Har du erotisk kapital?

Glem magt og uddannelse: Nu drejer det sig om have masser af erotisk kapital på kontoen

Sex appeal, skønhed, sociale færdigheder og charme betyder ligeså meget som udannelse og magt.
Sex appeal, skønhed, sociale færdigheder og charme betyder ligeså meget som udannelse og magt.

Vi kender det godt: Visse mennesker kommer bare lidt længere end andre, selvom de har samme sociale og økonomiske baggrund.

Ifølge sociologen Catherine Hakim, fra London School of Economics and Political Science, der netop har udgivet en rapport med titlen Erotic Capital, er skønhed og sex appeal blevet vigtige personlige kvalifikationer i vores seksualiserede, liberale, moderne samfund. Ofte lige så vigtige som fx uddannelsesmæssige kvalifikationer.

Kødmarkedet
Hakim bruger termen ’erotic capital’ om denne svært definerbare, men uhyre vigtige kombination af fysisk og social tiltrækningskraft, som gør nogle mænd og kvinder til omgængelige kolleger, og attråværdige for alle i deres omgangkreds, både på jobmarkedet og kødmarkedet.

’Folk, der har mere end gennemsnitligt meget erotisk kapital har mere gennemslagskraft og er ofte anset for mere ærlige og kompetente. De har lettere ved at finde venner, få job, blive gift. og de tjener 15 procent mere end gennemsnittet,’ skriver hun i sin rapport, hvor hun forsøger at bevise disse påstande.

Hun mener, at erotisk kapital burde kategoriseres som en fjerde personlig værdi på linie med økonomisk, kulturel og social kapital.

Læs: Mænd gør alt for at få sex

Gælder for begge køn
Hakim identificerer seks elementer af erotisk kapital: Skønhed, seksuel tiltrækningskraft, social tiltrækningskraft, livfuldhed, fremtræden og seksuelle evner (beauty, sexual attractiveness, social graces, liveliness, social presentation and sexuality performance). Disse gælder for både mænd og kvinder.

- Det har længe været vidst, at smukke kvinder kunne bruge deres skønhed til at komme foran i køen. Men det har været antaget, at det var en taktik, der skulle erstatte deres mangel på økonomisk og social magt, som ville blive irrelevant, når mænd og kvinder blev mere lige. Men jeg mener, at erotisk kapital er noget, vi alle sammen bruger og forholder os til, og jeg ser det som en kæmpe del af vores sociale liv og adfærd. Det har stigende betydning på arbejdsmarkedet, skrive Catherine Hakim.

Læs: Smukke kvinder gør mænd bedre