33-årig kvinde: Føler mig fri når min kæreste dominerer mig

Danskerne under dynen: 33-årige Dina elsker pisk og swingerliv, som hun fortæller indgående om i dette intime interview

- Det er en fantastisk følelse, når min kæreste tager styringen og fx binder mig op i en krog i loftet med håndjern eller manchetter eller binder mig fast til sengen og giver mig blindfold på, siger Dina. Arkivfoto: Shutterstock.com
- Det er en fantastisk følelse, når min kæreste tager styringen og fx binder mig op i en krog i loftet med håndjern eller manchetter eller binder mig fast til sengen og giver mig blindfold på, siger Dina. Arkivfoto: Shutterstock.com

Seksualitet kan være meget andet end hyggelig parsex, ordnet fem minutter i kl. kvalme. Sex kan også være en rejse gennem leg med magt og overgivelse, smerte og fremmede sexpartnere - og pisk.

Det er Dinas fortælling et godt billede på:

- Jeg er vel det, man kan kalde en ret seksuelt aktiv pige på 33 år, siger Dina fra Aarhus, hvor hun er Social- og Sundhedshjælper og mor til en dreng.

- I min hverdag er jeg meget selvstændig og selvbevidst, og det kan være svært for mig at lægge mit behov for selvkontrol fra mig, hvilket faktisk godt kan være lidt udmattende i længden. Det, at min kæreste kan og vil dominere mig, gør, at jeg en gang imellem kan give slip på alt det, føle mig fri og slappe helt af i min submissive rolle. Her stiller jeg ingen krav til mig selv. De eneste krav, jeg skal forholde mig til, er dem, som han stiller.

Det fortæller Dina, der også er yderst aktiv på swingermiljøet sammen sin kæreste, der introducerede hende til livet som swinger.

- Jeg havde dog, siden jeg begyndte at have seksuelle fantasier, fantaseret om, at der var flere mænd om mig, og at de gerne måtte tage mig hårdt og tale beskidt til mig imens. Jeg fantaserede også om at være sammen med andre piger og var heller ikke mere end 14 år, da jeg første gang lå og rodede rundt med to veninder til en fest. Det er dog først inden for de seneste år, at jeg helt for alvor er ved at finde min hylde, hvad piger angår.

- Vi havde ikke været sammen i mange måneder, da min kæreste første gang tog mig med i swingerklub. Vi havde snakket meget om det i forvejen. Han havde prøvet det før, og jeg var meget nysgerrig på at opleve det og på, om det mon ville være noget for mig.

Stamsted
Parret besøgte klubben Tucan ved Kolding, og den er nu deres stamsted.

- De første gang, vi var i klubben, var jeg så nervøs, at jeg bad om, vi kørte hjem igen, da vi kom derud, men jeg lod mig dog overtale til at blive. Jeg gik med næsen ned i gulvet og kunne ikke en gang få mig selv til at se på eller smile til andre. Jeg havde en stor indre kamp kørende om, at jeg slet ikke passede ind der. Jeg var genert og følte mig utilpas mellem de mange selvsikre og flotte mennesker, forklarer en åbenhjertig Dina, der dog snart kom på omgangshøjde med situationen i en klub.

Ikke mindst fordi hun jo altid havde fantaseret om mange mænd:

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at jeg skulle komme til at leve de fantasier ud i livet, og derfor greb jeg chancen, da den kom, og hængte i, selvom det var lidt svært at vænne sig til at befinde sig i noget som føltes så forbudt.

Dina mener, at det har givet hendes selvværd et ordentligt boost at være swinger:

- De fleste af de mennesker, som færdes i swingermiljøet er meget åbne og er ikke bange for at fortælle, at de synes, at du er sød, smuk og fræk på en sød, ordentlig og naturlig måde. Det oplever man ikke meget af, hvis man tager en tur i byen. Der er folk gerne enten for generte, for fulde og/eller for dumsmarte, siger Dina, der mener, man kan være sig selv i miljøet.

- Og det virkeligt fede ved alt dette her er, at man gerne må flirte og sige og gøre alt det, man har lyst til. Så længe min kæreste er med i det og ved, hvad der foregår, kan jeg få lov til at få de vildeste seksuelle oplevelser, som mange kun (måske) tør fantasere om. Og han får selvfølgelig lige så mange frække og lækre oplevelser som mig.

Gangbang

Dinas kæreste har givet hende mange oplevelser. Han elsker at se hende få den nydelse, hun får af at leve fantasier ud, og så er han ikke jaloux. Hvilket denne, Dinas måske bedste swingeroplevelse, illustrerer:

- En gang havde han arrangeret et gangbang for mig i Tucan, som skulle foregå til offentlig skue i deres diskoteksområde. Der var proppet med mennesker ved bordene og rundt om i sofaerne, som sad og så på.

- Min kæreste gav mig blindfold på og førte mig rundt ved alle bordene, så publikum kunne se mig og mærke mig, hvis de havde lyst. Han havde fundet en pige, som blev placeret på en sofa foran mig, uden trusser og med spredte ben.

- Mændene stillede sig op i en række bag mig, og jeg blev beordret ned på knæ og slikke hende, mens den ene mand efter den anden knaldede mig bagfra. Det stod på i en lille times tid, og det blev vist til 15-20 mænd i alt, siger Dina, der havde meget blandede følelser omkring det til at starte med.

Hun følte sig lidt billig på grund af opdragelse og samfundets normer og var også lidt bekymret for, hvordan der ville blive set på hende efterfølgende:

- Til min store lettelse oplevede jeg, at der bagefter kom flere hen og sagde, de var lidt misundelige på mig, at det var mega sejt, vi gjorde det med publikum på, og at det havde været super frækt at se på. Det har nok været den største og vildeste oplevelse, jeg har haft.

Se også: Derfor dyrker de kinky sex

Dominans

Dina begrænser sig ikke seksuelt, så hun nyder i høj grad også forskellige lege i BDSM-afdelingen:

- Min kæreste havde ikke haft særlige tanker eller fantasier omkring dominans, før han mødte mig, hvilket gjorde det meget svært for mig at åbne mig rigtigt omkring min lyst til det. Jeg husker, han spurgte en dag 'hvordan vil du gerne have det?' Jeg svarede: 'Øhhh, hårdt!' Og rødmede.

Han spurgte hvordan hårdt, men Dina kunne slet ikke få sig selv til at fortælle ham om sine fantasier:

- Jeg vidste jo ikke, hvad han ville tænke. Jeg var bange for, at jeg ville skræmme ham væk. At han ville sige: 'Det der, det er slet ikke mig.' Han besluttede sig for, at det var noget, der skulle prøves. Heldigvis fandt han lige så hurtigt ud af, at det bestemt var noget for ham også.

Til daglig har vi et almindeligt forhold, hvor vi er lige. Her bestemmer han ikke over mig mere, end jeg bestemmer over ham. Dominansen holder vi til det seksuelle plan, men til gengæld indeholder størstedelen af vores sexliv dominans.

- Vi prøver dog at huske vaniljedelen ind imellem, men det andet er bare meget sjovere i længden. Jeg kan godt lide vaniljesex, og det behøver bestemt ikke være kedeligt, men når man dyrker BDSM, bruger man ofte meget længere tid på pirring, berøring og leg, og så connecter man i langt højere grad på det mentale plan. Dette føler jeg slet ikke at vaniljesex giver mig i samme omfang. Der er også altid noget at bygge videre på, og man kan altid udvikle sig mere indenfor BDSM, så det bliver aldrig kedeligt, siger Dina, der mener, at denne seksualitetsrejse, hun har været på med swinger og BDSM, har udviklet hende seksuelt og personligt.

Se også: Dansk S/M-par: Stina bliver tændt at være i sit bur, når hendes Herre ønsker det

Hårdt

Før Dina og hendes kæreste for alvor tog i BDSM, troede hun bare, at hun var til lidt smæk i form af røvfuld.

- Jeg fandt dog hurtigt ud af, det gerne måtte blive mere og hårdere, og med tiden er det både blevet til pisk, spanskrør, paddels, leg med strøm og meget andet, og jeg tænder på det hele.

- Men jeg elsker specielt, når min kæreste giver mig smæk. Det må siges, at være en særlig fetich vi deler sammen. Det giver mig en følelse af, at jeg er hans, og jeg ved, at han slår mig aldrig hårdere, end han elsker mig. Det bad han mig engang om, at jeg altid skulle huske på, når han slog HÅRDT, og det bruger jeg, når smerten bliver intens. Den tanke hjælper mig til at kunne tage imod mere.

Det er dog ikke det at blive påført smerte i sig selv, Dina tænder på. Det er et sammenspil mellem det - den fysiske dominans og den psykiske dominans:

- Dog gør smerten, og det at arbejde med smerten også meget, både for det mentale, men også rent fysisk, bl.a. i form af belønning med kroppens egne lykkestoffer, som bliver udløst ved smertepåvirkning.

- Det er en fantastisk følelse, når min kæreste tager styringen og fx binder mig op i en krog i loftet med håndjern eller manchetter eller binder mig fast til sengen og giver mig blindfold på, så jeg ikke kan se, hvad der nu skal ske. Jeg kan kun forestille mig, hvad han finder på via lyde fra ham i rummet, hvis han da ikke også har berøvet mig den sans med fx hovedtelefoner med musik.

Se også: Derfor er vi til s/m

Frivillig tvang
- Jeg er frivilligt tvunget til at give mig hen til hans lyster og bare lade ham gøre, hvad, han mener, er passende for mig. Det kan være at nusse mig med forskellige ting, det kan være hans fingre, han nusser min krop med, en fjer, det kan også være brystklemmer, han strammer om mine brystvorter eller slag som smæk eller med spanskrør og pisk. Eller det kan være, at han tvinger mig til en eller flere orgasmer med en vibrator, mens jeg ikke kan stoppe det eller kæmpe mod det, men bare tage imod, indtil han beslutter, at det er nok.

For Dina er denne skiften mellem det hårde og det bløde, blandet med den intense mentale påvirkning, en leg med sanser og psyke på den gode måde – selv om det nok vil kunne virke råt for mange udenforstående.

- Jeg har efterhånden oplevet og lært en del, både ved at snakke med folk, ved at se andre lege og ved selv at prøve tingene. Det seneste års tid er vi kommet en del længere i BDSM-universet. Ting, som jeg før anså for voldsomme, og måske endda lidt groteske, har jeg faktisk oplevet kan være temmelig smukke og beroligende i praksis.

- Jeg troede eksempelvis, at pisk ville gøre vanvittigt ondt, men bliver man bare varmet rigtigt op, og ved giveren, hvad han/hun laver, er det slet ikke så slemt og kan faktisk være rigtig fedt. Man kan arbejde med smerten ved hjælp af sit åndedræt og forskellige andre teknikker, og man kan flyde helt væk i det og få nogle meget intense oplevelser.

Halsbånd
Dina mærker en frihed i at blive domineret:


- I min hverdag er jeg meget selvstændig og selvbevidst, og det kan være svært for mig at lægge mit behov for selvkontrol, hvilket faktisk godt kan være lidt udmattende i længden. Det at min kæreste kan og vil dominere mig, gør, at jeg en gang imellem kan give slip på alt det, føle mig fri og slappe helt af i min submissive rolle. Her stiller jeg ingen krav til mig selv. De eneste krav, jeg skal forholde mig til, er dem, som han stiller.

- Jeg ved, at når han beder mig knæle for ham, og han giver mig mit halsbånd (som tjener som symbol på min underkastelse) på, så har jeg ikke længere noget at skulle have sagt. Jeg er overladt i hans magt. Idet han giver mig mit halsbånd på, bliver min krop som gele, spændingen stiger og varmen breder sig. Da ved jeg, at jeg er hans, og jeg får en dyb lyst til at føje og behage ham, gøre som han ønsker, og lade ham gøre med mig, som han lyster.

- Det er, som om jeg svæver fra en tilstand over i en anden, hvor jeg kan give slip på mig selv og bare være til stede her og nu. Det er mit fripas at blive domineret. Det giver mig ro i hovedet og afslapning i hele kroppen.

Pisk til orgasme

- Der har været meget usikkerhed og nervøsitet forbundet med at lege offentligt i swingerklub, fortæller 33-årige Dina.

- Usikkerheden er slet ikke så stor længere, men nervøsiteten mærker jeg skam stadig ind imellem. Det kan fx være på dage som på Erotic World-messen i Valby i foråret, hvor jeg skulle stå model til nogle shows på Sadistens Toolbox' stand.

Dan Lei, som ejer Sadistens Toolbox, som sælger egne håndlavede piske, skulle slå Dina til orgasme med pisk, mens hun stod på korset:

- Skal jeg være helt ærlig, så troede jeg faktisk på ingen måde på, at det kunne lade sig gøre, men jeg blev klogere.

- Inden det første show skulle starte, var jeg meget ved siden af mig selv. Da jeg kom hen mod standen, hvor showet skulle foregå, så jeg, at der allerede havde samlet sig en del mennesker. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, så jeg gik bare hurtigt ind på standen til Dan, mens jeg kiggede ned i gulvet. Jeg kunne slet ikke få mig selv til at se på alle de mennesker, som stod og ventede på mig.

- Vi gik hen til korset, som jeg skulle stå op af, med bagdelen vendt mod publikum.

Jeg havde valgt, at jeg skulle have en maske på, som dækkede hele mit ansigt. På den måde var jeg fri for at skulle tage stilling til alle de øjne, der kiggede på mig, og kunne bedre lukke mig inde i min egen lille boble og fokusere på at give mig hen.

- Som aftalt med Dan løftede jeg op i min nederdel som tegn på, at jeg var klar. Vi havde aftalt, at blev det for meget, skulle jeg løfte det ene ben, så han kunne se, at han skulle holde lidt igen. Da jeg løftede op i nederdelen, kunne jeg høre nogle pifte, og jeg kan huske, jeg tænkte: 'Hey, det er mig, de pifter af.'

- Mens Dan varmede mig lidt op med et par forskellige piske, først en let og dernæst en lidt tungere, gled jeg ind og ud af en tilstand, hvor jeg det ene øjeblik havde fokus på publikum og funderede over, om der mon overhovedet stadig stod nogen og så på. Jeg tænkte, at det ville være lidt trist, hvis der slet ikke stod nogen, men omvendt ville jeg slet ikke ane, hvad jeg skulle gøre af mig selv, når det var slut, hvis nu der stod en masse tilskuere og kiggede kun på mig.

- Dan havde inden showet bedt mig om at være fokuseret på min klitoris undervejs og mærke efter, hvad der skete i det område, så hver gang jeg kom til at fokusere på alt det, der skete rundt omkring mig, måtte jeg arbejde med at rette min opmærksomhed tilbage til, hvad der skete inden i mig.

- Jeg havde ikke stået på korset i mange minutter, da Dan skiftede til den tunge pisk, og kort efter begyndte at slå en serie af hårde, hurtige, insisterende slag. Jeg kunne mærke vibrationerne fra hvert slag forplante sig fra mine balder til mit underliv, hvor hvert slag gav en sammentrækning, og til min klitoris. Denne følelse blev forstærket for hvert slag, og blev på den måde mere og mere intens efterhånden.

- Efter måske 8-10 slag nærmest råbte han: 'Er du klar?' Jeg svarede 'Ja' - og to slag senere fik jeg orgasme.

- Det er svært at beskrive den orgasme, jeg fik med pisken, som værende mage til eller forskellig fra andre orgasmer. Hvis jeg skal sammenligne den med noget, føltes den mest som en klitorisorgasme, dog uden den direkte stimulering af klitoris.

Kinky sex er ikke sygt


For ikke så mange år siden blev sadomasochister ikke bare betragtet med afsky - de blev også set som psykisk syge. Først i 1995 blev sadomasochisme fjernet fra den officielle sygdomsliste i Danmark.

I dag dyrkes der livligt s/m i både klubregi og på det mere amatøragtige plan, 'Fifty Shades'-trilogien har huseret på bestsellerlisterne over det mest af verden - og nu slår ny undersøgelse fast, at BDSM-dyrkere ikke er tossede, selv om de nyder sexlege, som med et overfladisk blik kan se skræmmende ud.

I studiet, publiceret i Journal of Sexual Medicine har forskere set nærmere på BDSM-udøveres psykologi.

BDSM står for bondage og disciplin, dominans og submission (underkastelse) og sadisme og masochisme.

902 s/m'ere og 434 i en kontrolgruppe udfyldte diverse spørgeskemaer, som skulle afsløre deltagernes pesonlighedstræk i forhold til blandt andet neuroticisme, udadvendthed, åbenhed, venlighed og samvittighedsfuldhed (den såkaldte fem-faktormodel) og tilknytningsstil.

Resultaterne peger på, at BDSM-udøverne overvejende var 'sundere' psykologisk set end kontrolgruppen:

De var mindre neurotiske, mere udadvendte, mere åbne over for nye oplevelser, mere samvittighedsfulde, mindre følsomme over for afvisninger, angav større grad af velbefindende - men var dog også mindre venlige... Især galdt dette for de dominerende s/m'ere.

Forskerne konkluderer, at BDSM i højere grad skal ses som fritidsfornøjelse snarere end som et udtryk for en psykopatologisk proces.

Se også: Sadisten fra Skive: - Jeg pisker kvinder til orgasme

Se også: Din kat skyld i dine kinky sexlyster

Se også: De fem største misforståelser om s/m

Se også: Kvinde: Sådan blev jeg masochist

Se også: Din kat skyld i dine kinky sexlyster

7 kommentarer
Vis kommentarer