Mænd vil have sexhjælp

Men kvinderne, der går til parterapeut, vil tale om andre problemer

Mænd vil først have parterapi, når sexlivet er gået i stå. (Foto: colourbox.com)
Mænd vil først have parterapi, når sexlivet er gået i stå. (Foto: colourbox.com)

Får ikke nok derhjemme.

Det er er hovedårsagen til, at mænd går til parterapi.

Kvinderne, derimod, de har brug for at tale om andre ting - såsom kommunikation og generelle parforholdsproblemer.

Det fremgår af en undersøgelse, som britiske Relate - en stor organisation, som tilbyder terapi - har lavet blandt sine terapeuter, ifølge dailymail.co.uk.

Mændene mener, at mere sex vil forbedre forholdet, men er alligevel ikke så villige som kvinderne til at tale om intimitet.

Se også: Sexproblemer? Prøv med terapi

Det fremgår også af undersøgelsen, som bygger på interviews med Relates terapeuter, at mænd i mindre grad er klar over, at deres forhold er i krise, selv om alle advarselslamper blinker.

Således søger de først hjælp, når skibet er ved at synke. Blandt andet fordi de mener, at det er et udtryk for svaghed at gå i terapi.

Mens kvinder leder efter bedre kommunikation, er mænd mere praktisk orienterede og efterlyser en tjekliste over ting, der skal ordnes. Kvinderne vil gå dybere og finde ud af, hvorfor de fik problemer i første omgang.

Læs:

Se også: Vi vil have en hårdere diller

Danske mænd
Danske Rikke Thuesen, der i fem år har arbejdet som parterapeut og sexolog, kan genkende billedet fra den britiske undersøgelse:

- Mænd vil gerne have en køreplan. De er ikke så interesserede i at tale om årsag og baggrund, men synes, at de skal lægge det bag sig og komme videre - og de håber og ønsker mere intimitet og sex. Men det er også meget forståeligt - for det er jo genvejen til mange mænds følelser og en måde, hvor han man mærke sin kærlighed.

Sex og kærlighed bringer os stor glæde - men også store bekymringer. (Foto: colourbox.com) Plus Her er dine 6 største sexproblemer

Ifølge Thuesen er der to årsager til mænd kommer i parterapi:

- De bliver slæbt med af kvinden - og dybest set håber han, at jeg som terapeut kan 'fikse hende' eller forklare hende, at hun er forkert på den, og at jeg kan få hende til at holde op med at brokke sig, så der kan komme ro på forholdet, og så de kan have mere sex eller starte sexlivet igen.

Se også: Sådan kommer du ud af dit sexstress

Den anden årsag til, at mænd kommer i parterapi, er, at partneren har sagt, at hun ikke orker mere, og så forstår han endelig alvoren:

- Og så er han klar til at handle og kommunikere og tage fat på deres problemer - men der er hun ofte der, hvor hun har opgivet og ikke orker investere i forholdet. Han er for sent ude.

Se også: Bryd den onde sexcirkel

Rikke Thuesen mener, at kvinder ofte er mere i kontakt med deres følelser:

- De tænker og spekulerer og analyserer mere end mænd og kan derfor ofte spotte problemerne og mærke deres følelser og behov og således mærke, hvad de mangler og savner. De er også mere vant til at tale om, hvordan de har det og hvad de føler, da kvinder jo kommunikerer meget med hinanden.

- Mange af de kvinder, der kommer hos mig, er kede af det. De savner nærvær og den følelsesmæssige kontakt med deres mand. De savner glæde, samhørighed og fællesskab og intimitet. De synes, de er gledet for langt fra hinanden - og føler sig ikke elsket og værdsat, og det gør dem grundlæggende triste og energiforladte og opgivende. Det vil de gerne ændre på, lyder det fra Thuesen.

Se også: Sexperter har også sexproblemer

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere