21-årige Francesca til mænd på Tinder: Send mig dine dick pics

Endelig kan du sende dine penisbilleder uden at risikere at krænke nogen

Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

Med mobilkameraet så verden en ny form for fotoudtryk: Selfien. Og følgelig også penis-selfies, som vi nu kender som dick pics. Eller - udtrykket er ikke nyt, men omfanget af de selvoptagede billeder er uset.

Og uset er netop, hvad mange kvinder ville ønske om de dick pics, de får tilsendt af begejstrede mænd på alle tænkelige platforme.

Men ikke Francesca Harris fra England. Den 21-årige studerende ville nemlig have tilsendt så mange dick pics som muligt.

Angiveligt er det ikke erotisk nysgerrighed, der driver den kunststuderende pige fra Nottingham. Næ, hun ville skam bruge penisbillederne til et kunstværk, som hun kalder 'The Modern Man'.

Derfor lavede hun en profil på dating-appen Tinder, hvor hun rask væk matchede med 600 mænd.

Se også: Sandheden om dick pics: Det er bare ærlig kommunikation

Det genererede 300 snapshots af dillere. En fyr var ekstra ivrig og stolt og sendte 25. Og en hel del af mændene svarede ganske vittigt og passende ‘Bryster først!’

De virkelig morsomme afviste med forklaringen om, at den er for stor til at være på et lærred på 182 centimeter, som er størrelsen på 'The Modern Man'.

'The Modern Man' blev udstillet i London begyndelsen af juli:

Se også: Disse mænd gør noget ekstra ud af deres dick pics

På trods af sin glæde ved penis-selfies synes Francesca ikke om at få dem tilsendt uopfordret - og hun vil også kun have dem, hvis hun har en særlig samhørighed med afsenderen.

- Et par stykker sendte nogle meget professionelle fotos, og en mand svarede ‘hæld karry på min diller, hvilket, jeg syntes, var ekstremt sært.

- Alt i alt var jeg chokeret over, hvor mange fyre der sendte fotos, selvom jeg forventede det. Jeg blev nødt til at slå notifikationer fra på min mobil, for den bimlede og bamlede hele tiden, siger Harris, der malede ud fra de udvalgte fotos.

- Jeg opdagede, at de usædvanlige penisser og dem med mange blodårer tog længere tid at male. Og jeg kan huske, at en havde to penisringe på, og lige meget hvor mange gange, jeg forsøgte at male den, så den bare ikke rigtig ud.

Men hvorfor dog male sådan en dillerfotocollage, tænker du måske:

- Jeg vil gerne have, at folk reflekterer over dem, og at de forstår, hvorfor de er utrygge ved at se mandlige kønsdele. Og hvis mænd ville tænke sig om to gange, før de sender dick pics uden samtykke, ville det være dejligt.

Se også: Dårligt nyt til alle mænd der sender dick pics

Danske dillere
Francesca er ikke den første, der har fået ideen med at skabe kunst på baggrund af diller-selfies. I 2015 samlede den danske kunstnergruppe KukulkanRISING 26 af disse selvportrætter, fundet på nettet, og lavede en udstilling. DiKPiKs var titlen på udstillingen i KunstHal ULYS i Odense.

Til Ekstra Bladet udtalte en talsmand fra KukulkanRISING:

- Vi prøver, at kommunikere omkring den mangel på dialog, der er mellem kønnene på de sociale medier og datingsites. Vi foreslår den mulighed, at mænd måske sender dick pics, fordi de overvældes af de krav, som kvinder lægger frem til potentielle datere på nettet, og måske i frustration viser deres nøgne lem.

- De tænker måske endog, at det er det, som kvinder dybest set vil have - men dette er nok ikke sandheden, idet begge parter nok mest ønsker intimitet og nærhed. Så det er altså et studie i fejlkommunikation, sagde Christian fra kunstnergruppen.

- Hvad håber I, at publikum oplever eller tager med hjem?
-  Vi håber, at folk kommer hjem med et indblik i den slags selfies, man ikke ligefrem viser familien, men som man er stolte af i nogle sammenhænge. At der i din kollega og i din ven måske også findes en person, som sender sin pik rundt på nettet.

- Grundlæggende vil vi gerne vise, at vi er komplicerede mennesker, og at vi viser forskellige sider af os selv i forskellige situationer. At et menneske ikke kun er de dimensioner, han viser dig.

Se også: Sådan tager du et penis-selfie

12 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere