Årets frækkeste: Her er svaret endelig: Så længe skal et knald vare

… Og det er slet ikke så lang tid, som du tror

Vi præsenterer årets frækkeste og mest populære artikler på Sex&Samliv. Den følgende blev nummer 3 med 235.973 visninger.

 

Det er et af de evige spørgsmål, og flere forskere har gennem tiden givet deres bud: Hvor lang tid skal et samleje vare?

Varigheden af et knald kan selvsagt variere fra person til person og fra situation til situation, men alligevel vil vi gerne kende eksperternes vurdering af det ’rigtige’ antal minutter, lagengymnastikken bør vare.

Og svaret er: 5,4 minutter.

Det skriver Mirror.

- Hvis du ikke er forsker, så har du måske på et tidspunkt spurgt dig selv, mens du lå mast mod sengegærdet efter et skuffende hurtigt samleje, hvor lang tid sex ’normalt’ varer, lyder det fra psykologiprofessor ved University of Queensland, Brendan P. Zietsch. Den samme professor, som for år tilbage pegede på, at utroskab blandt kvinder faktisk er arveligt.

- Jeg ved godt, at sex er mere end at stikke penis ind i vagina og ejakulere, men resten er ikke altid let at definere (kys? Gnub? Gnideri?), siger professoren.

Derfor, fortæller han, holder han og andre forskere sig ved det simple og specifikke, som er varigheden frem til ejakulation.

55 par fik stopur med i sengen
Han lægger sin vægt på et studie, hvor 500 par fik udleveret et stopur, og blev bedt om at trykke på det, når et samleje begyndte, og igen, når manden var ’færdig’.

Brendan P. Zietsch er klar over, at selve det med stopuret godt kan have haft en vis effekt på stemningen blandt de deltagende par i den intime stund, og derfor er det ikke sikkert, at resultatet på de 5,4 minutter giver et helt nøjagtigt billede af virkelighedens gennemsnitsknaldelængde.

Undersøgelsen bød på samleje-varigheder på alt fra 33 sekunder til 44 minutter, men de 5,4 minutter var altså det sexede gennemsnit.

Undersøgelsen viste desuden, at ældre mænd ’holder’ kortere tid i sengen end deres yngre kønsfæller, og at det nedsætter varigheden, hvis manden har kondom på eller er omskåret.

226 kommentarer
Vis kommentarer