Treårig gik alene rundt: Gæster slog alarm mens far drak

Den treårige dreng var blevet set alene på campingområdet, mens hans far var spirituspåvirket

Foto: Simon Fals
Foto: Simon Fals

Ved du noget? Send et tip i en sms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Midt- og Vestsjællands Politi modtog fredag morgen klokken 08.05 en bekymrende henvendelse fra Roskilde Festival, om at en treårige dreng gik alene rundt i campingområde F.

Det skriver politiet i deres døgnrapport.

Det var nogle festivalgæster, der havde slået alarm, fordi de havde set drengen være alene, og at hans far var spirituspåvirket. De var derfor bekymret.

Politiet og festivalens opsøgende team fik kontakt til den lille dreng og hans far i løbet af morgenen.

'Teamet og politiet fik overbevist faren om, at det nok var bedst for drengen, at han fik et andet opholdssted end på festivalen. Kontakt til drengens familie blev etableret, hvorefter han ville blive afhentet snarest,' skriver politiet i døgnrapporten.

Mens drengen ventede på at blive hentet, så var han anbragt hos festivalen i trygge omgivelser.

'Politiet afsluttede sagen med at skrive en socialrapport, der senere bliver overgivet til de sociale myndigheder i familiens hjemkommune i Jylland,' står der i døgnrapporten.

Midt- og Vestsjællands Politi fortæller til Ekstra Bladet, at man ikke kan huske, at man har set en lignende sag før.

- Det er rigtig godt, at det bliver reageret prompte. Det er dels festivalgæsterne og Roskildes officials, der får kendskab til sagen, lyder det fra politiet.

- Det er dermed op til kommunen at vurdere, hvordan der skal følges op på det, lyder det fra politiet.

Politiet ønsker ikke at sige mere i sagen.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Roskilde Festival, hvis officials fandt den lille dreng.

'Roskilde Festival er ikke en familiefestival – hvis man alligevel vælger at have børn med på pladsen, så forventer vi at forældrene passer på dem.Jeg kan ikke huske, at jeg har hørt om sådanne situationer tidligere. Men deltagere og vagter har håndteret det helt rigtigt,' skriver Christina Bilde, Talskvinde Roskilde Festival, i en mail.

Det er uvist, hvor længe den lille dreng var i festivalens varetægt, før han blev hentet.

 

1 af 2 Foto: Stine Tidsvilde
2 af 2 Foto: Simon Fals
87 kommentarer
Vis kommentarer
Roskilde Festival Mest Læste
Roskilde Festival 2019

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere