Her er soundtracket til dit sexliv

Dansk sexlegetøjs-shop bag lystforøgende spille-lister

Hvad er der på din spilleliste (høhø)? (Foto: colourbox.com)
Hvad er der på din spilleliste (høhø)? (Foto: colourbox.com)

God mad, narko og sex udløser alle lykkestoffet dopamin i hjernen. Det samme gør musik.

Det sidste faktum har fået dildopusher og musikelsker Mathilde Mackowski fra sinful.dk til at designe frække spillelister på Spotify udfra tankegangen: Hvis god musik gør dig glad, og sex gør dig glad, må musik og sex gøre dig lykkelige.

. - Vi elsker, når forskning peger på nye muligheder, som kan være med til at gøre sex endnu bedre. Og at musik har en videnskabelig dokumenteret påvirkning på vores nydelse og sexlyst, kommer som en glædelig overraskelse. Derfor har vi nu designet et par frække Spotify playlister, som alle kan bruge til at sætte den sexede stemning i gang med, siger Mathilde Mackowski fra Sinful.dk, der har altså har fået inspiration til de musikalske udfoldelser på baggrund af undersøgelsen fra Centre for Interdisciplinary Recearch in Musik, Media and Technology i Canada.

Læs:

Se også: Musikken til de perverse lege

Erotisk ogkinky playliste
Mathilde Mackowskis Sinful.dk står indtil videre bag to musik playlister på Spotify, en til romantisk slow-sex, og en til lidt mere kinky '50 Shades of Grey´'-inspireret leg.

- Play-listerne, der går under navnene Erotica og Kinky, er tænkt som inspirations- og stemningsmusik. Og vi har allerede fået positive tilbagemeldinger fra musikanmelder Finn P. Madsen, der i nu 19 år har anmeldt for musikmagasinet Gaffa, forklarer den unge legetøjsshop-indehaver, der er fremme på beatet - og nu altså også rent musikalsk.

- Sinful.dk har fået samlet to gode soundtracks, der hver i sær virkelig formår at sætte stemningen til en hed aften. Der er både lagt op til romantisk intimitet og til hårdere og mere kinky leg, udtaler musikanmelder og mediekonsulent Finn P. Madsen, der også personligt kan nikke genkendende til sammenhængen mellem musik og nydelse:

- Ja, der er helt klart påvirkning ved valget af den rigtige musik til en erotisk aften, siger anmelderen fra Gaffa, der har givet den mere blide Erotica-playliste 6 ud af 6 stjerner, mens det lidt mere hardcore Kinky-playliste får kastet 5 ud af 6 stjerner efter sig.

Musik fremkalder nydelses-boost
Den canadiske undersøgelse viser, at lykkehormonet' dopamin også udløses af abstrakte stimuli som musik og kunst, og ikke kun af forskellige stoffer og håndgribelige ting som mad og sex, som ellers tidligere antaget. Det er dopamin-frigivelsen, der resulterer i forstærket nydelse.

Undersøgelsen blev foretaget med en kombination af flere forskellige hjernescanningsteknologier. De sexede fordele ved musikken stopper dog ikke her.

Andre undersøgelser har nemlig vist, at musik også kan øge kroppens serotonin-niveau og derved skabe positive effekter på de hjerneceller, der blandt andet styrer seksuelle lyster og humør.

Jo mere serotonin, vi producerer, des mere opstemte og glade bliver vi.

Musik bliver i stigende grad også benyttet som del af mere alternativ behandling af blandt andet depression og søvnløshed, og så er musik kendt for at få en til at tænke bedre, analysere hurtigere og arbejde mere effektivt, fremme godt humør og give en god, overordnet motivation.

Se også: Rapper laver porno

Spillelister
Som det fremgår af artiklen

Se også: Den mest populære sexmusik er frække spillelister på Spotify ikke noget nyt. Således er der ofte flere gengangere såsom Marvin Gayes 'Sexual Healing' og Chris Isaaks 'Wicked Game'

Erotica: http://open.spotify.com/user/sinful.dk/playlist/2SOFFL3wsumVqLcQXWtD1Y

Kinky: http://open.spotify.com/user/sinful.dk/playlist/5Cmto1J8GFGxsMFpIlWh0q

Hvis du vil have en rigtig spilleliste - altså musik til din onani - kan vi anbefale denne: http://8tracks.com/waxwing/fight-for-your-right-to-masturbate

1 af 2 Mathilde Mackowskis Sinful.dk står indtil videre bag to musik playlister på Spotify, en til romantisk slow-sex, og en til lidt mere kinky 50 Shades of Grey-inspireret leg.
2 af 2 Hvad er der på din spilleliste (høhø)? (Foto: colourbox.com)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere