Skriftestolen: Bekend dine julefrokost-synder her

Mandage i december er lig med dårlig samvittighed for mange danskere - få afløb her

Var du utro til weekendens julefrokoster? Bekend dine synder her. Modelfoto: Thomas Borberg/POLFOTO
Var du utro til weekendens julefrokoster? Bekend dine synder her. Modelfoto: Thomas Borberg/POLFOTO

Er du martret af dårlig samvittighed efter årets julefrokost, der var utrolig sjov, så længe det varede?

Har du ordnet en medarbejder på chef-toilettet, er du kommet til at urinere i printeren, har du beklædt en stol med opkast eller bare gjort noget andet, der er lidt pinligt første arbejdsdag derpå?

Nogle gange kan det være så svært at rumme den dårlige samvittighed, at man har brug for at få afløb. Og nu har du mulighed for at bekende dine synder - åbent eller anonymt - her på ekstrabladet.dk og måske få syndsforladelse af læserne, hvis du ikke er helt klar til at erkende din brøde ansigt til ansigt med dem, det gik ud over.

Hvis dine synder er, at du har været utro til julefrokosten, anbefaler parterapeut Martin Østergaard ikke ubetinget, at du siger det til din partner.

Læs:

Se også: Fem tips til at score din kollega

Stå ved det - og hold kæft
- Nej, for helvede. Det vil jeg ikke anbefale. Det er klart, at hvis man ikke kan have det i sig, så skal man selvfølgelig være ærlig. Men man skal ikke tro, at man får strafnedsættelse af den grund, siger Martin Østergaard til ekstrabladet.dk.

- Hvis du er så meget regnorm, at du bliver nødt til at være utro, så må du også have så meget nosser, at du står ved det og holder kæft, siger han.

Han opfordrer dog til, at man forholder sig til sin utroskab og tænker på, hvorfor man var utro. Måske kan ens reaktion på utroskaben betyde, at man finder ud af, at man gerne vil forholdet.

- Hvis det bare skyldes, at man lider af et understimuleret underliv, så skal man snakke med kæresten om det. Man kan bruge utroskaben til at reinvestere i forholdet, siger parterapeuten, der på ingen måde mener, at det er okay at være utro - heller ikke engang et enkelt dybfølt kys.

Har du dårlig samvittighed - og har du brug for at få afløb og måske syndsforladelse. Bekend dig her på ekstrabladet.dk.







0 kommentarer
Vis kommentarer