Alt hvad du skal vide om analsex

Røvguide: 13 tips til dejlige numselege

For både mænds og kvinders vedkommende sidder der utrolig mange følsomme nerveender omkring røvhullet, og langt de fleste vil opleve, at det føles rigtig frækt og pirrende at have analsex, og det kan give virkelig stor (ekstra) nydelse. (Foto: shutterstock.com)
For både mænds og kvinders vedkommende sidder der utrolig mange følsomme nerveender omkring røvhullet, og langt de fleste vil opleve, at det føles rigtig frækt og pirrende at have analsex, og det kan give virkelig stor (ekstra) nydelse. (Foto: shutterstock.com)

I pornofilm lægger næsten alle kvinder røv til en stor, stiv pik.

 Men hvordan ser virkeligheden ud? Er du nybegynder, men vil du gerne kigge lidt nærmere på analkunstens glæder, giver vi dig her alle de spørgsmål og svar du måtte have om analsex

Vi vidste alle, at der ville komme en første gang for sex. Men så troede vi vist også, at det ligesom var det! Klogere blev vi, og fandt således ud af, at sex også kunne foregå i munden… og i bagdelen. Og lige netop
debuten i numsen, er der stadig mange, der har til gode.

For mange af os er 2’eren nemlig forbundet med noget hemmeligt - noget vi ikke taler om. Og da slet ikke noget, som vores partners kønsdele skal nærme sig. Gør det nu også så ondt, som man frygter? Er det en beskidt fornøjelse? Og hvordan kommer man egentlig i gang? Få alle svarene, som tidenskvinder.dk har samlet

Læs tidenskvinder.dk's lynguide til analsex

Gør det ondt?
Det kan godt gøre lidt ondt, men jo mere du har forberedt muskulaturen i endetarmsåbningen, jo mindre ondt gør det. Nogle oplever, at de når et punkt, når de bliver penetreret, hvor de kan føle en lille smule smerte, men at de ligesom skal forbi det punkt, og så holder det op.

Her kan det hjælpe med en dyb vejrtrækning eller to og bare prøve at slappe af. En stor fejl, som mange gør, når de kaster sig ud i anallivets glæder, er, at de ikke bruger glidecreme. Glidecreme er et must. Og gerne meget af det. Vandbaseret kan bruges med kondomer – det kan silikonebaseret glidecreme ikke. Silikonebaseret glidecreme har dog ofte en lidt mere silkeblød og langtidsholdbar virkning, så det kan anbefales, hvis man kender hinanden godt nok til, at beskyttelse ikke er nødvendig.

Hvordan bør man forberede sig?
Før decideret penetrering med pikken, er det en god idé at bruge en finger eller en lille buttplug. Giv jer god tid, og før så en finger forsigtigt ind (godt smurt ind i glidecreme, selvfølgelig), og lad numsehullet vænne sig til den. Prøv så med en finger mere, og før dem langsomt frem og tilbage. Herefter kan I erstatte fingrene med en buttplug i en fornuftig størrelse.

På den måde udvider I langsomt og i god ro hullet til, når 'the real thing' skal indenbords. Der er ikke umiddelbart nogen grænse for, hvor langt op pikken må komme op. Det er en smagssag, hvad man synes, der er rart. Nogle kan lide at blive taget hårdt og dybt, mens andre hellere vil have det mere blødt. Men igen - uanset hvad - så tag hensyn til ringmuskulaturen og lad være med at forcere noget.

Behøver man nødvendigvis stoppe noget op?
Nej. Nogle tænder (også) på at blive slikket i røven - det der på engelsk hedder 'rimming.' Da det jo er et område, hvor hygiejnen kan være en udfordring, skal man dog også lige tænke sig om en ekstra gang, hvis man vil slikke hinanden der.

Hvilke typer sex-legetøj bør man bruge som nybegynder?
Uanset om man er nybegynder eller ej, er det vigtigt, at de remedier man putter op, har en 'stopper' forneden, så det ikke smutter fra en. Med en stopper menes der legetøj eller andet, hvor der går noget på tværs for enden af aggregatet. Der findes masser af legetøj, der netop er designet til analt brug, fordi det har sådan en. Buttplugs i alle mulige størrelser, med eller uden vibrationer, dildoer og vibratorer.

Der findes også deciderede analkæder med store eller små kugler og andre “buler” på. Kæderne har den effekt, at de kan trækkes ud, lige når man kommer, og på den måde intensiverer de orgasmen.

LÆS alt om buttplugs på tidenskvinder.dk

Kan man få orgasme i røven?
Nej, der er ikke et decideret punkt i endetarmen, der sætter en orgasme i gang, men analstimulering kan være medvirkende til, at man får G-punkts- eller klitorisorgasme. Har man f.eks. en buttplug siddende, kan den være med til at indsnævre skeden og dermed gøre det nemmere at få orgasme, men selv om man ikke bliver penetreret i skeden, kan det alligevel virke stimulerende, fordi væggen mellem tarmen og skeden er ret tynd.

Hvilke stillinger er bedst, når man er begynder?
En god begynderstilling er gode gamle doggy style. På den måde har han frit udsyn til numsehullet og dermed nemmere ved at se, hvad der sker og styre slagets gang undervejs. Hvis man gerne vil ligge for at føle, at man slapper mere af, kan man placere et par gode, høje puder under maven, så man stadig ligger med røven i vejret, men ikke skal holde sig selv oppe og dermed bruge muskelkraft på det, og dermed komme til at spænde.

En anden god stilling for nybegynderen kan også være at ligge på siden, så man slapper af. Ellers er det bare fantasien, der sætter grænser for stillinger. Man kan ride ham eller ligge på ryggen med måsen ud over kanten af sengen osv.

Ved at blive ved med at kærtegne hendes balder, lår og nederste del af ryggen med langsomme, lette bevægelser og/eller dyb, langsom massage, viser han hende, at han har al mulig tid i verden. (Foto: shutterstock.com) Sex & samliv Danske kvinder afslører: Derfor er analsex frækt

Hvad er risikoen for, at der kommer afføring med ud?
Der er næsten altid en risiko for, at der kan hænge lidt afføring ved. Det er klart, at hvis man har haft diarré hele dagen, så er man nok pænt 'smurt' indenbords, og så vil det hænge ved, ved penetration. Man kan rense sine tarme ved at lave et lille hjemmelavement.

I de fleste sexlegetøjsbutikker kan man købe deciderede tarmudskylningssæt, der netop er designet til det formål. Man kan også købe en stor plastiksprøjte på apoteket. Fyld den med lunkent vand og stik den forsigtigt op i numsen og sprøjt vandet ind. Det skal dog ikke for langt op, for så tager det lang tid for vandet (og 'resterne') at komme ud.

Efter du har sprøjtet vandet op, fjerner du sprøjten og presser vandet ud igen. Det kan du gøre et par gange, indtil vandet er rent. Det er en god idé at gøre det nogle timer før du ved, du skal have analsex, så evt. overskydende vand kan nå at sive ud, og du føler dig ren.

Mange tror fejlagtigt, at det kan være hensigtsmæssigt at forberede sig med stikpiller, men det er ikke det mest anbefalelsesværdige, da de netop har en rimelig voldsom afførende effekt, der kan ende med diarré-lignende tilstande, og klæg afføring, der er svær at rense ud. Uanset hvad, er der også en risiko for, at man kan komme til at skide, mens man har analsex. Det er der faktisk ikke så meget at gøre ved, andet end at være klar over, at det kan ske, og have snakket med sin partner om det inden, så det ikke ahem… kommer bag på nogen...

Sexperterne Sådan gør I analsex til supersex

Hvordan håndterer man det, hvis der kommer noget med ud?
Alt tackles bedst med humor! Herregud – det er jo ikke gift, men bare bæ, som kan vaskes væk med vand og sæbe. No harm done! Nogle føler sig bedre rustet mod det, hvis de bruger kondom. Så kan man jo bare tage det af og smide det ud. Før man har analsex, er det altid en god idé at snakke om forventninger og bekymringer. Og hvis begge parter har gjort sig klart, at der kan komme snask med ud, og begge er helt ok med det, er udgangspunktet jo optimalt.

Man skal selvfølgelig også være klar over, at der kan komme pruttelyde med ud, selv om det er sjældent det sker. Det lugter ikke som udgangspunkt, men alle kan jo have en dårlig røvdag, og så kan det lugte lidt. Det er helt naturligt, og ikke noget at skamme sig over. Skammer du dig alligevel, kan du starte med en lille tarmskylning.

Sex & samliv Analt legetøj hitter

Kan man komme til at ødelægge noget? Kan ringmusklen f.eks. sprænge?
Ja, ringmusklen kan godt sprænge. Den er jo, som navnet siger, en muskel, og ligesom man kan få fibersprængninger og lign. skader på andre muskler i kroppen, kan man også få det i måsen. Og det er ikke til at spøge med! Det er derfor, at det er så vigtigt at varme musklen op med f.eks. en finger eller en buttplug inden penetrering med pikken. Og så bruge masser af glidecreme og i det hele taget bare mærke efter undervejs, om der er noget, der gør ondt. Det skal det ikke. Lyt til kroppen.

Nogle kvinder tror, at de bør holde sig fra store pikke, når det kommer til analsex, men det behøver man ikke nødvendigvis. Man skal bare tænke på, at jo større pikken er, jo større forarbejde kræves der, så hullet er udvidet og eftergivende nok til at tage imod størrelsen.

Er analsex mest for mandens skyld?
Nogle kvinder føler sig måske forpligtet til at have analsex, fordi manden gerne vil. Det er selvfølgelig en dårlig idé. Man skal gøre det, fordi man har lyst til det. For både mænds og kvinders vedkommende sidder der utrolig mange følsomme nerveender omkring røvhullet, og langt de fleste vil opleve, at det føles rigtig frækt og pirrende at have analsex, og det kan give virkelig stor (ekstra) nydelse. For mænds vedkommende føles det at stikke pikken ind i et røvhul ofte strammere end i skeden, og det kan være ekstra frækt for dem.

Analsex - tre ting der bryder tabuer

Sker der noget, eller føles det ubehageligt, hvis han sprøjter oppe i en?
Det er ikke farligt, hvis kan kommer oppe i dig. Nogle mener, de kan mærke det, og det synes de som regel er frækt. Man skal selvfølgelig huske, at det kommer ud igen, ligesom hvis han var kommet oppe i skeden. Sæden kan selv sive ud, men man kan også gå på toilettet bagefter og presse det meste ud, så man undgår, at det siver ud i trusserne eller sengen bagefter.

Kan man risikere at bløde?
Det kan man godt, men det er bestemt ikke et godt tegn og så skal man straks stoppe! Blødning kan være tegn på, at man har fået en rift, og åbne sår og afføring er ikke en god kombination. Det kan også være tegn på hæmorider, og at der kan være gået hul på sådan en, og det er som regel ret smertefuldt. Blod bagi er altså altid ensbetydende med, at noget er galt, og så skal man stoppe med det samme og evt. søge læge, hvis man har ondt eller blødningen fortsætter.

Er du klar til Pegging?

Hvordan kan de tage den så hårdt og uden intro på pornofilm - og kan man virkelig have to dillere i
numsen på én gang?
Det kan de heller ikke. Det er snyd” da de før optagelsen har præpareret numsehullet med buttplugs, glidecreme og lignende, så det er blødt og medgørligt til decideret penetration. I kvinde- og parvenlige pornofilm vil man også oftere og oftere se, at der - som en del af sexscenerne - bruges tid på selve “opvarmningen” af numsehullet. Både fordi det er frækt og for at vise virkelighedens verden.

Som udgangspunkt kan man godt have to pikke i røven på én gang, som man ind imellem ser i pornofilm. Men det kræver god, solid opvarmning, tålmodighed og glidecreme, men så kan muskulaturen i numsen også blive ganske fleksibelt, og der kan komme ret meget og stort ind. Det er bare et spørgsmål om at mærke efter, hvornår man føler sig udfyldt nok.

ALT hvad du skal vide om numsen - læs tidenskvinder.dk

 

 

 

 

0 kommentarer
Vis kommentarer