Derfor kysser pigerne på hinanden

Forskere har set nærmere på, hvorfor unge piger snaver til fester

Høje på en benzin af Bacardi Breezers, mandlig opmærksomhed og eventyrlyst snaver tøserne til festen igennem - på hinanden.

Det kan observeres på et hvilket som helst diskotek landet over - som drengerøvsmagasinet M! i 15 år har dokumenteret i deres festreportager.

Pige grundsnaver pige-temaet er ikke kun et dansk fænomen. Det er så udbredt i USA, at et hold psykologer har set nærmere på, hvorfor de her heteroseksuelle piger kysser hinanden.

Det er der kommet en artikel ud af i 'Psychology of Women Quaterly.'

Se også: Danske kvinder: Pigelir er frækt!

Trend
I første del af undersøgelsen spurgte psykologerne fra Pennsylvania en stor gruppe collegestuderende, hvor udbredt denne trend er: 33 procent af pigerne har kysset på en anden pige til en collegefest, og 69 procent af de adspurgte har overværet det.

Læs:

Se også: Pigesex er ikke utroskab

I anden den af studiet blev der rekrutteret 77 kvindelige collegestuderende, der alle havde kysset en anden pige til en collegefest. De udfyldte spørgeskemaer, og 27 af dem blev interviewet.

Det afslørede, hvorfor pigerne kysser andre piger til de fester - i første omgang den sociale kontekst:

- Fornemmelse af udefrakommende pres til at gøre det.

- Stort alkoholindtag.

- Heterosexistiske holdninger.

- En tro på, at man skal eksperimentere på college.

Derudover fandt forskerne syv forskellige individuelle grunde til at snave på en anden pige, hvor af de to vigtigste var:

- For at få opmærksomhed fra fyrene.

- For knytte bånd med veninderne.

Læs:

Se også: Masser af analsex til bi-piger

Læserne mener
Vi har fået en række unge kvindelige læsere til at fortælle om deres erfaringer med at kysse andre piger:

Lisbeth: Frækt
Jeg gjorde det, fordi jeg synes, hun var super fræk og tændte mig super meget, og så skulle det jo afprøves og forskes lidt i, hvad det gjorde ved mig, nåt vi kyssede, i og med at hun havde denne virkning på mig bare ved at være i nærheden af mig. Og det var super frækt, dejligt og befriende - befriende på den måde at tiltrækningen endelig fik en forløsning, samtidig med at energien mellem os ikke blev mindre! Så det var uden tvivl lækkert.

Læs:

Se også: Sådan vil vi kysses

Tina: Opmærksomhed
Ja, jeg har snavet med en pige til fest, men mest fordi hun ville provokere nogle fra den anden side af gaden. Og det var for, at hun kunne få opmærksomhed. Jeg selv var beruset, men husker det i dag som et harmløs kys, som ikke sagde mig andet, end hun var en dårlig kysser.

Ea: Sjovt
Har snavet med en pige, ikke til en fest, men fordi vi ville udforske vores seksuelle lyster. Vi endte med at have sex, og det var sjovt at prøve, men ikke noget for mig.

Heidi: Elsker at snave
Jeg har snavet mange piger. (Og også gjort meget mere end dét,) Hvis det er med mine tøser i byen, er det kun for sjov, og for at få folk til at snakke. Plus at jeg ELSKER at snave. Men har også været kæreste med en pige og knaldet et par andre piger.

Inge: Provokere
Jeg gjorde det, fordi jeg godt kunne lide hende, og vi endte også med at blive kærester. Men jeg har også gjort det for sjov og for at provokere.

Der er nemlig mange mænd, som på samme tid bliver fascineret af, at to kvinder kysser, og samtidig synes, det er for dårligt, for så tror de ikke, de selv kunne have en chance hos en.

Læs:

Se også: Kvinder vilde med pigesex

Rikke: Spænding
Jeg har mange gange snavet med piger til fester og i byen. De første gange, jeg prøvede det, var det for at opleve spændingen, og for at udforske min egen seksualitet. Men nu gør jeg det mere for at have det sjovt, få opmærksomhed og pirre.

Det, der er super fedt ved at snave en anden pige, er, at fyrene er meget hurtige til at rette opmærksomheden mod os. Samtidig er det skide frækt og mere intenst med en pige. Jeg oplever også, at piger er mindre generte, og at det er nemmere at finde en pige, der har lyst til at prøve grænser i offentligheden end fyre.

Læs:

Se også: Derfor drømmer kvinder om pigetrekanter

0 kommentarer
Vis kommentarer