I sidste uge var det min påstand, at kvinder, der vil lære noget om mænd og følgelig gøre dem glade, med fordel kunne se noget porno. Læs klummen her
Dette er så fortsættelsen, hvor jeg præsenterer top 3 over ting, som jeg synes, kvinder kan lære af porno:
I al sin enkelhed afspejler pornoen nogle elementære mandlige karaktaristika:
Porno (ligesom andre aktionfilm generelt) er handlingssorienteret, målrettet og uden så meget fikumdik og udenomssnak. Altså umiddelbart en klar modsætning til en klassisk chick flick med omstændelig handling, tale-tale-tale, store garderober og store følelser.
Læs Sexperten Signe V. Bentzens klumme om, hvad mænd kan lære ved at se kvindefilm
Her er top tre over, hvad kvinder kan lære om mænd ved at se porno.
3. Analsex
Det er ikke til at komme udenom i pornofilm. Det er næsten så udbredt, at hvis der ikke forekommer analsex i filmen, kan den ikke kategoriseres som porno, men derimod som erotik.
Hvorfor er pornoen og følgelig mænd så analt optagede af det anale? Måske fordi det er harmonerer med vores lyst til eventyr, vores drengede glæde ved at gøre noget, vi ikke må. Og måske fordi vi bilder os ind, at det føles strammere.
I hvert fald er det noget, kvinden vil blive populær af ved at afprøve nu og da. Her er det så på sin plads at påminde nysgerrige om, at det kræver væsentligt mere tid, ro og glidecreme i virkelighed end på film.
SE TV: Sådan får du hende med på analsex
2. Han elsker det dybe blowjob
Linda Lovelace ændrede verdenshistorien med filmen ’Langt ned i Halsen’ fra 1973. Blowjobbet har ikke været det samme siden. Slet ikke i pornoen, hvor modellerne i især amerikanske sexfilm mestrer deep throat-teknikken til fulde.
Der er i hvert fald tre grunde til at dybt blowjob kan noget særlig:
Det ser rasende effektivt ud, når pikken forsvinder helt ned i halsen for senere at dukke up igen, sovset ind i rigelige mængder spyt.
Det føles simpelthen anderledes for manden. Mere massivt, mere omsluttende.
Og ved at gøre det signalerer hun, at hun æder ham råt og accepterer ham fuldstændig. Og mon ikke også der ligger lidt leg med magt/afmagt og kontrol/tab af kontrol i det for begge parter..?
Givetvis er det også en anden oplevelse for kvinden for kvinden - om end der kan være langt mellem ægte slughalse, som rent faktisk tænder på at blive fyldt ud på denne måde.
Husk: Ingen er endnu død af at få en pik galt i halsen! (Så vidt vi ved).
Læs: Derfor elsker vi de dybe blowjobs
1. Entusiasme
Pigerne i porno hyler og skriger. De vrider og vender sig. De jamrer og klynker og tigger om mere. De er simpelthen taknemmelige liderbasser, som højlydt giver udtryk for deres nydelse. En betragtelig nydelse, som manden er skyld i. Det vil sige, at de roser ham. Og mænd elsker ros i lige så høj grad, som kvinder elsker opmærksomhed.
’Jaja, jeg magter ikke at lyde som en eftersynkroniseret tysk slasker,’ tænker du som kvinde. Mindre kan gøre det. Gi’ den lige 10 procent mere, end du plejer, og du vil hurtigt opdage, at det også virker på din egen liderlighed.
Og så skal vi ikke glemme, at sex er bare noget, vi leger.
Journalist og cand.mag. Tomas Roar er hverken sexolog eller parterapeut. Men han har haft ansvar for Sex&Samliv på ekstrabladet.dk i seks år. Derudover har han arbejdet med sexjournalistik i yderligere 10 år. Hver søndag skriver han klummer i Ekstra Bladet sammen sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen, der også har sin egen brevkasse her på ekstrabladet.dk. Disse klummer kommer på nettet ugen efter.