Politiet gør status: Så meget narko er fundet på Roskilde Festival

Hash er tilsyneladende fortsat festivalgæsternes favorit

87 joints, 12 gram kokain og næsten halvandet kilo hash og skunk er det lykkedes narkopatruljen hos Midt og Vestsjællands Politi at beslaglægge indtil videre under årets Roskilde Festival.

Tallene stammer fra en opgørelse, som politiet netop har offentliggjort på deres hjemmeside.

Her fremgår det også, at 36 festivalgæster indtil videre er blevet anholdt siden festivalen åbnede for campingområdet lørdag.

Heraf er 14 danskere anholdt, mens 11 kommer fra europæiske lande. Antallet af anholdelser ligger under halvdelen af de samlede anholdelser fra sidste år, men da festivalen stadig har to hele dage tilbage, kan dette års festival stadig nå at følge med statistikken.

Sidste år måtte 87 personer en tur med politiet på stationen.

Taske-tyve har forkromede dage
Statistikken afslører også, at festivalgæsterne særligt har problemer med langfingrede taske-tyve. Således har politiet allerede modtaget 100 anmeldelser om tyveri fra tasker seks dage inde i festivalen, mens der sidste år samlet blev anmeldt 76 tilfælde.

Det sker samtidig med, at Midt og Vestsjællands Politi igen i år har valgt at styrke indsatsen mod omrejsende kriminelle, der netop går efter mobiltelefoner og punge.

- Det er rigtigt, at det er lidt højere i år, men det er stadig væsentligt lavere, end vi har set tidligere. Og så er tyverier fra telte faldet meget markant, siger kommunikations-ansvarlig hos Midt og Vestsjællands Politi, Carsten Andersen, til Ekstra Bladet.

Derudover er der under årets festival anmeldt fem tilfælde af vold, ligesom at politiet på papiret har registreret tre anmeldelser af voldtægt.

- Men tal det skal ses i lyset af, at reglerne for registrering af sager, hvor der er mistanke om en voldtægt, lige er blevet ændret. Derfor skal alt nu registreres som voldtægt, hvor det i gamle dage ville blive registreret som en undersøgelse, siger Carsten Andersen, der ikke kan gå i detaljer med episoderne, da de stadig efterforskes.

Der er dog hverken sigtede eller anholdte på nuværende tidspunkt.

- Men vi tager sådan nogle henvendelser meget alvorligt, og derfor er de registreret, som de er, siger Carsten Andersen.

Roligste festival i flere år

De gode tal i statistikken kan betyde, at Roskilde Festival 2016 kan blive den roligste festival længe.

- Den konklusion er selvfølgelig med det helt store forbehold, da vi kun skriver torsdag i dag, men vi er i hvert fald godt tilfredse indtil videre, siger Carsten Andersen.

40 kommentarer
Vis kommentarer
Roskilde Festival Mest Læste
Roskilde Festival 2019

Thomas Treo skamhører

1.Human Impact: 'Human Impact' (Ipecac-album/Ude 13. marts)
2.The Secret Sisters: 'Saturn Return' (New West-album/Ude 28. februar)
3.Honey Harper: 'Starmaker' (ATO-album/Ude 6. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere