Dildopiger glade for sex

Undersøgelse peger på, at kvinder, som er glade for at bruge sexlegetøj, har et bedre sexliv

Forskere sporer en sammenhæng mellem vibratorbrug og et velfungerende sexliv. (Foto: colourbox.com)
Forskere sporer en sammenhæng mellem vibratorbrug og et velfungerende sexliv. (Foto: colourbox.com)

Bruger hun sexgadgets, og skammer hun sig ikke over det, har hun sandsynligvis et frodigt sexliv.

Det fremgår af et studie, lavet af blandt andre Debra Herbenick fra det berømmede Indiana University’s Center for Sexual Health Promotion.

Mere end 3000 repræsentativt udvalgte mænd og kvinder i alderen 18 til 60 deltog i den store amerikanske undersøgelse, publiceret i ' Journal Journal of Sex & Marital Therapy’.

Deltagerne skulle blandt andet oplyse om deres holdninger til og brug af sexlegetøj.

Og mere end halvdelen var meget positive omkring sexgadgets, og kun 10 procent var decideret negative.

Legetøjsglade kvinder, der havde brugt vibratorer inden for de seneste 30 dage, rapporterede om højere niveau på alle sexparametre - ophidselse, vådhed, orgasmer og seksuel tilfredsstillelse samt mindre smerte under sex - modsat de kvinder, der var positive overfor sexlegetøj, men som ikke havde brugt det for nylig.

Læs: Vibratorer gør kvinder sexafhængige

But why?
Forskerne er ikke sikre på, hvorfor vibratorbrug forbedrer kvinders sexliv, fremgår det af livescience.com.

- Det kan forholde sig således, at det er kvinder, der bedre kan lide deres kroppe og sex generelt, som er mere tilbøjelige til at bruge vibratorer. Eller det kan være vibratorerne i sig selv, der forbedrer sexlivet. Det er sandsynligvis lidt af begge dele, siger Debra Herbenick, der har en blog - mysexprofessor.com - hvor hun skriver om sex på en knap så videnskabelig måde.

- Vi ved, at vibratorbrug giver orgasme hurtigere, og at det er lettere for kvinder af få orgasme under samleje, hvis der er sexlegetøj med i sengen.

Læs: Danske kvinder: Dildoen ændrede mit liv

Vupti
Det fremgår også af undersøgelsen, at kvinder, som ikke var positivt indstillet til sexlegetøj, men som alligevel brugte det, ikke havde et bedre sexliv. Hvilket peger på, at man ikke bare kan stikke en kvinder med dårligt sexliv en dildo, og, vupti, så kører det som smurt. Her skal også arbejdes med den mentale side af sagen, lyder det fra forskerne.

Mere end hver tredje kvinde i undersøgelsen er helt overbevist om, at deres partner føler sig intimideret af hendes legetøj, men det er ikke helt sandt, for 7 ud af 10 mænd i studiet er uenig eller meget uenig i det synspunkt.

Læs: Her er det bedste billige sexlegetøj

Herbenick konkluderer:

- Det er ikke bare vibratorbrugen, det handler om, det er det at kunne dele den side af sin seksualitet sin partner, der betyder noget.

Herbenick har tidligere på baggrund af samme datasex påvist, at 53 procent af kvinder og 45 procent af mænd har prøvet vibrator, ligesom de også fandt en sammenhæng mellem godt sexliv og vibratorbrug. Læs artiklen her: Dildoer sundt for dit sexliv

1 af 2 Debby Herbenick har brugt det meste af sit voksne liv på at forske i især kvinders seksualtiet. (Foto: Bernard Gordillo/Wikipedia)
2 af 2 Forskere sporer en sammenhæng mellem vibratorbrug og et velfungerende sexliv. (Foto: colourbox.com)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere