Alle par burde indføre pligtsex i kalenderen

- De 24 dage med sex hver dag krævede en disciplineret arbejdsindsats, hvor lysten langt fra alle dage var drivkræften, siger JoanB, der kalder det netop overståede projekt, hvor mere end 200 danske par deltog, for intensiv sexfitness

SEXPERT-TV: Derfor skal du have en sexkontrakt

-- Over artiklen her relateret Sexpert-tv: Få mere sex med en sexkontrakt --

Konklusionen på det danske sexperiment, hvor deltagerne skulle have sex i 24 dage i træk, er, at det kræver en disciplineret arbejdsindsats i sengen, men at de erotiske anstrengelser er godt for både sexlivet og parforholdet som helhed.

Fremfor 24 dage bør man dog nok skære ned til 10 eller 14 dage med sex i træk.

- Der har ikke været en julemåned i alle de år, vi har været sammen, hvor vi har været så tætte og intime på daglig basis, som vi var i december måned 2016. Der helt klart har været en positiv indsprøjtning for vores parforhold, lyder det fra erotiklbloggen JoanB, der har været idedame og tovholder på sexperimentet.

Du kan læse mere om hendes og deltagernes konklusioner her

- Men de 24 dage med sex hver dag krævede en disciplineret arbejdsindsats, hvor lysten langt fra alle dage var drivkræften, siger JoanB, der kalder det netop overståede projekt, hvor mere end 200 danske par deltog, for intensiv sexfitness.

Og hvor det i høj grad betaler sig at holde ved, dag efter dag. Nøjagtig som det her i januar betaler sig at spise ekstra sundt og ikke springe træningen over, selv om man mest har lyst til at flade på sofaen med en pizza. Hvis man altså ønsker at smide noget af julefedtet. 

Det blev til rigtig meget nøgen
Oplevet i bakspejlet fortæller et af de medvirkende par følgende om det kombinerede projekt og sexperiment på JoanB-bloggen:

'For os blev det til rigtig meget nøgenhed, men også til en bedre forståelse for hinandens perspektiv på begreber som lyst, sex, kys, kærtegn. Hvorfor trækker du dig i den og den situation, hvor jeg vildt gerne vil kysse med dig? Hvad mener du egentlig når du siger, jeg har lyst til dig, skat?

Vi har også fået bekræftet, at det er meget forskelligt, hvad mænd og kvinder har lyst til. Det er så udfordringen at finde en løsning, der fungerer for os begge.

Vi er begge enige om, at lyst giver mere lyst, og at lysten ikke kommer af sig selv, når forelskelsen først har lagt sig. Det er noget, man skal arbejde for.

Vi har lært rigtig meget af at være med I dette eksperiment, og har virkelig fundet ud af, at vi i højere grad skal prioritere tid til hinanden. Også til de små ting i hverdagen, som fx kys og kram.'   

Flere par kører videre på egen hånd
Et andet par, der i 24 dage var med på sexvognen, fortæller blandt andet:

- For os har eksperimentet med erotik hver dag været en stor succes! Vi har fået åbnet døre i vores forhold, som vi ikke var klar over fandtes, og er kommet hinanden endnu nærmere. Faktisk har vi nu valgt at køre videre på projektet.

Det værste var starten. Den første uge var både plaget af sygdom, menstruationssmerter og sygt barn, samt at det føltes meget som pligtsex. Derefter var det ligesom en massage. Lidt ubehageligt i starten, for så og blive mega godt og afslappende.

Efterhånden som tiden gik, blev det frækkere, mere åbent og intimt både rent seksuelt, men også på alle andre intime dele af forholdet. Sågar påvirkede det vores generelle humør i en positiv retning og gav langt mere overskud,' fortæller det danske par om strabadserne.

14 dage - og så ikke i december
- Lidt senere på året, i april/maj måned, regner vi med at tage en ny tørn med sexfitness for interesserede par, hvor vi igen satser på at hjælp til at krydre fitness-perioden med erotiske produkter fra sinful.dk fortækker bloggeren JoanB.

- Det handler jo om at holde dampen oppe, men hvor vi så kun kører på i formentlig 14 dage i træk. For 24 dage, vi nu har afprøvet - og så endda i super travle og stressede december måned, bliver for langt de fleste par en lidt for stor mundfuld.

- Helt overordnet er min klare anbefaling, bør man som par træne intensiv sexfitness et par gange eller tre om året. 1-2 uger ad gangen, og går det så rigtig godt, så kan man jo bare fortsætte. For sådan for alvor igen og mærke hinanden og komme lidt mere op i gear med intimiteten og det seksuelle, der betyder så meget for parforholdet som helhed. 

- Og så virkelig forsøge at holde sig til planen med, at det i den aftale periode SKAL være hver dag. Men hvor det er lige så fint med fx 20 minutters gensidig onani den ene dag, som det er at give den fuld skrald i soveværelset i to timer den næste, hvis tiden, overskuddet og lysten er til det, siger erotikbloggeren fra joanb.dk.  

Ved at deltage i december måneds maraton-sex-projekt håber parret på at få tvunget sexlysten tilbage på rette spor igen. Sex & samliv - 16. dec. 2016 - kl. 20:39 Sex hver dag er ligesom træning: Rart når det er overstået

Lazze og Cathrine har deltaget i bloggers julesexperiment. Sex & samliv - 23. dec. 2016 - kl. 21:52 Dansk par fra Fyn om 24 dages pligtsex: Juleaften står den på intime overraskelser

Kys & kærlighed - 30. dec. 2016 - kl. 20:00 Årets frækkeste: 41-årige Joan skal have sex fra torsdag til juleaften

Sex & samliv - 1. dec. 2016 - kl. 21:10 200 par vil knalde indtil juleaften

8 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere