Annonce:
Annonce:

Videnskabeligt bevist: Kvinder elsker en stor penis

Et australsk studie beviser, at kvinder har en tendens til at finde et stort kønsorgan hos mænd mere attraktivt end et lille. Fremavlingen af menneskets relativt store penis er formentlig sket gennem seksuel selektion

Videnskabet banker udtrykket 'det er ikke størrelsen, men gørelsen' til jorden - kvinder vil have en stor penis.
Videnskabet banker udtrykket 'det er ikke størrelsen, men gørelsen' til jorden - kvinder vil have en stor penis.
Annonce:
Følg Sex & Samliv

Gorillaen er kæmpestor og vejer mellem 140 til 165 kg, men dens penis er cirka tre centimeter lang. Chimpansen er lidt bedre stillet med sin seks centimeter lange penis, men faktum er, at ingen af dem er i nærheden af mennesket, der gennemsnitligt ligger mellem 13 og 15 cm. Men hvordan kan det så være?

Et nyt australsk studie viser, at kvinder har en tendens til at finde det store kønsorgan attraktivt på samme måde som brede skuldre og højde. I forsøget satte man australske kvinder til at bedømme computerlavede tegninger af mænd ud fra, hvor attraktive de fandt dem.

Læs også: Forskere: Fingre afslører længden på penis

I forsøget var det store kønsorgan væsentligt mere tillokkende end det lille. Det skriver Videnskab.dk.

Annonce:

- Jeg synes, at det her er et rigtig spændende eksperiment, fordi det arbejder med gåden omkring, hvorfor vi mennesker har så store kønsorganer, og hvorfor vi ser ud, som vi gør, siger Peter Kjærgaard, der er professor i evolutionære studier ved Aarhus Universitet, men ikke selv var med i studiet.

Læs også: Penislængden og kropsstørrelse bestemmer troskab

Studiet giver et peg i retningen af, hvordan der har foregået en seksuel selektion. Det vil sige en udvælgelse af, hvem vi finder mest attraktiv som partner. Peter Kjærgaard mener, at vores meget blottede kønsorganer kan have været skyld i udviklingen for længe siden.

- Fra det tidspunkt, vi er begyndt at gå på to ben, der har vores kønsorganer været meget synlige. En stor penis har altså været et tydeligt træk hos os, i modsætning til andre primater, siger han.

Læs også: Pokkers: Penis falder af efter sex

Annonce:

Hos gorillaerne har hannen et harem af kvinder for sig selv. Det eneste han skal bruge for at holde andre hanner fra fadet, er hans råstyrke. Der foregår altså ikke nogen konkurrence ud fra udseendet her. Derfor har der heller ikke været behov for at kunne imponere hunnerne på anden vis end at flexe lidt med bøfferne.

Hos mennesket har det været en anden sag.

- Hvis en stor penis har været attraktiv og tydelig, efter vi begyndte at gå på to ben, så har veludrustede mænd haft større chancer for at videreføre generne, og så kan den meget vel have vokset sig større med tiden, men det har nok stoppet brat, da vi begyndte at tage tøj på, siger Peter Kjærgaard.

Læs også: Behandling mod prostatakræft giver klager over kortere penis

Når nu kvinderne i det australske forsøg valgte den store penis, så kunne man jo være fristet til at spørge, om det stadig er en fordel at være veludrustet i dag.

Annonce:

- I dag vælger kvinden jo ikke sin partner ud fra, hvordan han ser ud nøgen. Sådan helt åbenlyst, er det jo også svært, når vi har tøj på, men der er en hel del andre sociale og kulturelle ting, der spiller ind, som ikke var med i forsøget. Måske havde kvinderne valgt helt anderledes, hvis de kom fra Ghana, siger Peter Kjærgaard.

Læs også: Forskere barberer bizar penis

Men når vi snakker så meget om det, så må det jo næsten have en betydning?

- Størrelsen i sig selv har nok ikke den store betydning, men det her med at gøre opmærksom på egne reproduktionsevner findes i alle kulturer, og det optræder også flere steder i vores vestlige kultur. For eksempel kender vi Tom Jones, der putter tennissokker ned i underbukserne før en koncert, siger Peter Kjærgaard.

Læs:

Lang penis giver flere orgasmer

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: