Malplaceret mesterfortæller

Destroyers billedskabende sange fremstod desværre noget ufokuserede under kummerlige forhold

Visse typer musik gør sig bedst i lukkede rum efter mørkets frembrud. Destroyer er et glimrende eksempel. Foto: Jonas Olufson.
Visse typer musik gør sig bedst i lukkede rum efter mørkets frembrud. Destroyer er et glimrende eksempel. Foto: Jonas Olufson.

Destroyer, Avalon, 30. juni.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Vi starter lige med et af de tilbagevenden sure opstød fra Dyrskuepladsen. Igen blev en koncert på Avalon martret af bulderlyd fra Orange. Det sker hvert eneste år - som regel flere gange. Denne gang var det House of Pain, der truede med at overdøve Destroyer. Jeg ved godt, at det (også) er et spørgsmål om praktisk logistik, men det burde være muligt at undgå. Jeg har i hvert fald ikke oplevet det så grelt på andre festivaler. Og grundlæggende er det at pisse på både kunstnere og publikum. Og det er de færreste, der har modet til at nægte at gå på før de andre er færdige, som vi så det med altid konsekvente Einstürzende Neubauten sidste år.

Se også: Nye hovednavne til Roskilde

Nå, men det skal jo ikke ligge den den 43 årige Dan Bejar alias Destroyer til last. Han har sideløbende en karriere i de noget mere ordinære The New Pornographers, men det er, når han arbejder som Destroyer, at det bliver virkelig interessant. 'Jeg ønsker at begynde forfra hver gang', har han udtalt om sin metode, hvilket giver meget god mening, da ingen af hans plader lyder som den foregående.

De to seneste af slagsen, 'Kaputt' fra 2011 og sidste års 'Poison Season' er de indtil videre stærkeste. Sidstnævnte trækker stærke veksler på lyden af New Yorks mere lumre miljøer fra begyndelsen af 1970'erne - før byen blev pletfri til ære for turister, ejendomsspekulanter og børsmæglere. En ung Springsteen (fra dengang han havde fuldskæg) og en knap så klinisk lydende Steely Dan kunne være oplagte referencekilder.

Lommelærken blev luftet flittigt i Avalon. Foto: Jonas Olufson.
Lommelærken blev luftet flittigt i Avalon. Foto: Jonas Olufson.
 

Men Bejar har heldigvis også sin egen tone. Hvis man ellers kan sige det om en mand, der skifter ham med hver udgivelse. Ud over at være sangskriver er han også en stærkt billedskabende historiefortæller, der beretter om skæbner og steder, og det er ikke tilfældigt, at tre af de indledende sange denne eftermiddag - 'Bangkok', 'Chinatown' og 'Times Square' - tager afsæt i konkrete lokaliteter.

Se også: Født kultklassiker

Det betyder så også, at det kræver, at man lytter ret godt efter for at få det fulde udbytte. Og en velourbeklædt jazzklub i nærheden af midnat havde nok været mere passende rammer en en halvgrå eftermiddag på Roskilde. Det syv mand høje orkester gjorde dog, hvad de kunne med deres sleazy, jazz-tintede rock, men frontfiguren selv virkede ikke helt tilstedeværende, hvilket muligvis kan forklares med de mange slurke af lommelærken. Men så er det jo godt, at man har et mikrofonstativ at støtte sig til.

Sangene er dog af sådan en kaliber, at selv en lettere distanceret aflevering ikke formår at ødelægge dem. Og i glimt var det decideret blændede - ikke mindst 'Midnight Meet the Rain' gjorde indtyk. Man tør slet ikke tænke på, hvor godt det potentielt kan blive under mere taknemmelige rammer og med en Bejar på fuld kraft.    

0 kommentarer
Vis kommentarer
Roskilde Festival Mest Læste
Roskilde Festival 2019

Thomas Treo skamhører

1.Human Impact: 'Human Impact' (Ipecac-album/Ude 13. marts)
2.Lucifer: 'Lucifer III' (Century Media-album/Ude 20. marts)
3.Flat Worms: 'Antarctica' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere