Seksstjernet vidunderkvinde bjergtog Roskilde

PJ Harvey levede op til forventningerne - og en hel del mere

PJ Harvey leverede sin fjerde og hidtil stærkeste koncert på Roskilde. Foto: Philip Davali/Polfoto
PJ Harvey leverede sin fjerde og hidtil stærkeste koncert på Roskilde. Foto: Philip Davali/Polfoto

PJ Harvey, Arena, 30. juni.

46-årige Polly Jean Harvey - blandt venner blot PJ - har for længst markeret sig som en af sin generations vigtigste og mest egensindige kunstnere, og det uomtvistelige format blev understreget af en super performance torsdag aften i Arena. Og performance er det rette ord, for seancen var uden unødig staffage bygget nærmest op som en teaterforestilling med PJ som den altdominerende, saxofonblæsende, fjerklædte diva.

46-årige Polly Jean Harvey bruger en del saxofon på typisk kompromisløs plade. (Foto: Maria Mochnacz) INTL. Album-anm. PJ Harvey blæser til angreb

Uden at det dog på noget tidspunkt gik ud over musikken, der heldigvis stadig var det primære. Leveret af et sublimt ottemandsorkester. Men det kan jo næsten ikke være anderledes, når både Mick Harvey og John Parish er med på holdet. Selv storskærmsproduktionerne - i sort/hvid - var decideret spitzenklasse.

Sætlisten var primært bygget op omkring det seneste album 'The Hope Six Demolition Project', der lige som den brillante forgænger 'Let England Shake' rent tekstligt er en unik blanding af personlige reflektioner og nærmest journalistiske observationer. Musikalsk er det bestemt ikke hende mest udfarende eller lettilgængelige udspil, men live fungerede de til noget nær perfektion og overgik stort set alle de ellers glimrende studieversioner.

JennyWilson markerer tiåret for solodebuten 'Love and Youth' med en lille række koncerter og en vinyludgivelse. (Foto: Frederik Etoall) INTL. MusikNYT Jenny Wilson: Fem plader der ændrede mit liv

Og så satte hun lige trumf på til sidst med en række velvalgte klassikere fra '50ft Queenie' over 'Down by the Water' til 'To Bring You My Love' samt en majestætisk 'River Anacostia' som blændende punktum.

Og så har jeg aldrig hørt hende synge bedre. Hvilket altså ikke siger så lidt. Med en helt magisk blanding af ekstremt nærvær og stor selvbevidsthed. PJ behersker sine virkemidler på en scene som få andre.  Det skulle da lige være den åndsbeslægtede Nick Cave. Men der er knap så meget gøgl over PJ.

PJ Harvey understregede sin position som en af de seneste årtiers mest egenrådige og insisterende kunstnere. (Foto: Jakob Jørgensen) Koncert-anm. Heftige Harvey

En af den slags koncerter, der simpelthen trækker tæppet væk under en, fordi alle ens sanser bliver sendt på overarbejde, samtidig med at man bliver ramt derinde, hvor alle forsvarsværker må give op. Nu er jeg ikke noget religiøst væsen, men når musikken rammer hårdest og renest - som den gjorde her til aften - så er det en både fysisk men også spirituel oplevelse. Man er ren tilstedeværelse. Og den slags øjeblikke skal man gribe, når muligheden er der. Det er jo for helvede dét, det hele handler om. Af hjertet tak, Polly. Du gjorde det sgu igen, din vidunderlige kælling,         

10 kommentarer
Vis kommentarer

Thomas Treo skamhører

1.Tomahawk: 'Tonic Immobility' (Ipecac-album/Ude 26. marts)
2.Sosa: 'Dat' (Black Cheese-single/Ude 12. marts)
3.Arab Strap: 'As Days Get Dark' (Rock Action-album/Ude 5. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Communions: 'Pure Fabrication' (Tambourhinoceros-album/Ude 23. april)
2.Yung: 'Ongoing Dispute' (Pnkslm-album/Ude nu)
3.Lande Hekt: 'Going to Hell' (Get Better-album/Ude nu)