Så skete der noget i Roskilde

Childrenns massive, sammenfiltrede rockudladninger fik sat skub i en ellers noget blodfattig mandag på festivalen

Jakob Brixen leverede en både energisk og koncentreret indsats i front for Childrenn. Foto: Jonas Olufson.
Jakob Brixen leverede en både energisk og koncentreret indsats i front for Childrenn. Foto: Jonas Olufson.

Childrenn, Rising, 27. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

At bruge den forslidte frase 'supergruppe' om kvartetten Childrenn vil nok være at stramme den en anelse, men vi snakker trods alt om folk, der har været inde over bands som Psyched Up Janis, Sort Sol, The Raveonettes, Powersolo, Kloster, SPEkTR og en lang række andre navne på den danske rockscene.

Og selv om regnen tog til i næsten samme øjeblik, som Childrenn indtog den tudegrimme Rising-scene, så var det alligevel dem, der fik skudt massivt gang i en ellers noget musikalsk noget blodfattig mandag på Roskilde. Og det virkede derfor nærmest symbolsk, da der kort efter det massive afsæt hævede sig en smuk regnbue hen over scenens teltdug.

Se også: Endnu et overflødigt stjernehåb

Den stod nemlig på smukkeste vis i skærende kontrast til den mørkbejdsede blanding af tunge metalliske riffs, frenetisk støj, krautrock-rytmer samt psykedeliske over- og undertoner, der udgør kernen i Childrenns materiale tilsat Jakob Brixens indædte vokal, der ikke efterlod nogen tvivl om, at det var alvor det her.

Bassisten Jakob Jørgensen trådte sine musikalske barnesko i Psyched Up Janis. Foto: Jonas Olufson
Bassisten Jakob Jørgensen trådte sine musikalske barnesko i Psyched Up Janis. Foto: Jonas Olufson
 

Der er simpelthen noget på spil i Childrenns univers både musikalsk og eksistentielt, og den slags kan høres. Manoj Ramdas understregede igen, at han er en af landets fremmeste guitarister, der aldrig forfalder til den nemmeste løsning og Rune Nugge Kristensen samt Jakob Jørgensen på henholdsvis trommer og bas leverede samtidig et solidt fundament, der var lige så langt fra det gumpetunge, som Wayne Ronney var fra at score mod Island.

Se også: Endnu et overflødigt stjernehåb vol. 2

Både numrene fra minialbummet 'Animale' samt det lovende, nytilkomne materiale fungerede upåklageligt live og man var langt fra mæt efter det blot 45 minutter lange sæt, der jo er vilkåret her. Eneste anke er, at man gerne fremover gerne må give lidt mere plads til de melodiske tiltag, der også er til stede i gruppens materiale. Om ikke andet så for kontrasten og dynamikkens skyld.

Dem kommer vi til at høre mere til. Heldigvis.

2 kommentarer
Vis kommentarer
Roskilde Festival Mest Læste
Roskilde Festival 2019

Thomas Treo skamhører

1.RVG: 'Feral' (Fire-album/Ude 24. april)
2.Lucifer: 'Lucifer III' (Century Media-album/Ude 20. marts)
3.Flat Worms: 'Antarctica' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere