Alt om S/M: Velkommen i Det Sorte Univers

Med denne guide kan du nå at øve dig før '50 Shades of Grey' får premiere

Har du leget med lysten til at prøve s/m eller BDSM, men er usikker på, hvordan du kommer i gang? Så tag med på en rejse ind i Det Sorte Univers - vi guider dig sikkert igennem.

I denne artikel tager vi udgangspunkt i en kvinde, der ønsker at underkaste sig en mand, men kønsfordelingen kunne ligeså godt være den modsatte eller handle om personer af samme køn.

Det er nemlig langtfra kun kvinder, som tænder på masochistrollen. Også mange mænd har lyst til at underkaste sig og blive domineret af en kvinde

De bindegale er ikke spor bindegale. (Foto: colourbox.com) Sex & samliv Kinky sex er ikke spor sygt

Kilder
Mærker du også en kildren, når du læser en erotisk novelle om en kvinde, der - tilsyneladende helt frivilligt - lader sig 'bruge' af en eller flere mænd? Som overraskes, overmandes og nærmest voldtages med et så dyrisk begær, at alle protester forsvinder? Som med vilje overgiver sig selv og sin krop til et andet menneske, der fastholder, binder og smækker hende, så hun til sidst forsvinder i en tilstand af pirrende smerte og så ekstrem vellyst, at alt andet bliver lige meget? Så er du ikke alene.

Har du samtidig svært ved at forlige dig med tanken om, at du - som et stærkt, selvstændigt og viljefast individ - tilsyneladende tænder på at lade et andet menneske bestemme over dig, tvinge dig og måske endda gøre ting ved dig, som gør ondt, så er du bestemt heller ikke alene.

- Jeg får ofte henvendelser fra kvinder, der mærker deres masochistiske lyster spire frem. De undrer sig og spørger sig selv, hvordan de kan få disse tendenser til at passe ind i deres selvbilleder som stærke og selvstændige kvinder, siger Vivi Hollænder, der er sexolog, jordemoder og fast brevkasseredaktør på Tidens Kvinder.

Hun oplever, at flere og flere gennem de senere år har fået lyst til at dyrke BDSM. Det er blevet mere acceptabelt at tale om – måske også fordi det er blevet en smule trendy, efter at musikscenen i flere år har flirtet med begreber hentet fra ”det sorte univers”.

Der er dog langt flere, der leger med tanken, end der er reelle udøvere, mener hun. 

- Man skal gøre op med sig selv, om man for alvor er til den form for seksualitet – og hvilke dele af den. Mange brænder nallerne ved at tro, de er til det. De har måske læst O’s historie og fundet den pirrende, men får et chok, for det gør sgu ondt i virkeligheden, siger Vivi Hollænder.

Hun opfordrer alle, der fantaserer om BDSM, til at sætte sig grundigt ind i universet, før de begynder at eksperimentere med det i praksis.

Sexperterne Sådan bliver du hendes Mr. Grey - uden at få sved på panden

Tjek nettet
BDSM-spektret indeholder mange elementer: Smerte, ydmygelse, bondage, fetich, rollespil, dominans, underkastelse, ritualer, mindgames (se ordforklaringer længere nede) og meget, meget mere.

Nogle tænder måske kun på et enkelt element, mens andre gerne inddrager flere. Det er ikke et spørgsmål om enten eller – mange er f.eks. både submissive og masochister eller dominante og sadister på samme tid, mens andre switcher lidt mellem de forskellige roller.

Hvis du som ny og uerfaren får lyst til at udforske Det Sorte Univers, er der flere muligheder - mange flere, end der var tidligere.

 

Sex & samliv Sådan bliver du elite-sadist

På nettet findes der f.eks. utallige sider om BDSM, og mange af dem er gode og seriøse. Her kan du erfare, at der findes mange forskellige måder at udleve dine lyster på - og ingen af dem er mere 'rigtige' end andre.

Der findes masser af chatsider, datingsider og debatfora, hvor du kan læse om, hvilke erfaringer andre har gjort sig, stille spørgsmål og komme i kontakt med ligesindede, inden du selv kaster dig ud i det.

En anden mulighed er klubber og foreninger, bl.a. foreningen SMil. Her tilbydes råd og vejledning og mulighed for at deltage i kurser, hvor man bl.a. lærer om sikkerhed og teknikker og meget andet.

Således kan du forberede dig grundigt, tage dine forholdsregler og gøre dig klart, hvad du tiltrækkes af  og hvad der er absolut no-go.

- Og så tror jeg, at der hviler en længsel hos den moderne kvinde efter den her rolle. Bare for en tid. Der ligger en utrolig befrielse i at give sig hen og lade alle andre tage beslutningerne. Det burde alle nok prøve bare en periode i livet, forklarer Doktoren. (Arkivfoto: colourbox.com) Plus 'Doktoren': Sådan lærer jeg mine slavetøser op

At afgive og tage kontrol
Mange har et billede af SM eller BDSM som noget, der primært handler om svirpende piske, raslende kæder og snærende reb – og mænd og kvinder, der ydmyger og påfører hinanden smerte. Det er også en del af universet. Men det handler i lige så høj grad også om ømhed, nærvær, respekt og tillid.

BDSM drejer sig i høj grad om at afgive og tage kontrol. Det psykologiske spil er for mange et meget vigtigt element.

Nogle foretrækker udelukkende den psykologiske leg uden smerte og bruger derfor betegnelsen D/S (dominans/submission). Man støder også på begreber som TPE - Total Power Exchange og mindcontrol.

Dette er begreber, der dækker over det mentale magtspil, hvor man kombinerer den seksuelle lystfølelse med ændrede bevidsthedstilstande.

Her er iscenesættelsen, smerten, redskaberne, bondagen og kulisserne ikke et målet i sig selv, men midlerne til at opnå den ønskede tilstand.

Salgets af s/m-relateret sexlegetøj forventes at sige de kommende måneder. (Foto; shutterstock.com) Sex & samliv Nu kommer den anden sorte sextsunami

Submissive kan f.eks. beskrive, at de opnår en tilstand, der beskrives som subspace. I denne tilstand forsvinder alle de psykologiske forsvarsværker og filtre, som vi ellers lever med i hverdagen.

Sindet og psyken bliver utrolig sårbar og fuldstændig åben for alle sanseindtryk, der forstærkes mangefold og går rent ind i det åbne sind, hvor al modstand er nedbrudt.

For den dominante består tilfredsstillelsen i at opleve denne magt og tillid som han/hun bliver tildelt. At have magten til at få den anden til at give fuldstændig slip og hengive sig til nydelsen, liderligheden og intensiteten i det fælles begær.

Et godt BDSM-forhold indeholder megen ømhed, kærlighed og omsorg. Det kræver en stor opmærksomhed på partneren og megen koncentration under udførelsen.

I et BDSM-forhold er man nødt til at slippe alle andre tanker og være 100 % til stede. Derfor bliver det også ofte beskrevet som mere seksuelt tilfredsstillende - netop fordi det er umuligt at tænke på næste dags arbejdsopgaver undervejs, hvis det skal lykkes.

BDSM handler om at afgive og tage kontrol. Hvilke midler I bruger for at komme derhen, kan være vidt forskellige og afhænger af, hvad I tænder på. (Foto: shutterstock.com) Sex & samliv Guide: BDSM for begyndere

Elskovens ypperste kunst
Selv betegner Vivi Hollænder BDSM som elskovens ypperste kunst.

- Det er paradoksernes verden, hvor ydmygelse bliver til ophøjelse, og smerte bliver til lyst.

I modsætning til de flestes forestillinger er der utrolig meget ømhed knyttet til det, forklarer Vivi Hollænder.

Der er ofte tale om et rollespil, hvor kønnene polariseres i ekstrem grad. Manden er 100 % mand og kan råde over sin kvinde – så længe spillet er i gang, er det ham, der udstikker reglerne. Hun er til gengæld 100 % kvinde, såvel i påklædning som i opførsel. Hun skal blot parere ordre.

Nogle kalder BDSM for den mest intelligente form for sex, netop fordi den er så raffineret og mentalt krævende med al den planlægning og iscenesættelse, der indgår i spillet mellem parterne.

Hvis du har svært ved at være til stede, når du har sex med din partner, kan BDSM være den ultimative måde at lære det på. Her kan du fuldstændig fralægge dig ansvaret og hengive dig til din partner.

En del submissive er stærke karriere-kvinder, som tænder på at få lov til at lægge den side på hylden og i den grad være kvinde, forklarer Vivi Hollænder.

For mange stærke, selvstændige kvinder er det netop afgivelsen af kontrol og magt, der tænder dem – at overgive sig fuldt og helt til et andet menneske og lade sig styre og føre.

SE FRÆK KORTFILM med smæk i på tidenskvinder.dk

Hvem har magten?
Et ofte stillet spørgsmål er: Hvem er det egentlig, der har magten i et BDSM-forhold? I sidste ende er det den submissive/masochisten, der sætter grænserne, og han/hun kan vælge at afbryde forholdet, hvis disse grænser bliver krænket.

Men der er stor forskel i de forskellige forhold på, hvor styrende den submissive/masochisten er.

I nogle forhold styrer masochisten suverænt slagets gang. Sadisten optræder som en slags pleaser, der betjener masochisten med den behandling/smerte, som hun ønsker - og han tænder på den nydelse, han kan give sin partner.

I andre forhold har den submissive overladt al styring til den dominante inden for nogle meget overordnede rammer, hvori den dominante har suveræn magt.

Den submissive tænder ikke nødvendigvis på den dominantes handlinger, men finder tilfredsstillelse i afgivelsen af magt og kontrol og i at tjene og stå til rådighed for den dominantes ønsker.

Eksempelvis tænder en slavinde uden masochistiske lyster ikke på piskens smerte i sig selv, men hun kan tænde på, at hendes master pisker hende, fordi det symboliserer hans magt over hende. Andre igen går mere legende til værks, lægger fokus på god fræk sex, krydret med bindelege og dominansspil - og snakker sammen undervejs. 

Ligeledes er der store variationer i tidsrammen for magtfordelingen. Det kan spænde fra en kortvarig seksuel akt til at være en livsstil, hvor parret lever i et 24/-forhold

Men hvad med ligestillingen? Kan du som submissiv kvinde underlægge dig en dominant mand og stadig være ligestillet? Både ja og nej.

Nej, fordi hans seksuelle ønsker nu skal vægtes højere end dine, og ja, fordi det er dig, der har valgt, at det skal være således.

Jeres ligeværd som mennesker ændres ikke - den ene er ikke mere værd end den anden. I komplementerer hverandre - hans rolle som dominant er afhængig af din som submissiv og den anden vej rundt.

ER DU KLAR TIL BDSM? - tag testen på tidenskvinder.dk

Pas på dig selv
Det kræver både styrke og mod og ikke mindst et godt selvværd at underkaste sig en anden uden at miste sig selv. Og omvendt er det ikke nødvendigvis kun hårde, stærke mænd, der ønsker at dominere. De er ofte meget kærlige og omsorgsfulde. Tryghed, tillid og empati er nøgleordene i de gode BDSM-forhold.

Et sundt SM-forhold er kendetegnet ved, at begge parter nyder det lige meget, og at smerten og ydmygelsen til enhver tid skal opleves som OK i spillet og transformeres til nydelse, understreger Vivi Hollænder.

Det er vigtigt, at du som nybegynder sætter nogle klare begrænsninger – hellere for mange end for få. Senere kan du udvide dine grænser i takt med, at du udvikler din seksualitet på området. Hellere være for forsigtigt i starten end for overmodig og risikere at havne i ubehagelige situationer. 

Se fræk chat om BDSM på tidenskvinder.dk

Mange er kommet galt af sted ved at kaste sig hovedkulds ud i større seancer, end de var klar til. Og mange bliver overraskede over de følelsesmæssige, psykologiske og fysiske reaktioner, der kan være forbundet med BDSM – derfor er forberedelsen og en vis tålmodighed noget af det vigtigste at have med i bagagen.

Desværre tiltrækker BDSM-miljøet indimellem også mennesker med psykopatiske og sociopatiske træk - og mennesker med lavt selvværd og selvdestruktive træk.

Det kræver stort selvværd og afklarethed at dyrke BDSM. For kvinden, fordi det kræver bevidsthed om eget værd at kunne sige fra og mærke egne grænser. Men også fordi et lavt selvværd kan betyde, at hun netop ikke har styrken, modet og det mentale overskud til at slippe kontrollen og vil få en dårlig oplevelse ud af at blive domineret og ydmyget.

Hvis et menneske f.eks. opsøger smerten og fornedrelsen pga. en ukærlig og voldelig opvækst for at få bekræftet, at han/hun ikke er bedre værd, kan det være katastrofalt, hvis vedkommende render ind i en partner uden empati.

En vis portion selvgranskning, en grundig forberedelse og kritisk sans, når du bevæger dig ind i BDSM-miljøet og når du udvælger din partner, er den bedste måde at sikre dig på.

LÆS MERE mere om s/m på tidenskvinder.dk

 

0 kommentarer
Vis kommentarer