29-årige Laura hjælper liderlige danske mænd: Sådan scorer du på frække datingsider

Læs med når Laura afslører, hvordan man som mand får etableret kontakt til kvinder på datingsites uden at virke frastødende

- Man tror det måske ikke, men der er faktisk nogle super søde og meget begavede fyre på sexdatingsider, som skiller sig meget ud fra den 'typiske pervert.' De er i fåtal, men de er der, siger Laura. Arkivfoto: shutterstock.com
- Man tror det måske ikke, men der er faktisk nogle super søde og meget begavede fyre på sexdatingsider, som skiller sig meget ud fra den 'typiske pervert.' De er i fåtal, men de er der, siger Laura. Arkivfoto: shutterstock.com

'Hva så - er du til noget? Skal du ha pik?'

Sådan er der rent faktisk mænd, der skriver til kvinder, når de forsøger at få kontakt med dem på uartige datingside som scor.dk og sexdating.dk.

Det kommer nok ikke bag på dig, at det sjældent virker. Men hvad gør man så som mand, hvis man vil gøre sig forhåbninger om mere end NEJ eller radiotavshed.

Det har bloggeren Laura lavet en guide om. Den 29-årige kontormus fra København har siden 2012 skrevet om sit sexliv på laurasunivers.dk, hvor hun for nylig altså opdaterede med en do’s and don’ts.

Vi har fået lov til at bringe et uddrag, som du kan læse længere nede, og så fortæller hun her om sine erfaringer med diverse sexdatingsider.

- Jeg har haft profiler på diverse dating/sexdating sider, men de fleste gange har det været af ren nysgerrighed. Man tror det måske ikke, men der er faktisk nogle super søde og meget begavede fyre på sexdatingsider, som skiller sig meget ud fra den 'typiske pervert.' De er i fåtal, men de er der, siger Laura, der nu har en kæreste, men dog også stadig har et par profiler, blandt andet på BDSMporten og Cuckolds.

Er de fleste mænd lige så uopfindsomme som dem, jeg ser på forskellige singlegrupper på facebook - såsom disse: 'Hvad skal man gøre her for at få noget fisse?' Og 'Spørger lige ud - er der nogen der vil bolle?' Og: 'Kunne godt bruge en gang massage. Nogle der skal noget spændende i weekenden?'

- Det lyder netop som den typiske mand, man møder på diverse sexsider. Den type, der aldrig får et svar, eller som tiltrækker en af de her ukritiske kvinder, der selv har ventet lidt for længe på noget.

Det er dog ikke alle, der begynder der:

- De fleste mænd starter med den klassiske: 'Du ser dejlig ud, hvad søger du?' Også selv om man allerede har oplyst det på profilen. Eller også spørger de, om man er interesseret i at skrive. Der er da også nogle, der bare springer direkte ud i det: 'Hej frække, skal jeg ikke gøre 'det og det' ved dig?'

- Så findes der mænd, sender de her laaaange mails, som vi alle ved, han ikke skriver personligt til dig- En lang sexnovelle, der i detaljer beskriver, hvad han kunne tænke sig at gøre ved dig - og alle andre, der er interesseret, naturligvis… lyder det fra bloggeren.

- Og så er der selvfølgelig ham her, der lige kan overskue at skrive: 'Hej - Skrive??' Tjaa, han skulle jo nødigt få skrivekrampe... Ingen af nævnte, vækker min interesse.

Men hvad er du interesseret i?

- Jeg er mere interesseret i søde, beskedne fyre med et pænt, naturligt profilbillede - af ansigtet - som måske har været så smart at finde en fælles interesse i det, jeg har skrevet på min profil. En der ikke starter med at skrive om sex. Det kan altid komme! Han har måske luret, at vi begge kommer fra København og vil gerne give en kop kaffe, hvis jeg en dag skulle sidde alene på en kaffebar og mangle selskab. Har han så samtidig min humor, er den allerede halvt inde! siger Laura til Ekstra Bladet.

Laura har blandt andet været på scor.dk...
Laura har blandt andet været på scor.dk...
 

Se også: Anna, 30: Derfor fortæller jeg om mit sexliv på nettet

Sådan får du kontakt på sexdatingside

Lad være med at være klistrende
Hvis hun pludselig ikke svarer dig, så lad være med at skrive til hende med det samme. Det kan være, at hun lige er væk fra computeren, og kommer hun tilbage til 8 sure beskeder, leder hun muligvis allerede efter 'blokér-knappen'. Der er næsten ikke noget værre end omklamrende mænd! Vent minimum 30 min. før du skriver!

Hvis du dog er helt sikker på, at du har fået trådt hende over tæerne, kan du med fordel skrive, at du ikke har haft til hensigt at gøre hende utilpas eller lignende.

Læs hendes profil før du sender hende en mail
Hun skriver måske, at hun ikke er interesseret i mænd over 30 år, og du så står her som 34-årig og vil prøve lykken alligevel, så skal du altså give den en ekstra røvfuld med charmen! Hvis du bare skriver, at du vil i kontakt med hende, vil hun tro, at du ikke har læst hendes profil, og det er møgirriterende, for at sige det ligeud!

Hvis mændene virkelig er interesserede, kan de lige brugte et minut på at læse profilen. Så skriver du: 'Jeg har læst på din profil, at du ikke søger mænd over 30 år, men jeg tænkte, at jeg nu alligevel ville prøve lykken trods mine 34 år. Jeg forstår og accepterer, hvis jeg falder udenfor det, du søger, og skriver du ikke tilbage, er det helt forståeligt :-)'

Don’t: 'Fræk gut på 34 år. Er det noget for dig?'

Vær forstående
Hun skriver, at hun ikke er interesseret i fx analsex. Her skal du vise dig som en mand og respektere hendes lyster.

Do: ‘Det er helt okay. Der findes så meget andet dejligt sex.’

Don’t: 'Det er, fordi du ikke har prøvet mig.'

Vis respekt
Lad være med at gøre hende sur. Det kan være, at det ikke lige skal være jer to, men man kan godt stadig vise respekt og takke af på en pæn måde. Eventuelt kan du ønske hende en god dag og skrive, at du ønsker, at hun finder det, hun søger. Det er altid smart at slutte af med en smiley :)

Lad være med at prale
Det er fint, du er tilfreds med dig selv. Det er en god egenskab. Det kan dog blive for meget, og pral er bare no-go!

Do: 'Hey. Mon jeg kunne være det, du søger? Jeg kan tilbyde en sød og frisk fyr som er god at tale med. Jeg har begge ben plantet solidt på jorden, og nu søger jeg en sød pige, der forhåbentlig kan matche de ting :)

Don’t: 'Interesseret i en lækker fyr med Audi og godt job. Flottere end gennemsnittet og en pik på 24 cm?'

Send IKKE pikbilleder
Hvis ikke kvinden har bedt om det, skal du ikke sende pikbilleder!!! Jeg mener det! STOP MED DET! Ja, det er sexdating, men kvinder og mænd er bare indrettet forskelligt, så stol på mig – Stop, bare stop!

Brug din humor
Humor er vejen til kvinders hjerne og andre måske mere interessante steder ;) Det viser, at du godt kan hygge dig i en kvindes selskab uden at tale om sex konstant. En hyggelig snak skal nok føre det andet med sig, helt automatisk - det er jo trods alt en sexside, I sidder og skriver over!

Ros hende men hold igen
Det er altid smart at starte en samtale med at rose den kvinde, du skriver til. Dog skal du ikke voldtage hende verbalt!

Do: 'Du er en super smuk pige. Sikke en krop du er udstyret med! Jeg kan kun forestille mig, hvor mange mænd der må skrive til dig.

Don’t: 'Du er fucking lækker. Den røv er lige til at tage bagfra med min store pik. Vil bare slikke den dejlige fisse, til du kommer ud over det hele!'

Skriv om andet end sex
Ja, det er en sexside, men altså – vi er jo stadig kvinder, og vi vil gerne mødes med beundring og respekt. Hvis du starter direkte ud med at skrive om sex i første besked, kan det godt være lidt overvældende. Måske virker det på nogle kvinder, men jeg ser gerne, at det kommer stille og roligt i stedet for…

Læs hele guiden på laurasunivers.dk her.

Se også: 29-årige Laura er cuckquean: Drømmer om at se kæresten dyrke sex med fremmed kvinde

- Først var det plat at sidde og vise sig frem for ham, men det endte faktisk med at være utroligt ophidsende, fortæller 29-årige Inger. (Foto: BL Foto) Sex & samliv 29-årige Inger: Netlir er ikke utroskab

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Sex & samliv
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen