43-årig blogger efter 30 år som glatbarberet: Sådan er sex med hår på

- Og legetøj fungerer bedre uden intimbehåring, mener tester JoanB 

Den danske blogger JoanB har forsøgt sig med behåring for neden i en periode. Foto: Privat
Den danske blogger JoanB har forsøgt sig med behåring for neden i en periode. Foto: Privat

Efter 30 år med intimbarbering lod sexlegetøjsekspert og sexblogger JoanB busken gro - og fik på egen krop endelig mulighed for at opleve, hvordan sex og sexlegetøjsbrug med fuld behåring føles.

Og der ER forskel - på både godt og ondt, konkluderer hun her efterfølgende. 

- I slutningen af 2018 valgte jeg til en afveksling at lade busken gro. Og i meget længere tid, end jeg først lige havde i tankerne. Til en begyndelse nok mest af dovenskab, men det var jo også lidt spændende og sjovt med hår, fandt jeg hen ad vejen ud af – i takt med, at busken groede ud. Der havde jo ikke været meget hår dernede i løbet af de seneste små 30 år.

Se også: Mænd vil have det glatte kvinde-look

Bedre oralsex med behåring
En af de ting, der er rigtig fint ved pludselig at have en busk, handler om at modtage oralsex, mener JoanB.

- Er man fx en super følsom pige, så kan oralsex hurtigt bliver lidt for meget. Særligt hvis stimulationen er alt for koncentreret. Har man derimod hår, så fungerer behåringen som et slags skånende og let dæmpende filter, der gør, at de fleste kan klare en lidt mere direkte stimulation, hvilket i situationen kan være positivt for både hende og ham.  

- Men med stor pels er det generelt også sværere at opnå orgasme. Også i forbindelse med brug af sexlegetøj. Bruger man fx den super populære Satisfyer klitoris pulsator, så er det helt enkelt. Det skal helst være uden hår dernede, for man skal placere produktets 'trykbølge-snude' rundt om klitoris. Og den skal slutte godt til for at kunne stimulere bedst muligt. Er der er en masse små hår i vejen, så skal der først flyttes rundt og manipuleres en smule med tingene dernede, altså lige omkring klitoris, for at kunne få produktet til for alvor at ramme fuldstændig plet.

Læs JoanB’s test af den orgasmesikre Satisfyer

30 år med intimbarbering
Så længe JoanB kan huske tilbage, har hun trimmet og/eller skrabet busken. Og optrinnet til den første gang, hvor hun for alvor tænkte over hår eller ej forneden, der var hun kun 12-13 år gammel.

- Jeg var på stranden med min mor og nogle af hendes veninder. Her sad jeg og smugkiggede lidt og tænkte: Men hvor er deres hår henne? Og fik på en eller anden måde da også spurgt, hvad de gjorde ved hår mellem benene. Hvorpå kvinderne morede sig lidt over mig – for hold nu op, Joan! Så gammel er du jo heller ikke!

- Jeg måtte så fortælle, at jeg faktisk allerede havde fået temmelig meget pels. Mente jeg i hvert fald selv. Hvorefter en af min mors veninder anbefalede mig, at jeg da altid kunne benytte en neglesaks til at trimme lidt. Hvilket jeg også har gjort, i hvert fald i første omgang. Inden skraberen ret hurtigt kom ind i billedet, i forbindelse med også at skulle ordne ben mv.

For JoanB har intimbehåring altid handlet om, hvad hun selv bedst kunne lide - ikke hvad andre mente eller syntes om hendes behåring eller mangel på samme:

- Så vidt, jeg kan huske, så har jeg heller aldrig oplevet en fyr kommentere på mine intim-kreationer i forbindelse med, at jeg har trimmet og barberet mig. Så enten har de bare ikke haft noget at beklage sig over - eller også har de her fyre ikke turdet sige noget, fordi jeg nu er, som jeg er.

HERUNDER SEXPERT-TV FRA ARKIVET: Sådan skal den ged barberes:

Hår og sexlegetøj
Sexbloggerens nyeerhvervede erfaring er, at det med fuld busk ikke er helt optimalt at bruge en mere 'gammeldags' klitorisvibrator:

- For sexlegetøjets vibrationer har det nemlig med at forplante sig videre ud i hårene. Så hele området sådan nærmest bliver helt elektrisk. En følelse, der næsten bare er for meget. Samtidig lægger behåringen en lille dæmper på vibrationerne, der gør, at der skal noget mere til for komme hele vejen i mål. Så igen skal der altså mere stimulering til, hvis man har godt med hår, for at opnå orgasme.

