Angela har alt: Sødt smil, kæmpe bryster og en beskidt tankegang

Priserne ved Xbiz Awards er netop uddelt, og australsk legende kom til tops

Angela White holder sin position på den absolutte top i pornoverdenen. Foto: Wikimedia Commons
Angela White holder sin position på den absolutte top i pornoverdenen. Foto: Wikimedia Commons

Ingen over, ingen ved siden af: Australske Angela White er den regerende pornodronning.

Natten til fredag blev der uddelt flere end 150 priser til toppen af den amerikanske sexindustri, da Xbiz Awards løb af stablen i Los Angeles.

Den mest eftertragtede pris er naturligvis Female Performer of the Year, og den tog den storbarmede brunette fra Sydney.

Den 34-årige model og producer vandt i 2018 og ‘19 den samme fine titel hos konkurrenten AVN Awards. Det show afholdes 25. januar.

Whites film ‘Angela Loves Anal’ fik også prisen for bedste gonzoproduktion.

Angela på den røde løber:

Danske Elvira Friis, der har lavet porno til sin egen hjemmeside, elvirafriis.dk, i mange år, er imponeret af sin australske kollega, der jo er en helt anden type end Elvira:

- Jeg tror, at Angela White er så populær, fordi hun er køn og har naturlige, flotte kæmpebryster. Og så kan hun spille roller, og hun er med på hardcore-film, gangbangs og gruppeknald - det er også meget populært.

Vi har tidligere tegnet et portræt af den universitetsuddannede sexdronning Angela White.

 

Lesbisk drama
En anden af de prestigiøse priser ved Xbiz awards, der blev hostet af Stormy Daniels, er naturligvis Feature Movie of the Year. Den prisbelønnede instruktør og model Bree Mills kunne således modtage statuetten for sit lesbiske drama ‘Teenage Lesbian’ med Kriss Scott. Hendes indsats udmøntede sig også i prisen for bedste instruktør på en feature-film.

Herunder kan du se trailer til ‘Teenage Lesbian’ (advarsel - ingen porno):

Den mest omtalte sexfilm i 2019 var ‘Drive’ af Kayden Kross (som blev årets instruktør for sit arbejde i løbet af året), hvor Angela White i øvrigt også er med. En scene fra den film er årets bedste sexscene i sin genre, hvor Manuel Ferrara og Ivy Lebelle knalder med den tidligere Disney-stjerne Maitland Ward, der pornodebuterede i filmen.

Debutanten fik prisen som årets skuespiller i en featurefilm samt prisen som årets cross over-stjerne, der vanligvis gives til sexmodeller, der har fået mainstreamopmærksomhed. Her er Maitland Ward på den røde løber:

Legetøj
Xbiz nominerede i år 1520 personer fra sexbranchen, primært fra USA, og så blev også sexlegetøjsindustrien tilgodeset.

Vi bad den danske sexfluencer og legetøjstester JoanB om at kommentere på de tre vigtigste kåringer.

Luxury Pleasure Product Line of the Year:

- At kåre Chrome Le Wand i luksuskategorien giver i min verden rigtig god mening. Her har vi nemlig at gøre med et super-ikonisk produkt, der snart har 60 år på bagen, og som kan give langt de fleste af os kvinder orgasme.

- Men de her wands er også lidt store og klodsede, så at komme på markedet med en supersmuk og ekstra smagfuld udgave, der i høj grad tiltaler øjet samtidig med, at den kan gøre underværker mellem benene, det er kun et ekstra plus.

- Til gengæld er den nye award-vinder også et lidt dyrt bekendtskab. Så spørger man mig, synes jeg hellere, man bør gå efter den originale version, moder-wanden, der i dag findes i en moderne og opdateret udgave, nemlig Hitachi Magic Wand, som jeg også har testet.

Pleasure Products Company of the Year:

- Det kommer heller ikke som en overraskelse for mig, at WOW Tech, en sammensmeltning af sexlegetøjsgiganterne Womanizer og We-Vibe, løb med Pleasure Products Company of the Year-prisen. Alt andet ville have faktisk overrasket mig.

- Og ingen tvivl om, at netop WOW produktet Womanizer Premium her vægter tungt. Igen taler vi om et stykke sexlegetøj til os kvinder, der rent faktisk sælges med orgasmegaranti, og som på flere områder er bedre og mere effektivt end både egne forgængere og konkurrenternes produkter i samme kategori.

- Oven i dette, så er WOW’s produkter helt generelt meget smukke og stilrene, noget der i høj grad tiltaler os kvinder.

JoanB med Womanizer Premium, en stilren krabat med orgasmegaranti. Privatfoto
JoanB med Womanizer Premium, en stilren krabat med orgasmegaranti. Privatfoto
 

Couples Sex Kit/Toy of the Year:

- Nu aner jeg jo ikke, hvilke eksperter der har stået bag Xbiz kåringen af årets stykker sexlegetøj. Men når det lige nøjagtig kommer til prisen for årets sexlegetøj til par, så forstår jeg det slet ikke. Bogstaveligt talt kan folkene bag kåringen ikke have haft produktet i hænderne, er mit bedste bud. 

- For vibratoren MIMIC PLUS Clandestine Devices, som produktet hedder, har det overskyggende problem, at vibrationerne i den helt store stil forplanter sig videre ud i hånden og fingrene, når man bruger den. Og det er altså til at blive vanvittig over. Her overskygger irritation i den grad lysten.

- Hvis man havde spurgt mig, så skulle et app-styret stykke sexlegetøj som Moxie i stedet været løbet med prisen. Her er nemlig et vaskeægte, moderne stykke legetøj til par, man både kan sexlege hjemme og ude i det offentlige rum med - og så er Moxie helt klart også et af de parprodukter, der her i 2020 vil blive solgt rigtig mange eksemplarer af.

Du kan se alle vinderne her.

68 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere