Unge skider i naboernes haver: - Moralsk forkasteligt!

Boligforeninger og grundejere har haft store problemer med menneskelort i deres områder i forbindelse med Roskilde Festival

Ekstra Bladets udsendte finder afføring nær naboernes haver

Roskilde Festival har i år valgt at lave såkaldte venteområder til gæster, som ønsker at komme i god tid. Men det har skabt nogle andre, ulækre problemer for naboerne til festivalen. Grundejere og boligforeninger har klaget til Midt- og Vestsjællands Politi over, at de ventende har skidt i deres haver.

- Det er primært sket ud for indgang Øst. Der har jo været en hel del unge, som har ventet på, at man har åbnet for venteområderne. Så de har slået midlertidig lejr, mens de ventede på, at der blev åbnet op til områderne fredag eftermiddag, siger vagtchef Martin Bjerregaard til Ekstra Bladet.

Ventende i Vest før startskuddet lød. De afbildede har ikke noget med historien at gøre. Foto: Olivia Loftlund
Ventende i Vest før startskuddet lød. De afbildede har ikke noget med historien at gøre. Foto: Olivia Loftlund

Fordi der ikke har været åbnet op til nogen form for service eller toiletter, har gæsterne tilsyneladende set sig nødsaget til at træde af på naturens vegne adskillige andre steder. Det gælder også for eksempelvis stisystemer i området.

Roskilde - 1. jul. 2018 - kl. 15:24 Her er beviset: Naboer rasende over lort og bind i haven

Det er umiddelbart svært for politiet at stille noget op mod de skidende unge mennesker.

- Vi skal jo tage nogen med bukserne nede så at sige. Og der er ikke meget andet at gøre udover at sige, at det er moralsk forkasteligt at skide i en anden mands have.


Se, hvordan de mange tusinde stormede pladsen lørdag eftermiddag herover. (Video: EB Roskilde Team)

Møde med beboerne
Klagerne til politiet har medført et møde i området, som politiet har deltaget i.

- Vi har sendt en fra ledelsen op til mødet, som har været i dialog med borgerne, siger Martin Bjerregaard.

Her har de forklaret, at problemet er svært at gøre noget ved, med mindre man tager nogen på fersk gerning.

- Vi kan ikke mandsopdække dem hele tiden. Men vi er oppe at kigge til dem fra tid til anden. Det var vi også før festivalen åbnede, understreger vagtchefen.

Foto: Olivia Loftlund Roskilde - 30. jun. 2018 - kl. 18:12 Sofie på Roskilde Festival: Det var grænseoverskridende og intimiderende

Hos politiet er man allerede nu begyndt at tænke i løsninger på problemet. Men det vil formentlig involvere Roskilde Festivalen.

-  Man kan forestille sig, at når alt det her er ovre, at man ville kigge på, om man skulle stille noget til rådighed, siger vagtchefen.

Ikke velkomne før fredag
Fra Roskilde Festivals side har man dog meldt klart ud til de fremmødte, at de ikke var velkomne før fredag eftermiddag.

- Det er sådan, at vi inviterer til fest om lørdagen, og siger til gæsterne, at de kan komme fra om fredagen. Så er der nogen, som synes, det er praktisk at lave kø til kø, siger sikkerhedschef på Roskilde Festival, Morten Therkildsen.

Da Roskilde Festival opdagede, at der som altid var flere med denne idé, var man ude og bede dem om at tage hjem.

- Og størstedelen endte faktisk med at tage hjem. Men der var så nogen, som vi troede tog hjem, der lagde sig et andet sted i byen. Og da vi fandt ud af det kørte vi faktisk toiletter hen til dem og sendte frivillige hen, som de kunne henvende sig til. Vi vil gerne hjælpe. Vi anerkender, at det er vores gæster, selvom de ikke er på vores grund, siger Morten Therkildsen.

Han beklager selvfølgelig det, som naboerne har været udsat for, og fortæller, at han mener vejen frem er klar kommunikation til de fremmødte.

- Vi vil gøre, som vi gjorde i år: Tage ud og fortælle, at der er lukket og de skal tage hjem. Hvis ikke må det blive en politisag.

Beskeden om, at de skulle tage hjem gjorde ifølge sikkerhedschefen, at der kun var 200 ventende tilbage i modsætning til sidste år omkring 1500.

Roskilde Festival startede lørdag klokken 16.00. Den varer indtil lørdag d. 7. juli.

183 kommentarer
Vis kommentarer
Roskilde Festival Mest Læste
Roskilde Festival 2019

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere