Sexy moves: Det afslører din dans

Kvinder kan se på en mands dansebevægelser, om han er et godt valg...

Kvinder tænder på dansemænd, der er risikovillige. (Foto: colourbox.com)
Kvinder tænder på dansemænd, der er risikovillige. (Foto: colourbox.com)

En ting er, at kvinder tænder på visse dansemoves. Og finder andre afskyvækkende. De bevægelser kan du se her.

En anden ting er, hvilke typer dansemænd kvinder foretrækker.

Det kan man læse om i en ny undersøgelse i ’Personality and Individual Differences’med den sigende titel 'Women’s Perception of Men’s Sensation Seeking Propensity from Their Dance Movements.’

Læs: Scor med dans

De tyske og engelske antropologer og psykologer fik 50 mænd til at danse foran et videokamera, en af gangen.

Desuden gennemgik mændene diverse test, der blandt andet skulle vise noget om deres personlighed: Oplevelsessøgende (sensation seeking: tendens til at opsøge sensorisk behag/tilfredsstillelse gennem nye intense oplevelser), villige til at tage chancer, hvor hurtigt de keder sig, og hvor uhæmmede de er.

Læs: Kvinder tænder på skægstubbe

60 kvinder skulle så se videoerne af herrernes dans. De skulle blandt andet bedømme, hvor attraktive danserne var.

Og det viste sig, at kvinderne var mest tiltrukket af de mænd, der var eventyrlystne, oplevesesssøgende og risikotagende.

Ifølge forskerne betyder det, at kvinder kan opfatte elementer af en mands personlighed ud fra visuelle dynamiske koder - i dette tilfælde dans. Og at de fortrækker risikotagere frem for risikoundvigere. Med andre ord vil kvinder have modige, udadvendte, aggressive mænd, der tager chancer.

Forskerne hævder, at risikovillighed hænger sammen med anden macho-testosteronadfærd, der viser, at han er stærk og har gode gener.

Forfatterne bag undersøgelsen vil nu gå videre med at se på, hvilke specifikke bevægelser som afslører mandens personlighed, der er så attraktiv for kvinder.

Som altid ved denne slags undersøgelser skal der tages forbehold: Fordi nogle kvinder angiver, at de finder visse mænd attraktive i et eksperiment, betyder det ikke, at alle kvinder ville vælge dem ude i det virkelige liv.

Læs: Derfor er machomænd gode til at score

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere