Valgets sexede vindere

Valgflæsk: Sexdatingsite tager valg-pulsen på partilederne

Få endelig svaret på, hvilken mandlig partileder danske kvinder tror/håber er frækkest i sengen. Samt hvilken kvindelig partileder, mænd helst ville opleve i en sexet sygeplejerskeuniform.

Sexdatingsiden Singlesex.dk har afholdt 'Kinky Personvalg', hvor brugerne blandt andet har bedømt partiformændenes m/k sexapeal, bedste figur, mulige evner i sengen og andet lir under bæltestedet.

Og valgresultatet tegner specielt godt for ikke mindst Johanne Smidt-Nielsens (Enhedslisten) og Anders Samuelsens (Liberal Alliance) muligheder for at score godt med personlige stemmer til det kommende valg til Folketinget.

Specielt hvis man på valgdagen vælger at se bort fra alt, hvad der netop har med politiske programmer og fuldfedt valgflæsk at gøre.

I bunden af popularitetslisten hos de mandlige partiledere finder vi uden konkurrence Statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) og regeringskollegaen, Justitsminister Lars Barfoed (Konservative), der hele vejen igennem valget kappes om at få færrest mulige stemmer.

Læs: Her er vores mest sexede politikere

Blandt de kvindelige partiledere må Margrethe Vestager (Radikale Venstre) og Pia Kjærsgaard (Dansk Folkeparti) sande, at hverken charmeoffensiv eller nøgenfotos øjensynlig ville have indvirkning på i hvert fald den mandlige andel af det danske vælgerkorps.

Her er de absolutte topscorer nemlig de to gange Smidt, Johanne Smidt-Nielsen (Enhedslisten) og Helle Thorning-Smidt (Socialdemokraterne) - dog med den unge Johanne som number one.

Fx synes 61 procent af mændene, at den unge og skrappe Johanne har størst sex appeal.

Lidt mere end 2000 danske kvinder og mænd har stemt.

Læs hele resultatet af 'Kinky Personvalg 'på singlesex.dk.

Læs: Pornokonge klær præsidenterne af

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen