summer', dog i stærkt omarrangerede versioner, der var mere i sync med den nye lyd.

På alle planer mageløst. Selv solen tittede til sidst frem og lyttede med.

1 kommentar
Vis kommentarer

Thomas Treo skamhører

1.Brent Cobb: 'Keep 'Em On They Toes' (Ol' Buddy-album/Ude 2. oktober)
2.Deftones: 'Ohms' (Reprise-album/Ude 25. september)
3.The Blue Van: 'From Responsible Sources' (Rå lyd-album/Ude 21. oktober)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Doves: 'The Universal Want' (Virgin-album/Ude nu)
2.Best Coast: 'Live at World Cafe' (Concord-album/Ude nu)
3.PJ Harvey: 'To Bring You My Love - Demos' (Universal-album/Ude nu)

Mest læste på ekstrabladet.dk