Sexbrevkasser er sexistiske

Ny forskning rykker ved sex-kendissernes verdensbillede

Sexologen og blærerøven er gammeldags, lyder det fra forsker. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Sexologen og blærerøven er gammeldags, lyder det fra forsker. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Joan Ørting, Carl-Mar Møller og Mads Christensen er inspireret af kontroversiel hjerneforskning, når de udtaler sig om forskellen på mænd og kvinder.

Ny forskning rykker ved sex-kendissernes verdensbillede.

Det skriver videnskab.dk

Sexologen Joan Ørting og medie-zaren Mads Christensen fortæller tit om forskellene på mænd og kvinder i medierne. Og tit forklarer de forskellene med, at mande- og kvindehjerner er udviklet på forskellige måder. Men i virkeligheden kan det være, at de kendte køns-orakler tager fejl.

Det fortæller Thomas Wiben Jensen, post doc ved Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet. Han har forsket i, hvordan videnskabens opdagelser påvirker den måde, vi tænker om kønnene.

- Folk som Joan Ørting, Mads Christensen og Carl-Mar Møller udtaler sig ofte om, hvordan mænd og kvinder er fra naturens side. De trækker på det, jeg kalder ’den biologiske fortælling om kønnet’. Ifølge den er mænd og kvinders hjerner skabt på særlige, faste måder fra naturens side.

- Men der findes også en anden opfattelse. Nemlig, at vores køn bliver formet af sociale sammenhænge - af samfundets sociale forventninger til kønnene og de begreber, vi bruger til at forstå og beskrive kønnet med, siger Thomas Wiben Jensen.

Læs: Det elsker og hader vi ved hinanden

Kulturen former kønsforskelle
I sin nye bog ’Kognition og konstruktion’ analyserer Thomas Wiben Jensen blandt andet den måde, vi snakker om mænd og kvinder på. Ved at analysere kønsdebatten i medierne, påviser han, at dens holdninger er inspireret af videnskabelige diskussioner om køn.

Det viser sig, at vi i dagens Danmark snakker om forskellen på mænd og kvinder på to meget forskellige måder. Hver måde er inspireret af en særlig forskningstradition:

Inspireret af hjerneforskning og evolutionsteori mener nogle, at mænd og kvinder opfører sig forskelligt, fordi de fra naturens side er blevet udstyret med forskellige hjerner. Den opfattelse lægger vægt på, at menneskets biologi bestemmer, hvordan vi opfører os. Det er den tilgang, som bl.a. 'blærerøven' Mads Christensen har til kønnene.

Inspireret af sociologien mener andre, at mænd og kvinder kun opfører sig forskelligt, fordi kultur, sprog og samfund får os til at forvente forskellige ting af de to køn - mænd og kvinder bliver ’formet’ forskelligt.

Læs: Det koster knald, hvis konen er en kran

Mænd og kvinder har forandret sig
Den ’biologisk orienterede’ tilgang til køn er igennem de seneste år blevet meget populær i medierne.

- Det er en opfattelse af kønnet, som ’hr. og fru Danmark’ kender og kan skrive under på. Jeg tror, den er blevet så populær, fordi den kan bruges som en modvægt til tidens udbredte kønsforvirring, hvor alting er til forhandling.

- Kvinder har indoptaget klassiske mandlige dyder som målrettethed og aggressiv adfærd både i uddannelsessystemet, i karrieren og i byen. Men samtidig forlanges det også, at kvinder skal være empatiske kærester og mødre, siger Thomas Wiben Jensen.

Læs: Gør rent og få mere sex

Ændrer sig
Kønsrollerne ændrer sig i øjeblikket. Resultatet er, at mange mennesker bliver usikre, fordi der er så mange modsatrettede krav til kønsrollerne.

- Her kan biologien tilbyde en simpel modfortælling, der siger, at det er ok at være forskellige. Alting er ikke til forhandling. Kvinder er gode til visse ting, mænd til andre. Og den rollefordeling skal vi ikke lave for meget om på, for den er ifølge den biologiske fortælling rodfæstet i naturen, siger Thomas Wiben Jensen.

De ’socialt orienterede’ mener i modsætning til de ’biologisk orienterede’, at kønnene ikke er en fast størrelse.

- Vores forestilling om, hvad en rigtig dreng og en rigtig pige er, har jo netop ændret sig meget de sidste halvtreds år. Drenge og piger, mænd og kvinder opfører sig ganske enkelt anderledes i dag, end de gjorde i 1950.

- Det peger på, at vores sociale forestillinger og vores måder at tale om kønnet, ændrer kønsadfærden. Kønnet er på denne måde ikke noget der er, og som ikke kan ændres, men i stedet noget vi gør: Det udvikles i takt med tidens sociale forventninger, siger Thomas Wiben Jensen.

- I en svensk børnehave har man besluttet, at pædagogerne bevidst skal undlade at tale om drenge og piger. For når de gør det, ’kønner’ de børnene. I stedet for at bruge ordene ’han’ og ’hun’, bruger de kun ordet ’høn’. På den måde vil pædagogerne forsøge at overskride de begrænsninger, der ligger i vores ellers faste forestillinger om, hvad køn er, siger Thomas Wiben Jensen.

Kønnet kan ikke være 100 procent biologi - altså noget, vi er født med. For 50 år siden var mænd nemlig mere macho, og kvinderne gik hjemme og holdt huset. I dag er mænd blevet mere ’bløde’, og kvinder er blevet meget mere fremfarende, når det kommer til business og uddannelse.

Læs: De var også perverse i stenalderen

Hjernen forandrer sig hele livet
Den nyeste hjerneforskning tyder faktisk på, at både de biologisk og socialt orienterede forskere til en vis grad har ret i deres syn på kønnene. Hjernescanninger viser, at vores køn i virkeligheden både bliver formet biologisk og socialt.

- Man har nu opdaget, at hjernen er plastisk. Det gør op med diskussionen om, om kønnet bliver skabt af arv eller af miljø, siger Thomas Wiben Jensen.

Den nye hjerneforskning viser, at vores hjerner ændrer sig hele livet. Neuroner i hjernen opbygger hele tiden nye forbindelser, alt efter hvilke påvirkninger og udfordringer vi møder igennem livet.

Læs vores nye sexolog og parterapeuts brevkasse her

Kønnet er både biologisk og socialt skabt
Laver vi for eksempel meget matematik, bliver hjernen bedre til det, fordi den er plastisk og hele tiden bliver bedre til det, den bliver brugt til.

- Men det betyder ikke, at vi fødes som blanke tavler, der skal udfyldes. Vi fødes med nogle hjerner med bestemte dispositioner, som i nogen grad kan ændre sig i løbet af livet.

- Sociale påvirkninger er med til at forme vores biologi. Derfor ligger det ikke fast, hvad det vil sige at være en mand og en kvinde – heller ikke fra naturens hånd, for naturen i sig selv er også foranderlig, siger Thomas Wiben Jensen.

Det tyder altså på, at Mads Christensen og Joan Ørting skal finjustere deres syn på mænd og kvinder. I hvert fald lader det til, at både mænds og kvinders hjerner kan ændre sig mere, end vi troede for bare få år siden.

Læs mere på videnskab.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer