Vi onanerer af stress

Onani er en syg reaktion på et sygt samfund, hævder amerikanere

I gamle dage blev man blind af selvbesmittelse. Nu er flere amerikanske meningsdannere igen ude på at sætte vaneonanisten i skammekrogen.

Javist, dyr onanerer også. Men ikke i samme udprægede grad som mennesket. Og slet ikke med samme frenetiske energi som det moderne vestlige menneske.

Det hævder forfatteren Marnia Robinson i en serie blogindlæg på psychologytoday.com, der blandt andet bygger på en række forskellige videnskabelige publikationer.

Læs: Fanget i onaniens grå helvede

De studerende
Dette er Robinsons argumentation, som er kraftig beskåret, ligesom hendes version af andres artikler også er. Så der er muligvis strammet lidt for meget op hist og pist.

Langt det meste seksualitetsforskning foregår med studerende i moderne vestlige lande som forsøgsrotter. Men det er en meget lille og snæver gruppe, som lever under ganske andre forhold end befolkningerne i resten af verden.

Derfor er meget forskningen i virkeligheden ganske fejlagtig. Fx eksempel med hensyn til onani, der ofte beskrives som værende udbredt, hyppig, sund og naturlig.

Men ser man på andre lande og kulturer, er onani slet ikke så ’naturligt’. Marnia Robinson refererer blandt andet en antropologisk undersøgelse hos en ellers ’frigjort’ stamme, akaerne i Afrika, der end ikke har et ord for onani, og som blot grinede, da de hørte, hvad onani var.

Læs: Porno er et farligt fix

Stress
Robinson kommer frem til en mulig forklaring på den tilsyneladende onanibesættelse i den vestlige verden:

Det er en måde, hvorpå vi kan udløse spændinger og stress, som en accelererende kultur giver os. Marnia Robinson bruger et ekspempel med en aber, der onanerer mere i fangeskab end i naturen.

Hun mener, at onani også en del af en hel kultur af afhængighed: Vi er afhængige af fart, spænding, kaffe, alkohol, mad og altså sex og onani. Alt, der kan udløse dopamin i hjernen, er vi således slaver af.

Der er også dem, der hævder, at tidens andet store sexemne, sex- og onaniafhængighed, i virkeligheden er opfundet af konservative amerikanere, som føler sig truet af det 'pornoficerede' samfund.

Og her har vi så gået rundt i mange år - siden den seksuelle frigørelse, Inge og Sten Hegeler og Kinsey-rapporten - og troet på, at onani var både sundt og anbefalesesværdigt.

Så puritanismen er tilbage - bare i nye klæder - eller hvad?

Læs: Danske mænd erkender sexmisbrug

Sygt samfund
Vi spurgte to sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen, om onani er sundt og godt, eller er det syg reaktion på et sygt samfund?

- Jeg tror faktisk, at begge dele er sandt. Ja, det er sundt og godt at kende og nyde sin krop. Og ja, det er sundt at onanere, netop fordi det udløser bl.a. endorfin og dopamin. Og ja netop derfor kan (for) megen brug af onani også være et symptom på, at det vestlige menneske er for stresset og afhængig af at blive forløst eller dopet, så smerter og anspændtheden aftager.

- Historisk set er vestlige samfund meget individualistisk indstillet, mens fællesskabet er det centrale i andre samfund. Mens vi måske har en tendens til at tænke på sex som en slags sult, der skal tilfredsstilles: 'jeg vil have noget af det, der sex fordi det føles dejligt inde i mig,' så er sex for fx akaerne noget, man slet ikke kan lave alene, fordi det er en fælles oplevelse, der sker, fordi man er to (eller flere), der leger eller taler sammen, siger Bentzen.

Læs. Vibratorer gør kvinder sexafhængige

Mekanik
- Jeg mener, at vi i vesten har vi et meget instrumentaliseret forhold til sex. Altså at sex fungerer uafhængigt af andre faktorer - fx følelser og forplantning. Sex bliver betragtet som noget rent mekanisk. Vi ser som sex som noget, der primært handler om følelsen i kønsorganerne - som noget der ikke involverer hele personen. Vi forfalder til at betragte sex som en 'fysisk funktion' - som at skulle tisse eller indtage næring, mener Signe V. Bentzen.

- Vi tror, at sex handler om at ruske eller smøre de tapper, vi er udrustet med forneden, indtil det giver en udløsning - og det er da helt fint. Indtil 'tappen' går i stykker. For så tror vi, at det er den, som skal repareres, fx med medicin eller en tur under kniven. Men det er det næsten aldrig. Det er vores tanker og følelser, der skal 'smøres'.

Læs: Sådan onanerer danske kvinder