Se også: Derfor intimbarberer mænd sig

Frem med glidecremen
Vælger man at lade det hele stå, så man også har pels helt nede omkring skedeåbningen på kønslæberne, så kan brugen af både en dildo og en dildo-vibrator også opleves irriterende og generende, ifølge JoanB:

- Her kan sexlegetøjet, der er designet til at penetrere vaginalt med, nemlig meget hurtigt komme til at hive og nive i de små hår, der i forbindelse med penetreringen bliver trukket lidt med ind. Særligt hvis dildoen fx er lavet af silikone, som meget sexlegetøj i dag er fremstillet i.

- Helt slemt, hvis man er behåret, kan det blive, hvis IKKE man sørger for at bruge sig af glidecreme. Så husk nu altid at bruge godt med glidemiddel. Og altid en vandbaseret en af slagsen, når sexlegetøjet er af silikone. Glidecreme med silikone interagerer nemlig med silikonen i sexlegetøjet - som så kan gøre, at produktet i sidste instans risikerer at blive ødelagt.

Læs også: JoanB’ store test af vandbaserede glidecremer

Bedre figur med hår på
Som bekendt sidder der også duft i intimbehåringen. Mande-forførende dufte udskilt af sexferomoner, der skulle kunne påvirke ens partner, ifølge JoanB:

- Alligevel tror jeg, at mænd helt generelt gerne ser, at deres kvinder enten er helt glatte eller i det mindste har intimbarberet sig. Det samme gælder dog også den anden vej rundt, er min klare overbevisning. Altså at langt de fleste af os piger foretrækker, at vores mænd i det mindste trimmer sig blot en lille smule dernede, siger JoanB, der fik en en helt uventet positiv erfaring ud at at lade håret gro.

- Det var pludselig ekstra rart at gå i svømmehal. Med hår følte jeg mig nemlig noget mindre blottet end ellers. Så i netop det forum, blandt fremmede kvinder i badet, der havde jeg det rigtig fint med mit nye og behårede look.

- Desuden gjorde den mørke trekant også, at jeg fik en pænere figur end ellers. Der sker bare et eller andet med synergien imellem hofterne, maven og resten af området dernede, når der er hår og farve i intimområdet. Fremfor at hele området bare er glatbarberet. Min mave så pludselig også pænere og mere flad ud. Og samtidig virkede det som om, at jeg havde fået mere talje og lidt bredere hofter. Der sker bare et eller andet positivt rent visuelt, når man lader intimbehåringen gro, siger bloggeren, der opfordrer andre kvinder til at eksperimentere med behåringen.

- Det skader aldrig at blive en smule klogere på sig selv. Eksperimentet er desuden ikke værre, end at hårene lynhurtigt vokser ud igen. Nøjagtig som en fuld busk på nul komma fem kan fjernes med skraberen.

Se også: Åh nej! Intimbarbering kan spolere sexlivet

Så mange er glatte

Intimbarbering er, som ordet antyder, en temmelig privat ting, der både kan give røde knopper og sanselig sex. Ikke desto mindre vækker emnet ofte store følelser, når det bliver bragt på banen.

Kritikere af de seneste ti-tyve års tendens med mere eller mindre glatbarberede tilstande mellem benene på især kvinder, men også mænd, anfører, at det er semipædofilt og pornoficeret. Fortalere italesætter det som spørgsmål om mode, øget sanselighed og hygiejne.

Uanset hvorfor folk vælger den ene eller anden intimbehåring, så har undertøjsmodellen Nana Nielsens firma ShaveSafe, som producerer en særlig barberingscreme, tidligere i år fået lavet en undersøgelse af danskernes kønsbehåringspræferencer.

Analysebureauet Megafon har spurgt flere end 1000 repræsentativt udvalgte danskere, om hvad de foretrækker på sig selv og på en partner.

Det, der springer tydeligst i øjnene, er den store aldersforskel:

Næsten hver anden dansk kvinde under 30 år er glat. Det tal falder drastisk med alderen. Og omvendt lader de ældre kvinder i højere grad håret stå. Samlet set er der flest danske kvinder, som trimmer måtten i et eller andet omfang:

doc706drg4oaia1i4dkd2xu.jpg 

En amerikansk undersøgelse med 3000 repræsentativt udvalgte kvinder peger på, at hårfjerning er situationsbestemt.

21 procent er så godt som altid helt glatte under trusserne, og mere end 60 procent angiver, at de på et eller andet tidspunkt har fjernet al eller dele af deres kønsbehåring. Det er især udbredt blandt unge 18 til 24-årige hvide med en collegeuddannelse.

Det fremgår, at kvinder har flere forskellige grunde til at fjerne hår: Hygiejne, vane, udseende, oralsex bliver lettere og partneren kan lide det - og et par enkelte oplyser, at det gør analsex lettere. Hårfjerning er i høj grad også situationsbetinget: Op til sex, op til lægebesøg, op til ferie.

70 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere