Er du afhængig af sex?

Sexaholisme: Det er ikke kun i Hollywood, man kan blive sexnarkoman - også herhjemme er man obs på problemet

Der er i og for sig ikke noget galt i at ville have sex hele tiden. Det er først et problem, når det nærmer sig en tvangsmæssig handling at score.

Når trangen til sex, suset og ikke mindst den bekræftelse, der ligger i det, fører til utroskab, tab af venskaber og måske arbejdsløshed, er det på tide og stoppe op og tænke over sit liv.

- Sexafhængighed og hyperseksualitet defineres ved, at jagten på den næste udløsning fylder så meget i personens liv, at det hindrer vedkommende i at føre en normal tilværelse. Hvis man er derude, hvor man ikke kan passe sit arbejde og sociale liv, fordi alle tanker hele tiden kredser om sex,

Sådan har sexologen Vivi Holænder tidligere overfor ekstrabladet.dk defineret sexafhændighed.

Sexdrive
- Der er ikke bare tale om et ekstraordinært stort sexdrive eller behov, men om en tilstand, som er ubehagelig og frustrerende for vedkommende selv og de nærmeste personer.

Typisk er det også - i lighed med andre former for afhængighed - at der skal flere og flere stimulanser til, fx porno, for at opnå den ønskede virkning. Personen forsøger konstant at få tilfredsstillet et udækket behov gennem sex, onani og pornografi.

Ubehandlet kan det føre til isolation, ensomhed og socialt handicap. Har man fået diagnosticeret sexafhængighed, er det muligt at henvisning fra egen læge til Sexologisk klinik på Rigshospitalet, forklarer sexolog Vivi Hollænder fra bedresexliv.dk.

Trøst
På expressen.se forklarer parterapeuten Katerina Janouch, at sex kan bruges som trøst, præcis som spil, alkohol og mad:

- For en stund føler du en lettelse og en hurtig rus. Men bagefter har du det ikke godt. Du føler dig tom og vil dulme den følelse med mere sex, og således ender du i en ond cirkel.

Vi søger en person, som er eller har været sexaholiker og som er villig til at fortælle sin historie til os - skriv til redaktionen her.Skriv Sexaholiker i emnefeltet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere