Stor sexlyst er ikke en sygdom

Epidemi, lyder det i alverdens medier, når der skrives om begrebet sexafhængighed, men ekspert er yderst skeptisk

- Det meste forskning viser, at de 'sexafhængige' ofte har andre diagnoser - angst, depression, misbrug eller personlighedsforstyrrelser. Deres uhensigtsmæssige adfærd kan med andre ord tilskrives en bagvedliggende sygdom. (Foto: colourbox.com)
- Det meste forskning viser, at de 'sexafhængige' ofte har andre diagnoser - angst, depression, misbrug eller personlighedsforstyrrelser. Deres uhensigtsmæssige adfærd kan med andre ord tilskrives en bagvedliggende sygdom. (Foto: colourbox.com)

Sexjunkie. Sexaholiker. Sexnarkoman. Sexafhængig.

Fængende ord for en alvorlig lidelse. Eller er det snarere udtryk for en uhellig alliance mellem effektjagende medier og konversativ-religiøs bevægelses skræmmekampagne mod sex?

Da det velrenommerede tidsskrift 'Newsweek' nyligt kørte en forsidehistorie om ’Sexafhængighedsepidemien i USA’, var det blot endnu et kværn i mediemøllen om begrebet, der endnu ikke findes som psykiatrisk diagnose.

Nu advarer psykolog i ny bog om, at brugen af begrebet sexafhængighed nærmer sig måden, hvorpå man engang opfattede nymfomani. Det er et moralsk korstog mod sex - ikke en reelt problem.

Læs: Sexafhængige lyver sig syge

Ekstrem skepsis
salon.com opfordrer den kliniske psykolog David Ley, der i flere år har arbejdet på den kommende bog ’The Myth of Sex Addiction’, os til at se på 'sexafhængighed' med ekstrem skepsis.

Han slår fast, at det er et kulturelt fænomen og ikke en medicinsk diagnose. Således kommer sexafhængighed ikke med i den nyeste reviderede udgave af DSM(Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders), som psykiatrien bruger til at definere sygdomme.

Newsweek-artiklen, der har gået sin sejrsgang verden over, slynger om sig med tal: Ni millioner amerikanere skulle være sexafhængige - mellem tre og frem procent. Men det er et tal, som baseres på estimater fra 'Society for the Advancement of Sexual Health', der behandler sexafhængighed. Og som altså er en part i sagen.

Læs: Dansk psykolog forklarer, hvad begrebet sexaholisme dækker over

Hjerneforskning
Dem, der tror på 'sexafhængighed,' bruger hjerneforskning til at forklare deres model. De fortæller om de fysiske forandringer, hjernen får, når personen ser porno eller dyrker for meget sex.

Men ifølge Ley har man ikke kunnet registrere forskel på hjernen af en sexafhængig og en rask. Hjernen ændrer sig hele tiden, alt efter hvad vi laver, især ved gentagelser. Så det er noget vås, at man kan identificere ændringer i hjernen relateret til seksuel adfærd og skelne dem fra noget andet, mener Ley.

- Dem, der tror på modellen, bruger således en masse pseudovidenskabeligt halvfabrikata for at få troværdighed, ligesom de også anvender fængende metaforer: Sexafhængighed er 'som heroinafhængighed' eller 'som en spiseforstyrrelse'.

Men de glemmer at fortælle, hvad der adskiller de ting. Og så bruger de anekdoter for at støtte deres svage argumentation, fordi de ikke har videnskabelige beviser. Og cases og anekdoter er noget, journalister elsker...

Læs: Sexafhængige er hjerneskadede

Religion
Hvem står så bag hele denne fokus på sexafhængighed? Ifølge David Ley er det gerne konservative og religiøse personer og grupper, måske endda tidligere såkaldt 'sexafhængige'. Det er der ikke noget galt i, bortset fra at de præker moral og ikke medicinsk fakta.

Men hvad så med de mennesker, der rent faktisk onanerer 12 timer i døgnet?

- Det meste forskning på området viser, at de personer ofte har andre diagnoser - angst, depression, misbrug eller personlighedsforstyrrelser. Deres uhensigtsmæssige adfærd kan med andre ord tilskrives en bagvedliggende sygdom.

Og så er det hele problematikken med at gøre seksuel adfærd (elskerinder, stipklubber, porno, prostitution) til en sygdom.

- Men der er masser af folk, der går så vildt meget op i fx modeljernbaner, at deres liv falder fra hinanden - men de personer får vi ikke hjernescannet. Det handler om et moralsk angreb på sex. De forsøger at opbygge en frygt for sex. For uden den frygt vil for mange, Gud forbyde det, gå ud og dyrke masser af sex.

Læs: 19-årig nymfoman: Jeg onanerer hele tiden

Sort/hvid
Men hvorfor lige i disse år: Folk har jo alle dage haft elskere, dyrket meget sex, onaneret - men vi har et 24/7 mediemonster, der er sultent efter skarptvinklede, sexede historier i rubrikstørrelse, som forklarer verden i sort/hvid på en fængende facon. I stedet for at sige, der er tusind grunde til folk er utro, er det lettere at sige: Sexafhængig.

Det kan føre til stigmatisering af alle ikke-heteroseksuelle monogame. Bi- og homoseksuelle er ofte mere promiskuøse, men pludselig kan vi kalde det en sygdom, mener David Ley.

Engang blev upassende kvindelig seksualitet kaldt nymfomani og behandlet med klitorisbeskæring elektrochok og medicin. I dag er det den mandlige seksualitet diagnosticeret som en sygdom, men i stedet for at elektrochok bliver han sendt på behandlingscenter i 30 dage til afvænning.

Siger altså psykologen David Ley på salon.com.

Læs: Danske mænd erkender sexmisbrug

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere